1
registreret Hanskrist
212
gæster og
62
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: INTUITION
|
Om intuition falder ind under samlebetegnelsen "åndelig fordybelse", er jeg ikke rigtig klar over, men det er den af de mulige kategorier her på Trosfrihed.dk, der er mest nærliggende, synes jeg - så derfor her.
Evnen til intuition har vi vel alle, men i en nylig dialog begyndte det at gå op for mig, at jeg egentlig ikke rigtig har noget klart billede af, hvad intuition er.
På: http://www.psykosyntese.dk/o-35/ fandt jeg følgende:
C.G. Jung har anerkendt intuitionen som en selvstændig psykologisk erkendelsesform, der er lige så sand og legitim som alle andre typer af erkendelse. - Intuition er en erkendelsesform, der opfatter helheden i et nu og derfor står i modsætning til det logiske ræsonnement, der leder til helheden ved at analysere dens enkelte dele. Intuitionen kan fungere på flere planer. På det personlige plan, hvor den giver glimt og indsigt i fx personens højere formål med livet. Men intuition på de højere transpersonlige planer – er indsigten universel, og vedrører dermed hele menneskeheden. Det er fra disse bevidsthedslag at de store ideer om frihed, lighed og broderskab har sit udspring. Man kan derudover sige at intuitionen er: spontan og direkte og derfor ikke indirekte og fremadskridende som den analytiske tænkning. Den er syntesisk, holistisk og derfor en direkte erkendelse af en helhed. Den er i sin højeste form uden følelsesmæssig reaktion, forstået som følelsen af sym- eller antipati mod det der erkendes. Intuitioner er flygtige og forsvinder lige så hurtigt og spontant som de kom, hvis vi ikke straks forsøger at fastholde indtrykket. Derfor anbefales det altid at nedskrive dem. Man kan selvfølgelig godtage denne beskrivelse - eller lade være - men på mig virker den rigtig, fordi jeg synes, jeg genkender det, der beskrives - omend i noget mindre format
Forholdet til det religiøse er ikke direkte nævnt - og så kom jeg i tanker om, at dét begreb måske også er lidt uklart.
På: http://da.wikipedia.org/wiki/Religion fandt jeg her:
Ordet religion kommer formodentlig af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse. Det drejer sig her specielt om forholdet til formodede højere magter eller kræfter. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvad der menes med "højere magter eller kræfter". For mig er det naturlovene - den del, vi kender til, og den del, vi ikke kender til - her også tilfældigheden (eller rettere: de for os uoverskuelige årsagssammenhænge) - og så er spørgsmålet jo, om der er mere.
Det må der jo være, for det her nævnte er jo ikke nok til at forklare, at verden eksisterer.
Og herfra er det jo så, at man kan kaste sig ud i alverdens religiøse idéer - eller lade være
M.v.h. Arne.
|
|
|
|