|
0
registrerede
450
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Reinkarnation.
|
Hej Kristian (Ja, man kan jo ret let ændre sit navn i vore dage, hvis dette "kulturpræg" generer).
Nu var du jo ved Ganges-floden, oven i købet dér, hvor inspirationen, det storladne, det religiøse, det hellige ved denne livgivende flod åbenbart ser ud til at være stærkest: Varanasi (Jeg så godt, at du ikke brugte ordet hellig (hel, heldbringende er vel det, der kommer nærmest), men i stedet dybde og væsentlighed).
For de mennesker, der i tidens løb har levet og lever langs denne flod, kan der vel ikke være megen tvivl om, at den har været en afgørende livsbetingelse for alle, der boede og bor i denne kolossale floddal ikke langt fra Himalaya, der rejser sig, hvor to kontinentalplader stødte sammen - og hvorfra floden får sit vand - udspringer.
Så er det, jeg kommer til at tænke på, om ikke det forholder sådan med religioner, at de alle udspringer af et sæt grundlæggende oplevelser, her den livgivende Gangesflod, i den mosaiske tro fangenskabet i Egypten og den vellykkede flugt, i kristendommen en mand, der i et besat land, peger på næstekærlighed - også overfor fremmede (samaritanere), og i islam en mand, der i et karavanevejenes rige handelscentrum forfærdes over, at der dyrkes så mange guder.
Det ville være urimelig arrogant, synes jeg, at sige, at det efterfølgende blot er "en fjer, der bliver til fem høns" - snarere vil jeg opfatte det som noget, der ligner poesi og eventyr, når mennesker, der er fælles om en religiøs inspiration, forsøger at udtrykke sig i ord, men forfalder til at skabe dogmer, der derpå udarter til magtmisbrug - indre forrådnelse.
Man kan vel sige, at det er ydmygheden overfor den oprindelige "storladne" oplevelse, der afløses af arrogance og magtmisbrug.
Set på den måde er din oplevelse vel næsten mere værd, end en hvilken som helst mere eller mindre fordærvet etableret religion - for din er ægte og uskyldsren!
Og når man ser på, hvordan vi mennesker her i dette land har det med den slags, så vil jeg tro, at det sande religiøse i sin grundlæggende form ikke er ret meget mere end: Der er mere mellem himmel og jord.
Det udviklede sig så til Odin, Thor, Valhalla osv. (samme mønster som Zeus, Apollon og Olympen), som så siden blev "overmandet" af "næstekærlighedsreligionen" fra Mellemøsten.
Det er vel så her, man - efter min mening - godt kan skelne mellem de forskellige religioners skyldige sider (arrogance og magtmisbrug) og deres idé-indhold, som jeg godt synes kan sidestilles med poesi og kunst i det hele taget.
Og der er jo ingen, der i fuldt alvor vil stille sig op og hævde, at f.eks. Grimms og H.C.Andersens eventyr er løgn - selv om vi jo godt ved, at de er digtede 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
