|
3
registrerede somo, ABC, Arne Thomsen
375
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA
|
Hey Arne,,, nøjagtig på det punkt misforstår du mig, som mange andre misforstår mig.
Jeg vil blive ved og ved med at skrive til dig og om dit ståsted, hvilket jeg også har gjort i forhold til Esther, disciple og Vang og andre, der har bedyret at de ikke læser mig.
Om I svarer mig eller ikke svarer mig, betyder ikke alverden for mig, dette er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at de velbegavede bebattører læser hvad jeg skriver en godbid er her (1)* , så de kan se der er et alternativ til det du skriver og så til det du gør oprør imod (folkekirkekristendommen og kristendommen i det hele taget).
Det jeg gør er altid at stille et alternativ op, så folk ikke skal tro at alternativet til folkekirkekristendommen er det du disker op med, men der findes faktisk et meget mere konstruktivt og meget anderledes alternativ der er kontinentaleuropæisk tænkning.
Mange tror at alternativet til folkekirkekristendommen eller kristendommen i det hele taget, er det du præsenterer os for, det Rubæk, Esther og Jan Serotonin præsenterer os for, eller det Kræn-p (der i sin tid fravalgte kristendommen) står for. Langt de fleste mennesker er hoppet på "jeres" vogn, fordi de ikke kendte den helt tredie mulighed, nemlig moderne teologisk kontinentaleuropæisk kristen tænkning, hvor især Nicholas Berdyaev spiller en afgørende rolle, og manden med rod i den ortodoxe tænkning og tysk idealisme (Kant begejstret), blev også anerkendt fra alle sider (Tillich er nærmest elev af ham og Jacques Maritain kom privat til Berdyaevs søndagsmøder).
Hvorfor den kontinentaleuropæiske tænkning ikke er forstået, har Allan Bloom redegjort for i "Historien om Vestens Intellektuelle forfald". Der er simpelthen en hel generation af det vi forstår ved højt uddannede mennesker, der sprang den kontinentaleuropæiske tænkning over. På grund af dette intellektuelle forfald var der mange der vendte sig mod østens filosofi uden at have forstået de kontinentaleuropæiske giganter, fra især tyskland og frankrig. At man har strøget filosofikum har selvfølgelig ikke gjort tingene bedre.
Problemet er at når du ikke læser hvad jeg skriver, da bliver du sårbar overfor kritik (fx dersom Anne eller Y læser mine indlæg, får hun/han på hånden foræret en lang række argumenter imod dit Gudsbegreb og dine tanker om kristendom og religiøsitet). Jeg er iøvrigt påvirket af 2 ortodoxe tænkere, så du går også glip af at orientere dig i ortodox tænkning.
Du ville blive meget klogere på en lang række forhold hvis du læste mine indlæg. Og at blive klogere det er altså det du ligestiller med at spilde din tid . Jeg tror du hurtigst muligt skulle komme ud af den vildfarelse at dette at blive klogere er det samme som at spilde sin tid.
Ud fra en anden betragtning kunne man også sige at det er spild af tid for dig at læse mig fordi du nøjagtig ved hvad jeg står for. Men dette er ikke tilfældet, du er ikke i nærheden af at forstå de religionsfilosofiske pointer jeg disker op med, hvilket man kan se på det du skriver.
Det er ellers et af de vægtigste indlæg længe, måske nogensinde, hvis vi tænker religionsfilosofisk, ja af høj høj kvalitet er det mit indlæg du afviser. Men jeg vil tro der kun findes en 2 - 3 debattører der magter at læse og forstå mit indlæg. Ikke fordi det er så vanskelig at forstå, for min formidling, af et svært tilgængeligt stof, er udmærket  ; men fordi det kræver at man er kommet ud over sine narcissistiske barnlige projektioner og forestillinger om det med Gud, Ånden eller bevidstheden. Nøjagtig det der sker i den kontinentaleuropæiske tænkning fra Kant over Hegel/Marx og frem til Husserl og de endnu større elever, Heidegger, Sartre og Løgstrup. Og ikke mindst Barth, der rev Gud løs fra livet og Heidegger der rev livet løs fra Gud; er nøjagtig det skridt der gør at den kontinentaleuropæiske tænkning er meget dyberegående end østens tænkning, når det gælder Ånd og bevidsthed (hvor fordommen er at det forholder sig omvendt). Har Barth og Heidegger så noget til fælles, ja så meget at Heidegger siger på et tidspunkt at åndeligt liv findes der faktisk kun hos Karl Barth.
Hvis man ønsker at forstå mennesket, og da især mennesket, så vidt det angår ånden og bevidstheden (altså en erkendelsens antropologi), så er det sørme i europa, og på kontinentet at det har sneet.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
(1)*:
Siden Kant er Brahman behandlet under "tingen i sig selv" med hensyn til den ydre verden. Naturen er ikke det, hvori de love, vi kalder naturlove, gælder - men omvendt: i den udstrækning vi betragter noget ud fra den slags "loves" perspektiv, konstituerer vi det som "natur", der fremtræder, men i den udstrækning vi betragter det i spontanitetens og frihedens perspektiv, er der tale om "ånd" ("Ånden i naturen" eller Brahman).
Atman er siden Kant behandlet under begrebet Frihed (nøjagtig som Paulus kæder man ånd og frihed uløseligt sammen (se 2 Kor 3, 17)). At mennesekt er en åndelig skabning, eller har Guds Ånd, betyder at det er et historisk væsen der handler frit og etisk og ikke efter nødvendighed, naturens eller samfundsideologier, fiktive illusioner.
|
|
|
|
