2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
54
gæster og
185
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den jødiske satan!! part 1
|
Ja det kan godt være du tænker med hjertet, for du tror vel også at den giftslange og den giftige skorpion der ikke et sekund tøver med at bide dig hvis du kommer dem for nær, er dine brødre
Ja, også disse er mine og dine brødre og søstre. Men vi bør selvfølgelig ikke lære af dem og hverken bide eller stikke (skorpionen stikker, Hanskrist) vores medskabninger - det vil f.eks. sige koen, grisen og fåret... Vi bør nemlig ikke stille os selv så lavt som skorpionen og slangen, der gør disse ting (men måske endda kun gør det, når de føler sig truet!).
Og aldeles er en høne ikke en Søster til Anne; så skal man virkelig tænke med hjertet for at kunne sige noget sådant sludder. Den form for identifikation må man vokse fra, men det kan være svært og i svære tilfælde kræve terapi at komme igennem dette sentimentale emotionelle religiøse stadium. En psykiater jeg kendte/kender, han er rystet over de følelser nogle mennesker nærer for dyr, når han sammenholder dette med deres neurose, manglende evne til at elske et andet menneske, dette at kunne elske et andet menneske.
Naturligvis skal vi da ikke elske dyrene højere en mennesker.
Om du skulle tænke med hjertet Thomas det skulle forklare mange ting ved dig og din person, nu har vi dog lige set eksempler på at du kan bruge hovedet til at tænke med, så bliv nu ikke sentimental igen, for det duer ikke kun at tænke med hjertet. Det er nu en fordel at tænke med hovedet og så lade hjertet være sædet for kærlighed. Bevar hovedet kold Thomas og hjertet varmt.
Det kolde hoved sikrer, at jeg tør tale på trods af anklagen om sentimentalitet. Det varme hjerte sikrer, at jeg taler om kærlighed til dyrene.
Nej man behøver ikke være intelligent, men det gør vel heller ikke ligefrem noget om man er lidt intelligent, eller i det mindste forsøger at begribe hvad og hvem det hele drejer sig om i kristendommen.
Det kræver ingen intelligens at elske og øve godhed. Og under ingen omstændigheder kræver det akademisk begrebsjonglering at drikke af Jesu ord.
Jeg har endnu ikke læst én eneste af dine bibelcitater og gør det heller aldrig, de keder mig og jeg fatter ikke der er nogen der gider læse dem.
Ringeagt ikke Jesu ord ved at kalde dem 'bibelcitater'. De udgør forsvindende lidt af biblen. Keder Jesu ord dig...?!
I Kirken rejser vi os op når der citeres fra Bibelen, i respekt for at disse ord ikke skal komme fra vores mund, menneskers mund. Heri skulle vi gerne finde os tiltalt af Gud og ikke en idiot til præst eller en anden ”Jesu-ord” idiotisk person. Hvordan man kommer til at føle sig tiltalt af Gud, og pludselig en dag hører Guds tale og tiltale, sker i frivillighed og ikke ved tvang. Det sker i et barmhjertigt møde mellem Gud og menneske, for at vi skal blive et frit, selvbestemt og egentlig menneske i trofasthed imod vores sande bestemmelse, et liv i sand medmenneskelighed.
Selvfølgelig må vi da tale hans ord - så længe det gøres med et varmt hjerte. Hans ord er som ægte sjæle-perler, og de sætter i frugt til evigt liv, hvis vi holder fast i dem!
I sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus. Ef 2, 4.
Aha, du vil altså gerne selv referere til biblen... så længe der ikke er tale om et Jesus-ord...!
Sjovt nok hører vi aldrig om Guds kærlighed når du taler, for du taler jo ikke om Guds kærlighed, men om den menneskelige kærlighed. Mennesket har kærlighed, men Gud er Kærlighed. Det vigtige i kristendommen er at Gud elsker os. For en ateist og almindelige mennesker der ikke lige tænker i religiøse termer, betyder det at man kan holde sig selv ud, har det godt med sig selv, har fred med sig selv.
Jamen Guds kærlighed indbefatter da dyrene - måske er det derfor, du ikke hører Guds kærlighed komme fra min mund. For du elsker jo netop ikke dyrene. Selv, selv, selv, siger du! Nej, Hanskrist, andre først! Som du giver, skal du selv modtage.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
Ja, de var umådeligt kærlige!
|
|
|
|