|
0
registrerede
97
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Gerth
Emne: Re: Gerth Drost
|
Dette emne blev oprindeligt skrevet den 18 oktober 2018.
OM MIT FRIE LØFTE TIL DET GUDDOMMELIGE
Jeg henviser til mit emne: den ekstra åbenbaring.
Jeg forklarer noget om denne åbenbaring. Jeg er ikke medlem af en religion, men alligevel sker der noget med mig, som minder om noget i Bibelens gamle og nye testamente.
Da jeg engang for mange år siden så to tegn fra det guddommelige, som var en båd ( skib ) og vand, havde jeg senere en fornemmelse af, at de havde noget at gøre med profeten Jesus og historien om Noah, men i mit sind kendte jeg ikke endnu til en teoretisk sammenhæng mellem dem, mine tegn og den mere afklarende bekræftelse nu på dette. Jeg oplevede tre ting, som alle har et fælles mønster, der også i Bibelen sker igennem tusinder af år. Faktisk har disse historier et skjult kodet budskab og idag cirka to tusind år senere opdager jeg noget lignende ved min skæbne.
Jeg opdager en teologisk fortolkning ifølge en person på internettet, som mener, at Noahs ark betyder det samme som med Jesus. Noahs syndflod udslettede alt det onde og syndige i verden med vand ligesom med Jesus dåb og syndsforladelsen på korset med tilgivelse af folks ondskab og synder som vejen til fred i sindet. Dåben symboliserer frelse ligesom, da en gud reddede Noah med hans båd. Jesus gik på vandet, da hans disciple sejlede i en båd på en rejse. Dåben symboliserer en rejse til et helligt sted og godt liv med det guddommeliges vilje. Bemærk, netop mine to tegn kan sammenlignes med det. Dåben symboliserer med vandet en renselse.
Imens jeg skriver min ekstra åbenbaring i nutiden, synes jeg, at hele mit liv i fyrre år minder om en ørkenvandring især på det seneste i cirka fyrre dage som et endeligt udrensende vendepunkt i mit liv, hvor jeg med en hellig ånd vælger bevidst kun det guddommeliges vilje som det gode, hvor der derfor kun tilbage i mig er lyset. Dette sammenligner jeg med en dåb på grund af mit ansvarlige ja til min tro på det. At blive hellig til noget guddommeligt. Jeg har en stærk intuitiv fornemmelse, at dette ikke er et tilfælde og istedet meningsfuldt med min præcise alder på fyrre år. Jeg undersøger om, der findes en religiøs betydning for tallet fyrre. Jeg opdager nemt meget kort tid efter en næsten utrolig men sand bekræftelse, der viser en større kontekst med forunderlige sammentræf i alt dette.
I Bibelen symboliserer 40 ofte en renselse og her nævnes nogle eksempler :
Ved Noas syndflod lod Gud det regne i 40 dage og nætter.
Elias flugt fra Jezabels hævn; Elias vandrer i 40 dage fastende til Guds bjerg Horeb.
Moses var 40 år om at lede jøderne gennem ørkenen (Sahara), hvor de syndede undervejs.
Moses var på Sinaj bjerget i fyrre dage og fyrre nætter, hvor han mødte Gud.
Jesus blev vist i templet i Jerusalem, da han var 40 dage gammel. Der var en kvinde betragtet som uren i 40 dage efter, at have født en dreng med behov for en renselse også jomfru Maria.
Jesus vandrede fastende rundt i ørkenen i 40 dage og 40 nætter, før Djævelen kom. Den faste varerede 40 dage.
Bibelen har 40 inspirerede skribenter, som alle var udvalgte af Gud, hvilket dåben også handler om.
Jeg opdager på internettet en præsts ord om profeten Moses og hans udvalgte folks fyrre år vandring i ørkenen som et budskab om sindets helbredelse og en sammenligning med dåben. Faktisk fortalte jeg også som endnu uvidende om dette noget lignende i min ekstra åbenbaring vedrørende min selv-helbredelse og først nu rigtige nej tak til det onde, syndige fristelser, farligt dumme handlinger og for meget usunde ting for kroppen plus noget om min egen tilgivelse af hele mit liv. Bemærk, at jeg følte mig socialt isoleret og helt alene i den proces, da jeg kæmpede imod ondskab i mig selv. Nummeret 40 er også relateret til ordet karantæne og er kendt fra det religiøse begreb om fasten som en udrensning fra det kødelige begær og andre ting. Det er en afholdenhed fra forskellige slags behov. En type karantæne handler om en bekæmpelse af sygdom og jeg nævner også noget om min egen selvhelbredelse. Jeg fastede selv i den periode i dagevis, der dog ikke var som en religiøs lov eller tradition. Den personlige dåb fra det guddommelige i min åbenbaring handler om mit kald hjem til den. Måske også samtidigt med, at jeg er kaldet til at udrette noget større i verden som en mission netop med helligånden? Livet er supergenialt. Det guddommelige har en plan med herlighed og den er perfekt.
Min renselse føles ligesom en psykisk død af mit falske jeg fra fortiden, som bliver vasket væk, hvor det ødelægger al dets identitet i sindet. En venlig kvinde siger til mig om min nyere personlige udvikling: " Du bliver jo til et nyt menneske." Det er på grund af mit nye liv med det guddommelige.
Hellig er min krop, ånd og det guddommelige.
|
|
|
|
