|
1
registreret Arne Thomsen
158
gæster og
52
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: SAI BABA
|
Hej Simon.
Jeg fornemmer, at vi er ved at nærme os en afklaring.
Jeg startede denne tråd med at hævde, at det forkommer mig at være svært at se noget skadeligt i Sai Babas ord.
Nu er vi så kommet ud i en diskussion af, om man alene skal holde sig til fornuften, eller om man også skal tillade sig at inddrage intuitionen, fantasien, følelserne og fornemmelserne i opfattelsen af tilværelsen.
Det er i hvert fald sådan, jeg ser vore seneste replikker.
Og når du skriver - om store eksistentielle spørgsmål:
Ovenstående er jo lysende eksempler på spørgsmål mennesket til alle tider har søgt viden omkring, hvilket indebærer krav til sandsynlighed i logisk konsistente beskrivelser, der tilbyder fornuftige anskuelser
Og så er det jo, at du munder ud i påstande som: "livets absurditet", "den meningsløshed mennesket pludselig kan indse" og "hvorledes mennesket gennem århundreder og ved hjælp af rationelle redskaber, har skabt en akkumuleret viden som fundament for videre mening, og som fortsat medvirker til at overføre en stigende (rationel) forståelse af naturen i og udenfor mennesket til senere generationer".
Det ligner - for mig at se - som noget nær en religiøs påstand om, at fornuften er det eneste, vi skal satse på ("Fornuften er Gud"  ), at engang i fremtiden vil mennesket kunne forstå alt - samt at menneskets langt mindre pålidelige øvrige evner - som f. eks. intuition skal kasseres, hvis ikke de kan "underbygges logisk konsistent".
Men jeg kan jo godt nøjes med at sige, at jeg mener at have forstået, at du alene vil støtte dig til fornuften og ikke vil gå længere, end dén til enhver tid rækker.
Du har jo ret i - tror jeg, alle vil være enige om - at intuition, isoleret set, er langt, langt mindre pålidelig end fornuft.
Du går så det skridt videre helt at kassere intuition - og menneskets øvrige ikke-rationelle evner - som selvstændige midler.
Det kan man jo udmærket gøre, og det bør andre respektere.
Men jeg synes også, der bør respekteres, at der kan være andre vurderinger af de ikke-rationelle menneskelige evner end din.
For eksempel er den glæde, jeg føler, over at eksistere - som en del af en verden, der også eksisterer - nok ikke "logisk konsistent", men at den faktisk eksisterer - i mig - glæden - det kan jeg ikke benægte, og den er en meget væsentlig del af min oplevelse af en harmonisk mening med tilværelsen.
Denne irrationelle harmoni kan du måske kalde en illusion, men for mig er den ægte 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
