|
2
registrerede
(2 usynlige),
102
gæster og
24
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Buddhismen.
|
Kære Anne.
Arne Thomsen har blandt andet hæftet sig ved følgede passus i fortsættelsen af oplægget:
»Det er min opfattelse, at man efter en religionsfilosofisk indfaldsvinkel udmærket kan betegne Buddhismen som en religion, samtidig med at man konstaterer, at den er ateistisk. Den har det for en religion karakteristiske, at den baserer sig på noget, der skal tros, før man ad erfaringens – selviagttagelsens – vej kan komme videre.« (Citat slut).
Her står der næsten det samme som i det citat, som du gengiver. Forskellen er, at der her tales om en lighed med andre religioner i form af, at der er noget, der skal tros, før man kan komme videre.
Men det, som man skal tro eller holde for sandt, er ikke troen på noget guddommeligt. Det er anerkendelsen af, at Siddharta Gautama, som senere fik navnet Buddha (Den oplyste), var en vismand, der fortalte om livssandheder, som man vælger at fæste lid til.
Dette er et valg på linie med et valg af Jesus fra Nazareth som den, der – udover at være en vismand af ufattelig dybde –tillige anerkendes af den troende som talsmanden for Gud og samtidigt hans søn, der blev ofret til syndernes forladelse.
Hvis man har valgt Buddha som kilde til den dybeste og mest afgørende livsvisdom, vil man tilslutte sig de fire ædle sandheder, som han forkyndte i sin berømte prædiken i dyrehaven i Sarnath i nærheden af Benares. Derfra går vejen videre ad erfaringsvejen, hvor man kigger efter i sit eget sind og forsøger at finde frem til, hvilke tankefluktuationer der tjener hvilke formål.
Du sætter i dit indlæg fingeren på det ømme sted, idet der kan være lige så gode grunde til at placere Buddhismen under overskriften: Livsfilosofi, som der kan være til at sætte den under overskriften: Religion.
Men i mit indlæg 30/08/2008 11:49 forsøger jeg at nærme mig Buddhismen ad to indfaldsvinkler: Den religionsfilosofiske og den praktiserede Buddhisme. Efter en isoleret religionsfilosofisk betragtning peger pilen mod livsfilosofi, medens den med hensyn til mange buddhisters praksis peger mod religion.
Den nævnte praksis er udviklet i det, som religionshistorikerne kalder ’traditionen’. I denne tyd kan traditionen vel opfattes som en religiøs folklore på line med alle de udenomsværker, der er kommet til i Kristendommen efter Tømrersønnen’s henrettelse og Pauli menighedsstiftelse i den såkaldte urkristendom.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
