|
0
registrerede
497
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA
|
Kære Hanskrist.
Kære Kristian, du er lidt småfræk må jeg sige. Sjældent svarer du på noget eller debatterer noget. Aldrig går du ind i en debat eller dialog (selv om jeg er kommet med masse af konkret kritik). Og nu vil du til trods herfor, alligevel til at diktere hvad jeg skal skrive og forklare dig (du som bestemt ikke er ajour med hvad jeg skriver og har skrevet gennem årene).
Og sjovt nok piller du gerne det mest uvæsentlige ud af det jeg skriver, men måske en smart manøvre at gå forbi der hvor du vil stå svagest i argumentation.
Jeg beder dig venligst undskylde, at jeg har været fræk. Det er naturligvis en fejl, idet jeg kunne have sagt mig selv, at dette ville falde dig for brystet, eftersom du altid selv skriver så nænsomt til dine debatkolleger.
Naturligvis vil jeg ikke drømme om at gøre noget forsøg på at diktere, hvad du skal skrive, men har blot stillet dig et spørgsmål om dine holdninger til relationen mellem Marx og den kristendom, som du optræder som apologet for.
Sagen er, at jeg har svært ved at orientere mig i dine kalejdoskopiske fremstillinger, men jeg har fået lidt inspiration fra vor debatkollega Thomas, der i sit indlæg 18/12/2009 17:07 blandt andet skriver:
»Jeg tror egentlig ikke, at du behøver at føle dig misforstået i det, du skriver. Jeg forstår (og det tror jeg også, at andre gør), at du vægter den antropologiske dimension, og at dette i virkeligheden er dit perspektiv på Kristus.« (Citat slut).
Efter min opfattelse er meget af det, som du skriver, lidt lettere at forstå, hvis man lægger til grund, at det er en filosofisk antropologi, der er et overbegreb i dine fremstillinger, og i så fald kan jeg udmærket forstå den retning, som du peger i, når du nævner Karl Marx.
Mennesket bearbejder ligesom andre biologiske væsener den omgivende natur med henblik på at opnå tilfredsstillelse af sine behov. Men i modsætning til dyrene opererer mennesket med en samordning af mentalt arbejde, sociale relationer og de forhåndenværende produktivkræfter.
Dette er den basis oven på hvilken mennesket bygger sin ideologi, og Marx kan derfor siges at være én af de helt store skikkelser, når talen er om udviklingen af humanismen, der sætter den alsidige udvikling af menneskets evner og muligheder op som et mål. Det er – blandt så meget andet – dette, som Knud Hansen har forholdt sig til.
Men når så talen er om den ideologi, som mennesket bygger oven på den økonomiske basis, kan man i første omgang godt få øje på lighederne mellem kristendom og socialisme. Set udefra er der ikke synderlig forskel mellem på den ene side den ateistiske socialist, der optræder ansvarligt og hensyntagende i mellemmenneskelige forhold, og på den anden side den kristne, der gør det samme.
Her skal vi for at få øje på forskellene have fat på den anden af de to giganter, som gik til forelæsninger hos Schlegel, nemlig Søren Kierkegaard, som Knud Hansen også beskæftigede sig indgående med. Thi hvor Marx’s medmennskelighed var relateret til det ydre, var Kierkegaard’s relateret til det indre. Kierkegaard’s filosofiske antropologi var derfor anderledes end Marx’s.
Da vi nu befinder os i tråden om Bhagavadgita, vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at jeg i essay’et har foreslået Marx’s materialistiske historieopfattelse lagt til grund, idet jeg side 54-55 skriver:
»Her kan man muligvis ræsonnere, at en altfor bred tilslutning til et liv i askese på længere sigt ville kunne true det daglige samfundslivs normale funktioner. Disse blev der lagt betydelig vægt på, jfr. det ovenfor nævnte om dharmashastra. Man kan derfor måske se BhG’s konsekvente fremhævelse af aktiv handlings betydning, uanset religiøs orientering, som en reaktion mod den omsiggribende askese. Ræsonnementet hviler på en opfattelse af, at økonomiske nødvendigheder kan have indflydelse på filosofiske og religiøse grundopfattelser.« (Citat slut).
Til sidst vil jeg så spørge – men altså ikke forsøge at diktere noget – om der kan være noget rigtigt i at sige, at kristendommen ikke har andet med Marx at gøre, end at han ville betegne den som falsk bevidsthed, d.v.s. en ideologi, der var påduttet det arbejdende folk, for at magthaverne kunne fastholde deres herredømme over produktivkræfterne.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
