|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Panteisme
|
I mit startindlæg i denne tråd forsøgte jeg at introducere panteisme.
Det gjorde jeg nok ikke særlig godt, men det var jo også nyt for mig, og det var alene båret af en nu til stadighed værende fornemmelse - jeg har - af, at hvad vi - nok alt for frækt - kalder Gud, er værende i alt - og meget muligt også hævet over alt (det sidste her kan jeg ikke fornemme, og det tror jeg heller ikke, jeg skal "gramse" på).
Efterhånden er det blevet mere klart for mig, at dette ikke for mig er en tro, nej, det er en fornemmelse, en oplevelse, en følelse - ja vel egentlig en intuition - noget, som jeg ikke kan løbe fra, hvad jeg bestemt ej heller har lyst til 
Det er egentlig så enkelt og ligetil - om end det jo er et mirakel - men det fører jo til, at vi mennesker ikke er noget særligt begunstiget - nej, vi er begunstiget på lige fod med alt andet, og det må jo betyde, at vi skal finde vores rette plads i verden - ikke som verdens herskere - men med fuld respekt for - og på lige fod med - alt andet.
Siden vi mennesker bredte os her på kloden har vi brugt vore gode evner til at tilpasse os, så vi kunne overleve - og blive mange - men med vore tekniske evner har vi mistet ydmygheden, så i stedet for at vi tilpasser os, så har vi søgt at tilpasse verden efter vore ønsker - samtidig med at vi er vokset vildt i antal - og stadig gør det.
Hvis ikke vi begriber at klimakrise og pandemier er de første advarsler om vores overmod og forstår, at det er os - og ikke verden - der skal tilpasse - ja, så har vi vel ikke fortjent bedre end, hvad der så nok uden tvivl venter os.
Men hvis vi begriber det, og tilpasser os - både i antal og aktiviteter - tror jeg på en fremtid i ydmyg lykke 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed 
|
|
|
|
