annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Fra bjørnens familiealbum.
Hvem er online?
1 registreret ABC 444 gæster og 142 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: serotonin
Emne: Re: søndagstanker om illusioner

Kære Thomas.

Jeg synes det er rigtig smukt, at du bestræber dig på, at efterleve Jesu bud.

Som du også selv siger, så er kærligheden størst af alt, og hvis vi bestræber os på at holde det bud som lyder, elsk din næste som dig selv, så vil vi også inspirere andre mennesker til at følge kærlighedens vej.

Fortæl andre om den kærlighed du oplever i dit hjerte, og lad så dine brødre og søstre selv vælge om de vil følge dig. Men hvis du forsøger at bekæmpe noget eller nogen, så skaber du en splittelse i dit eget sind og giver magten til det vi kalder det onde. Synden er for mig et udtryk for mangel på kærlighed og ikke noget som der skal bekæmpes. Så snart dit sind er fyldt med kærlighed er der ingen synd. Når du er fyldt op af kærlighed kan du vise verden, at du i dit sind har sagt nej til konflikt og kun ønsker at være imødekommende, forstående og fredelig.

For mig er Guds kærlighed ubetinget. Og tilgivelse er ikke noget jeg søger hos Gud, for jeg er overbevist om at Gud aldrig har fordømt mig. Men jeg har fordømt mig selv, og derfor virker tilgivelse for mig på den måde, at når jeg tilgiver er det altid mig selv jeg tilgiver. Når jeg tilgiver får jeg fred, og når der er noget jeg forsøger at bekæmpe, så er mit sind aggressivt, stresset og jeg ender med at blive deprimeret og frustreret.

Du skriver:

"- Forestil dig at du herskede over et land, hvor du elskede alt liv dér. Ja, du elskede livet, og du så det i dit folk. Ville du ikke, at alle skulle være gode ved hinanden - både for at gøre hinanden godt, og også for at de måtte lære selve godheden at kende i deres hjerte? Ville det ikke være nogle gode bud og en god lov, de bud og den lov der hjalp folket til den ypperste godhed mod hinanden? Se så det perverse i at mange mennesker i folket - de rige, de mætte, de magtfulde - kom og sagde til dig, at det var en ond lov, fordi den stillede krav til dem om at dele med de nødlidende! Sandelig, disse oprørere mod loven ville jo slet ikke kende dit hjerte, din godhed mod dit folk. Således kender mange mennesker heller ikke Gud!"

Jeg er far til to sønner. Jeg elsker dem, og så snart min kærlighed til dem bliver betinget, så elsker jeg dem ikke. Jeg ønsker de skal være gode ved andre og dem selv. Jeg ønsker de skal elske sig selv og andre som jeg elsker dem. Hvis jeg oprigtigt elsker dem, så er det ikke noget de skal gøre sig fortjent til. Den eneste måde de kan lære kærligheden at kende, er ved at jeg viser dem at kærlighed er noget som er naturligt og ikke noget de skal gøre sig fortjent til. Når de blot er sig selv som de i sandheden er skabt, så er de i deres naturlige tilstand. Men så snart de får en ide om at der er noget de skal leve op til, så fjerner de sig fra deres naturlige tilstand. Så kan jeg vise dem at denne ide ikke er sand og at de godt kan slappe af og finde ind til deres naturlige tilstand igen. Min ro og kærlighed viser dem vejen tilbage til deres naturlige tilstand. Begynder jeg at stille krav til dem og fortæller dem hvordan de skal opfører sig, så ser de mig som en autoritet som dømmer dem og ikke ser dem som de i sandheden er.

Når jeg selv går kærlighedens vej, så kan jeg vise dem vejen. Men fare jeg vild, så fare de også vild. Ligesom Jesus sagde, så går det ikke at en blind forsøger at vise vejen. Når jeg kan se, så kan jeg også vise dem vejen. Når jeg er fyldt op af kærlighed vil de også følge mig. Når jeg er fyldt op af kærlighed er det ligegyldigt hvad de tror på, for jeg ved at de altid er i mit hjerte. Jeg har tillid til at de også vil følge det som føles rigtigt i deres hjerte hvis jeg blot tillader dem at mærke efter. Dømmer jeg dem bliver de bange og kan ikke mærke hvad det er som deres hjerte fortæller dem. Forsøger jeg at pådutte dem noget de ikke selv bevidst har valgt, så kan de ikke mærke hvad det i sandheden er de ønsker. Jeg kan følge loven, og kommer de og fortæller mig at det er en ond lov, så fred være med det. Jeg ved at loven er kærlig og fredelig, og kan de ikke se det, så er de bare ikke parate til at se det. Men jeg ved i mit hjerte at de nok på et tidspunkt vil kunne se at loven er kærlig og fredelig. Er de mætte og rige og deler ikke ud af deres rigdom, så ved jeg at det de oplever ikke er kærlighed, og jeg vil give dem den kærlighed som deres sjæl længes efter at opleve. Det kan godt ske de ikke ønsker at tage imod kærligheden, og det er også okay, for jeg ved at de blot er bange, og den tålmodighed Gud viser mig, den viser jeg til dem.

Hvis ikke jeg kan kende deres hjerte og se godheden i dem, så kan de heller ikke kende mit hjerte og se godheden i mig. Hvis de gør oprør imod loven og jeg gør oprør imod dem, så er vi alle blinde. Så snart jeg mister synet af deres hjerte og godhed, så har jeg selv mistet synet af mit eget hjerte og godhed. Så snart jeg dømmer mister jeg synet, og i mørket er der ondskab og oprør. Tilgiver jeg forsvinder mørket, og lyset bydes velkommen med glæde og kærlighed.

Vores hjerte eller sind er som et spejl, Thomas. Det er altid dit eget sind du ser. Tilgivelse gør at dit sind bliver renset for alt det som vi mennesker tror vi skal bekæmpe. Når vi forsøger at bekæmpe noget, så er det som at stå foran et spejl og bekæmpe spejlet. Når du kan se det således, så er det nemt at se hvor åndsvagt det er at forsøge at bekæmpe noget. Spejlet viser dig det du tænker og føler. Den adskillelse vi oplever mellem os selv og spejlet, det er det som er synden. Kæmp ikke imod synden, men se at den ikke er virkelig. Se at det du ser i spejlet er et billede af det du tror på om dig selv, og kæmp ikke imod det. Giv slip på billedet og se det som er hinsides billedet.

Det eneste krav der er for at blive frelst er, at vi kan se at alt hvad vi tror på ikke er sandt. Når vi tømmer vores sind for alt hvad vi tror på, så møder vi Gud.

Håber du får en smuk weekend, kære Thomas.

Kærligst Jan.
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Korrespondent: Angreb i Syrien 'kan før..
29/03/2024 08:53
Ukrainske energianlæg ramt af russiske ..
29/03/2024 07:50
Japan genoptager støtten til palæstine..
29/03/2024 07:30
To teenagedrenge anholdt for at stikke 2..
29/03/2024 06:18
Med Obama og Clintons hjælp når Biden-..
29/03/2024 05:47
Nyheder fra Religion.dk