|
3
registrerede ABC, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
379
gæster og
32
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA
|
Kære Arne.
Jeg tror, du har ret i at mystikere - uanset hvor vidt forskelligt de ofte udtrykker sig - i virkeligheden taler om en fælles intuitiv oplevelse eller indsigt.
For mig er det simpelthen skønt, at det er sådan, for jeg fornemmer, at de er så tæt på sandheden, som mennesker kan komme.
Aksel Haaning, som jeg har nævnt i et andet indlæg, giver udtryk for, at mystikken hører hjemme mellem religion og filosofi, og at den tangerer dem begge. Dette betyder ikke nødvendigvis, at den mystiske oplevelse forudsætter, at den pågældende nødvendigvis skal have kendskab til enten religiøse eller filosofiske emner og/eller læresætninger. Der kan lige så vel være tale om ganske almindelig eller naturlig erfaring.
Og som vi har været inde på, er mystikken hverken begrænset til kristendommen eller for den sags skyld den vestlige kultur. Den er universel og kendes fra alle kulturer. Og yderligere forekommer den lige så vel i ikke-religiøse sammenhænge som i religiøse. Den Zen-buddhistiske og taoistiske mystik har for eksempel ingen guddom, der er med i spillet.
Jeg mener – men ret mig endelig, hvis jeg tager fejl – at din storladne oplevelse, som du har berettet om, var en spontan mystisk oplevelse, der ramte dig på et tidspunkt, hvor du ikke bekendte dig til nogen form for religion. Man kan også sige, at Paulus’s storladne Damaskus-oplevelse af Kristus var en spontan mystisk oplevelse, som ramte ham på et tidspunkt, hvor han forfulgte de kristne. Derfor er Paulus den skikkelse, vi tager udgangspunkt i, når vi taler om den vesteuropæiske kristne mystik.
Det fremgår af dine indlæg, at du beskæftiger dig en del med den ortodokse del af Kristendommen, navnlig dens ikonografi. Min viden om den ortodokse kirke er meget begrænset, men jeg mener at vide, at de ortodokse har et ret åbent forhold til mystikken som erkendelsesvej. Dette præger også den russiske kristne filosof Nicolai Berdjajew, som Hanskrist har med som en ingrediens i sin særprægede biksemad. Berdjajew peger på ’den intuitive anskuen i åndens verden’ som en væsentlig erkendelsesvej for den kristne. Hermed åbner også han for mystikken.
Jeg kan godt følge dig, når du giver udtryk for, at mystikerne – uanset deres forskellighed i udtryksformen – er så tæt på sandheden, som mennesker kan komme. Men vi må i så fald tale om sandhed i subjektiv forstand, thi sandheder i objektiv forstand hører hjemme på de områder, hvor der kan opnås interpersonel enighed om tydningen af de foreliggende fænomener.
Men udtrykket ’sandhed i subjektiv forstand’ må på den anden side heller ikke misforstås på den måde, som kommer til udtryk i talemåden: »Enhver bliver salig i sin tro.« At sandheden er subjektiv, betyder efter min opfattelse, at det er i det enkelte menneskes subjektivitet, der skal tages stilling til, hvad man knæsætter som sandhed. Mere præcist: Om en erfaring – for den mystiske oplevelse er empiri – er en sand erfaring, eller om den blot er et flygtigt bedrag. Denne stillingtagen kan ingen anden end én selv foretage.
Mystikken kan være svær at placere, men det er min opfattelse – som jeg ikke er ene om – at mystikken er det centrale i religiøsitet. Uden om denne nebuløse kerne, har vi koncentriske og overlappende ringe af læresætninger, dogmatik, teologi og religionsfilosofi.
Der kunne være meget andet at sige til dit indlæg, men det kommer muligvis ved en senere lejlighed. Måske, når jeg får læst Jes Bertelsens ’Hjertebøn og Ikonmystik’, som jeg har bestilt på biblioteket.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
