annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Himmelfart...
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 606 gæster og 266 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA


Kære Hanskrist.

Citat:
I tror at I præsenterer og repræsenterer et moderne alternativ, men dette skyldes jeres uvidenhed om kontinental europæisk filosofi og teologi. Meget er gået hen over hovedet på jer, så godt vi har Anne og Hanskrist til at stille et ordentligt alternativ op for moderne mennesker.


Dette skriver du til Arne Thomsen, Thomas og undertegnede. Hvad de to andre debatkolleger mener og tror, kan jeg ikke svare på, men for mit eget vedkommende er der hverken tale om, at jeg præsenterer eller repræsenterer et moderne alternativ. Tværtimod er der tale om, at jeg præsenterer tankegange og filosofier, der er af overordentlig stor ælde og ligger århundreder forud for Tømrersønnens fødsel.

Du postulerer, at jeg er uvidende om kontinental europæisk filosofi og teologi. Nu vil jeg ikke forfalde til de Ole Bjørn-ske tilbøjeligheder ved at skrive en lang og fortørnet klamamse om, hvor belæst jeg er. Det behøver jeg jo så heller ikke at gøre, idet du til rigelighed har overtaget denne funktion her på sitet med dine lange opremsninger af navne på filosoffer og teologer. Men uden at gøre rede for noget indholdsmæssigt hos de pågældende, der kunne forklare, hvilke dele af deres tankeverden, du in casu påberåber dig. Dette er for billigt og bidrager ingenlunde til sagligheden i vor debat.

Dog har du for en gangs skyld sat lidt kød på navnet Nikolai Alexandrowitsch Berdjajew, af hvem du gengiver et tekststykke. Når jeg angiver hans navn lidt anderledes end du, skyldes det, at jeg i sin tid var ret optaget af hans bog »Die Philosophie des freien Geistes« fra 1927 (tysk udgave 1930), og diskuterede den ret indgående med Pater Beda i benediktinerklostret, hvor jeg havde et ophold i 1958.

Så jeg er altså ikke én af dem, der får hovedpine af at læse den tekst, som du udstiller som værende på det nærmeste det sublime og endegyldige svar på det, hvorom diskussionen drejer sig. Jeg har i dag fortsat veneration for denne kristne eksistentialist, men da jeg for længst har forladt kristendommen, er det andre ting jeg læser i dag. Iøvrigt er følgende synspunkter, som han giver udtryk for med hensyn til Upanishadernes og Vedanta’s filosofi ikke synderligt imponerende, hvilket naturligvis kan skyldes manglende kendskab:

»One of these is the Hindu mysticism of identity, of absolute abstraction from the plural world, of absorption in the Brahman. This is an attempt at a mysticism of pure spirituality. It is an acosmic mysticism. Brahman and Atman, Deity and soul, are identical. The realization of the Atman is likewise a realization of the Brahman. Sankara, whom P. Otto compares with Eckhart, is a typical representative of this school. God is represented as a super-existential non-being. It would be simpler to call this type of mysticism pantheism.« (Citat slut).

I dag opfatter man Vedanta og Shankara’s filosofi som udtryk for en underafdeling af panteismen, som man betegner som panenteisme. Dette gælder for eksempel Sarvapalli Radhakrishnan, som du vil stifte lidt nærmere bekendtskab med, hvis du læser lidt videre end den anden recitation i Bhagavadgita-oversættelsen, hvortil du var kommet, da du tog stilling til værket.

Men – well – man kan ikke forhindre, at du forholder dig som én, der skal bedømme smør. Han æder jo heller ikke hele dritlen.

Jeg vil dog erklære mig tilfreds med, at du nu gennem tekstafsnittet har sat lidt mere kød på din henvisning til Berdjajew. Kunne du godhedsfuldt gøre tilsvarende med hensyn til de andre navne, som du nævner? Begynd for eksempel med Karl Marx, idet jeg da er lidt spændt på, hvilke dele af den dialektiske materialisme, der efter din opfattelse støtter det kristne felttog, som du er i færd med at orkestrere.


Med venlig hilsen

Kristian

Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel: Hizbollah-leder dræbt i Libanon
29/03/2024 13:22
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er genåbnet
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Nyheder fra Religion.dk