annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15678261
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2381510
Et andet syn 1991201
Jesu ord 1523116
Åndelig Føde 1522482
Galleri
Barfodsløb i bølgeskvulp
Hvem er online?
0 registrerede 192 gæster og 155 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: serotonin
Emne: Re: søndagstanker om illusioner

Hej Esther og Thomas.

Først lige et stort knus til jer begge smiler

Thomas, jeg tror at Jesus mener at vi alle er lige når vi ser igennem et sind som ikke dømmer. I ånden er vi alle brødre og søstre.

Mit hjerte er splittet. Jeg oplever det som om jeg står imellem mørket og lyset og føler mig tiltrukket af begge. Jeg forsøger at give slip på mørket(følelser af had, vrede, skyld, frygt)(tanker som fordømmer og angriber), men ofte er det som om at det blot gør at der kommer endnu mere frygt frem i min bevidsthed. Ønsker jeg at omvende mit sind, så det kun tænker kærlige og fredelige tanker? Ja, en del af mit sind ønsker det, men en anden del af mit sind ønsker det ikke. Ønsker jeg at gøre min Faders Vilje? Ja, en del af mit sind ønsker det, men jeg tøver og bliver fortvivlet når jeg ikke ønsker det helhjertet.

Hvem er min broder og søster? Hvordan kan jeg se hvem som er min broder og søster når jeg ikke ønsker at se det helhjertet? Hvem er det som øver uret? Hvem er det som ikke er værdig til at blive budt velkommen og inviteret indenfor med glæde og kærlighed? Jeg gør ikke altid min Faders Vilje, men betyder det at jeg så ikke er værdig til at blive trøstet, så jeg kan finde ro og se hvad det i sandheden er jeg ønsker? Jeg øver uret, fordømmer og hader, men vil Jesus så ikke se at jeg blot er bange og ber` ham om hjælp så jeg endelig kan finde fred? Jeg hører Guds ord, men mit sind kan ikke altid acceptere det, og jeg bliver bange og flygter ind i mørket. Betyder det at jeg ikke er Jesu bror? Kan Jesus ikke se at jeg blot er bange og at mit sind forvrænger sandheden(Guds ord)?

Er det ikke det sind som øver uret som i sandheden har brug for hjælp? Er det ikke det sind som identificere sig med kødet som i sandheden har brug for hjælp? Er det ikke det sind som går imod sin faders vilje som har brug for hjælp?

Jeg kan godt sige at Gud er kærlighed, men en del af mit sind er bange for kærligheden. Det gør ondt og jeg føler skyld over at fornægte kærligheden. Jeg føler jeg har syndet imod Gud. Ser Gud mig så virkelig som en synder? Er jeg ikke Guds barn fordi jeg har ladet mig vildlede? Kan mit sind virkeligt løsrive sig fra Gud? Hvis mit sind kan adskille sig fra Gud, har jeg så magt over Gud? Hvis der virkeligt kan ske noget som går imod Guds Vilje, hvem har så magten? Er viljen fri hvis den ikke er af Gud?

Hvad er i sandheden Guds ord? Er det ånden som formidler budskabet, eller er det en masse begreber? Jeg mærker ånden bag det som jeg læser i EKIM. Det er en masse begreber, men jeg føler at de kommer fra et sted som er fuldstændig fredeligt og kærligt. Jeg oplever at Jesus fortæller mig om hvordan jeg kan lære at give slip på alle de forsvar som mit sind har bygget op. For at jeg kan give slip på alle disse forsvar, så må jeg først forstå hvad årsagen er til at jeg forsøger på at mure mit sind inde. Hvorfor det er at jeg gemmer mig i mørket. Hvad det er jeg er bange for? Hvad det er jeg flygter fra? Jeg kan ikke give slip på noget jeg ikke kan erkende. Jeg kan ikke skelne mellem sandheden og illusioner hvis ikke jeg forstår mit sind.

Jeg oplever at Jesus igennem EKIM viser mig hvad det er som er i mit sind. Det er meget metafysisk, men det taler et sprog som jeg kan forstå. Jeg oplever at Jesus vejleder mig udfra hvad det er mit sind tror på. Det kan godt kaldes psykoanalytisk lommepsykologi, men det er nu ikke sådan jeg oplever det. Jeg oplever det nærmere som psykoanalytisk meta-psykologi, hvor mit sind stille og roligt igennem forståelsen af sig selv bliver genforenet med Gud. Det er ikke altid jeg hører efter, og ofte er modstanden meget stor. Det gør ikke så meget, bare jeg finder hjem smiler

Tak Thomas, fordi du deler dine tanker med mig.

Og søde Esther, jeg holder også rigtig meget af dig. Det går lidt op og ned i min proces(sådan fortolker mit ego det ihvertfald :)). Det er ikke altid helt nemt, men den lille villighed er ved at vokse sig større og større, og det føles rigtig rigtig godt smiler

Håber dig og dine kære har det smukt og godt.

Kærligst Jan.
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
24/04/2024 00:33
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Kom op på bjerget...
af ABC
23/04/2024 13:13
Tanker - idéer - visioner.
af Hanskrist
23/04/2024 11:55
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Studerende i kæmpe demonstration mod pr..
24/04/2024 04:30
Senatet vil sætte stopper for TikTok i ..
24/04/2024 04:29
Skolelærere i Tennessee må nu bære sk..
24/04/2024 03:06
Ny rekord for antallet af lastbiler med ..
24/04/2024 01:13
Ukrainsk borgmester til indbyggere: Kraf..
24/04/2024 00:52
Nyheder fra Religion.dk