|
0
registrerede
192
gæster og
155
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA
|
Kære Arne, Kristian og Hans,
Jeg ser det på denne måde:
Der findes en ultimativ virkelighed, på en gang umanifesteret og transcendent som princippet bag altings manifestation og på samme tid immanent som den altgennemtrængende væren for alt manifesteret. Vi kan kalde det "Gud".
Gud er således Ånd, ikke et væsen som han oftest gøres til, hvis man indlader sig på en folkereligiøs fremstilling frem for en intuitiv erkendelse.
Når Gud erkendes som det ene og absolutte, så er der ikke langt til at fatte dette åndelige som en kærlighed, der rækker ud over det, som oftest forveksles med menneskelig kærlighed, nemlig begær og forelskelse, men derimod er fuldkommen uselviskhed. Uselviskhed, fordi vi alle kommer fra denne ene kilde og er gjort af samme stof; lad os elske vores næste som os selv. Selvopofrelse, fordi vi er del af noget meget større og ultimativt. Vi må lade vores lille selv træde til side, så det store selv kan udtrykke sig i verden.
...for verden er et sted, hvor der er manifestationer og udtryk. Og vi kan lade Guds Rige blive manifest gennem os. Fra vorden og potentiale til aktualiseret manifestation. Sådan kan vi dyrke Gud i os selv gennem ydmyghed, medfølelse og kærlighed. Som børn må vi blive - selvforglemmende og hengivne.
Dette kræver noget af os. At vi lader vores jordiske selv træde til side til fordel for Ånden. Jesus var parat til at dø for dette. Frøet bliver til et træ, når det er parat til at dø. Også vi må tage vores kors op og udholde prøvelser og kaste vores begær på kærlighedens bål - med en villighed der ligner den at hugge hånden eller foden af, ja rive øjet ud, hvis disse bringer os til fald. For hvis saltet først mister sin kraft, så er der ikke håb for det, som skal saltes.
Og sådan øser Ånden af sig selv og går ned i stoffet. Kristus blev til kød. For ved denne sammensmeltning skal verdens frelse fuldendes.
Lad os alle fatte kærlighed og lad Jesus være vort forbillede og lærer gennem sine ord, gerninger og bud, så vi kan udvikle en karakter, der er Gud til behag. Sådan kan vi lade vort lys skinne for andre mennesker, der måtte blive inspireret. For lyset sættes ikke under en skæppe, men skal lyse for alle i huset. Samtidig kan lyset kun skinne gennem ydmyghedens klare glas - bliver dette først mat, så vil hele vores sjæl være i mørke - vi må derfor altid stræbe efter at komme ind gennem den smalle port, men samtidig til stadighed erkende vores ondskab.
Vi beder Gud om tilgivelse og er altid parat til at tilgive dem, der gør os uret.
Venlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
