annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4748082
Et andet syn 1195671
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 968954
Jesu ord 831708
Spirituel omsorg 782707
Galleri
Lidt billeder fra min sidste tur til Israel
Hvem er online?
0 registrerede 68 gæster og 18 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA



Kære Hanskrist.

Citat:
Kære Kristian, du er lidt småfræk må jeg sige. Sjældent svarer du på noget eller debatterer noget. Aldrig går du ind i en debat eller dialog (selv om jeg er kommet med masse af konkret kritik). Og nu vil du til trods herfor, alligevel til at diktere hvad jeg skal skrive og forklare dig (du som bestemt ikke er ajour med hvad jeg skriver og har skrevet gennem årene).

Og sjovt nok piller du gerne det mest uvæsentlige ud af det jeg skriver, men måske en smart manøvre at gå forbi der hvor du vil stå svagest i argumentation.


Jeg beder dig venligst undskylde, at jeg har været fræk. Det er naturligvis en fejl, idet jeg kunne have sagt mig selv, at dette ville falde dig for brystet, eftersom du altid selv skriver så nænsomt til dine debatkolleger.

Naturligvis vil jeg ikke drømme om at gøre noget forsøg på at diktere, hvad du skal skrive, men har blot stillet dig et spørgsmål om dine holdninger til relationen mellem Marx og den kristendom, som du optræder som apologet for.

Sagen er, at jeg har svært ved at orientere mig i dine kalejdoskopiske fremstillinger, men jeg har fået lidt inspiration fra vor debatkollega Thomas, der i sit indlæg 18/12/2009 17:07 blandt andet skriver:

»Jeg tror egentlig ikke, at du behøver at føle dig misforstået i det, du skriver. Jeg forstår (og det tror jeg også, at andre gør), at du vægter den antropologiske dimension, og at dette i virkeligheden er dit perspektiv på Kristus.« (Citat slut).

Efter min opfattelse er meget af det, som du skriver, lidt lettere at forstå, hvis man lægger til grund, at det er en filosofisk antropologi, der er et overbegreb i dine fremstillinger, og i så fald kan jeg udmærket forstå den retning, som du peger i, når du nævner Karl Marx.

Mennesket bearbejder ligesom andre biologiske væsener den omgivende natur med henblik på at opnå tilfredsstillelse af sine behov. Men i modsætning til dyrene opererer mennesket med en samordning af mentalt arbejde, sociale relationer og de forhåndenværende produktivkræfter.

Dette er den basis oven på hvilken mennesket bygger sin ideologi, og Marx kan derfor siges at være én af de helt store skikkelser, når talen er om udviklingen af humanismen, der sætter den alsidige udvikling af menneskets evner og muligheder op som et mål. Det er – blandt så meget andet – dette, som Knud Hansen har forholdt sig til.

Men når så talen er om den ideologi, som mennesket bygger oven på den økonomiske basis, kan man i første omgang godt få øje på lighederne mellem kristendom og socialisme. Set udefra er der ikke synderlig forskel mellem på den ene side den ateistiske socialist, der optræder ansvarligt og hensyntagende i mellemmenneskelige forhold, og på den anden side den kristne, der gør det samme.

Her skal vi for at få øje på forskellene have fat på den anden af de to giganter, som gik til forelæsninger hos Schlegel, nemlig Søren Kierkegaard, som Knud Hansen også beskæftigede sig indgående med. Thi hvor Marx’s medmennskelighed var relateret til det ydre, var Kierkegaard’s relateret til det indre. Kierkegaard’s filosofiske antropologi var derfor anderledes end Marx’s.

Da vi nu befinder os i tråden om Bhagavadgita, vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at jeg i essay’et har foreslået Marx’s materialistiske historieopfattelse lagt til grund, idet jeg side 54-55 skriver:

»Her kan man muligvis ræsonnere, at en altfor bred tilslutning til et liv i askese på længere sigt ville kunne true det daglige samfundslivs normale funktioner. Disse blev der lagt betydelig vægt på, jfr. det ovenfor nævnte om dharmashastra. Man kan derfor måske se BhG’s konsekvente fremhævelse af aktiv handlings betydning, uanset religiøs orientering, som en reaktion mod den omsiggribende askese. Ræsonnementet hviler på en opfattelse af, at økonomiske nødvendigheder kan have indflydelse på filosofiske og religiøse grundopfattelser.« (Citat slut).

Til sidst vil jeg så spørge – men altså ikke forsøge at diktere noget – om der kan være noget rigtigt i at sige, at kristendommen ikke har andet med Marx at gøre, end at han ville betegne den som falsk bevidsthed, d.v.s. en ideologi, der var påduttet det arbejdende folk, for at magthaverne kunne fastholde deres herredømme over produktivkræfterne.


Med venlig hilsen

Kristian

Seneste indlæg
Vi læser det Nye Testamente
af Thomas
28/05/2020 07:07
glad Eid
af Simon
27/05/2020 22:55
Mellemrummet
af Simon
27/05/2020 22:26
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Gerth
27/05/2020 02:28
Kristnes Gudsliv - Åndsliv og SPIRITUALITET
af Thomas
26/05/2020 17:20
Nyheder fra DR
166 millioner strømmede gennem danske s..
28/05/2020 15:52
Ny Tarantino-film kammer over i kærligh..
28/05/2020 15:02
Nu er teknologien endelig klar til at re..
28/05/2020 14:45
Yderligere tre coronasmittede er døde -..
28/05/2020 14:02
Bøn til den danske stat: 'Uden økonom..
28/05/2020 13:35
Nyheder fra Religion.dk
Religionsanalysen: Troens rolle i nutide..
28/05/2020 09:21
Tema: På tværs af religionerne
28/05/2020 09:08
Har religiøsitet været en evolutionær..
27/05/2020 07:29
Naiha Khiljee: Velgørenhed skal være b..
20/05/2020 06:08
Halal smelter sammen med bæredygtighed
19/05/2020 06:22