annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15703557
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383558
Et andet syn 1992840
Åndelig Føde 1529234
Jesu ord 1524620
Galleri
Heart Brain problematikker
Hvem er online?
0 registrerede 428 gæster og 39 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: En af Hinduismens trosretninger.

Kære debatkolleger.

Blandt vore Google-annoncer har jeg i dag set én, der reklamerer med oplysning om, hvad Hinduisme er. Hertil er at sige, at Hinduisme nærmest er en samlebetegnelse for adskillige religiøse retninger med et vist fællespræg.

Annoncøren er Hare Krishna Bevægelsen og den står for én af hovedretningerne inden for Hinduismen, nemlig den såkaldte Vaishnavisme, der dyrker guden Vishnu (opretholderen) i hans inkarnation som Krishna. For dem, der har læst Bhagavadgîtâ, vil Krishna være kendt som fyrsten Arjuna’s vognstyrer under det berømte slag på Kuru-Sletten ca. otte hundrede år før vor tidsregning.

Hare Krishna-tilhængerne forkynder med en ihærdighed, der var en bedre sag værdig, det budskab som deres guru med den svulstige titel ’Hans Guddommelige Nåde A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada’ bragte først til Nordamerika og senere udbredte til store dele af verden.

Prabhupada var et menneske med høj intelligens, og han udnyttede sine evner til at skabe sig et imperium, der ikke stod tilbage for det, som Amdi Petersen fik Tvind-koncernen udviklet til. Det er i øvrigt ikke uberettiget at drage paralleller mellem de to.

Hos dem begge er der tale om en evne til indoktrinering, der kan få tilhængerne til at falde på næsen af hengiven beundring, hvilket guruen udnytter til fremme af hans egne hensigter.

Prabhupadas indoktrinering fandt sted i sammenhæng med en psykisk teknik, der består i at synge et mantra om og om igen, samtidig med at man danser. Dette står på i timevis og afføder ændringer af stemnigslejet og af den psykologiske indstillethed.

Man kan opleve noget tilsvarende, hvis man kan være så heldig, at man bliver inviteret til at deltage i færøske kædedanse. Her synger forsangeren en af de traditionsrige dansesange, der ofte har flere hundrede vers. Deltagerne danner kæde og danser med bestemte trin, der er enkle, og man falder hurtigt ind i rytmen. Efter nogen tid opstår der lidt efter lidt en opstemthed, der minder om at være blevet påvirket af euforiserende stoffer, og oplevelsen kan være ubeskriveligt dejlig.

For Prabhupadas vedkommende var der tale om, at han koblede sit ejendommelige budskab ind i deltagernes opstemte psykiske parathed, hvor han forkyndte på vegne af guden Krishna. Herved kom deltagerne naturligt nok til at sætte deres ubeskrivelige glæde i relation til denne Krishna, og de havde dermed på deres egen krop erfaring for, hvor velsignet glædesfyldt mødet med Krishna var. Herefter var de bløde som pottemagerens ler, og pottemageren var Prabhupada.

Teknikken er ikke ukendt, når vi taler om andre religiøse plattenslagere. Men vi kender den også fra stammedanse i forskellige oprindelige kulturer. Prabhupada fik ved denne maskinelle hjernevask deltagerne, der i begyndelsen primært henhørte til det amerikanske hippie-miljø, tvunget ind under sin vilje, så de uden protester udførte enhver af hans anvisninger. Den påklistrede etiket var, at de udførte hengiven tjeneste for den personlige guddom Krishna.

De primære pligter for de såkaldt hengivne bestod i at sælge Prabhupadas enorme bogproduktion. Dette indbragte ufattelige rigdomme, som Prabhupada investerede i udvidelse af koncernen. Tilhængerne skaffede også på anden måde penge, der ikke altid blev tilvejebragt på en måde, der tåler dagens lys.

Bevægelsen havde i begyndelsen massiv fremgang, hvilket ikke mindst skyldtes PR-effekten af, at en af The Beatles, George Harrison, tilsluttede sig Prabhupadas religiøse retning. Også John Lennon viste udadtil sympati for bevægelsen, men hans intellekt har formentlig været for stort til, at Prabhupada har kunnet magte ham.

I de seneste to årtier af 1900-tallet blev Krishna-bevægelsen svækket af omfattende forbrydelser mod børn og unge i bevægelsens skoler. Bevægelsen måtte i USA udrede erstatninger i milliardklassen, og for at stoppe denne lækage i pengetanken erklærede man sig konkurs, men videreførte i øvrigt sine aktiviteter.

Bevægelsen udfører fortsat missionsvirksomhed, men har i øvrigt nok at tage sig til med hensyn til at forsvare det ramponerede omdømme. I Danmark er tilhængerskaren svundet ind til en liden flok, som man ikke længer hører så meget til. Men som sagt reklamerer bevægelsen her på vort forum under overskriften: Hvad er hinduisme?

Fortsættes…


Seneste indlæg
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Min ”religion”
af Anonym
27/04/2024 08:48
Vigtige præciseringer
af somo
27/04/2024 08:22
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Bagagefolk i Københavns Lufthavn har ge..
27/04/2024 10:29
Norge forment adgang til internationalt ..
27/04/2024 10:02
Bagagefolk i Københavns Lufthavn har ne..
27/04/2024 09:41
Grøn-billetter udsolgt på rekordtid
27/04/2024 09:29
Københavnske skoler skal have hjælp ti..
27/04/2024 09:13
Nyheder fra Religion.dk