annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Kærlighed
Hvem er online?
1 registreret somo 363 gæster og 123 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: SAI BABA

Hej Arne..

”Når jeg læser, hvad du skriver, så slår det mig, så megen vægt du lægger på "en dybere fornuft", "helt rationelle forventninger", "vi med rette kan udbede os en fornuftig forklaring" o.s.v.”

- Det er netop meningen Arne, for du havde vel ikke forestillet dig argumentation for meninger og standpunkter ske gennem følelser? ;)

”Men selv om fornuft, rationalitet, forklaring efter min mening er en af menneskets mest imponerende præstationer, så mener jeg også, at det rationelle kun har et begrænset område, hvor det er brugbart, og at vi hurtigt kan komme ud i områder af tilværelsen, hvor fornuften ikke kan hjælpe os. Eksempelvis: Hvad startede Big Bang? Hvad er meningen med mit liv (hvis der er en)? og Hvordan vil jeg forholde mig til, at jeg skal dø?”.

- Ovenstående er jo lysende eksempler på spørgsmål mennesket til alle tider har søgt viden omkring, hvilket indebærer krav til sandsynlighed i logisk konsistente beskrivelser, der tilbyder fornuftige anskuelser der er ment at skabe en gavnlig forståelse. Selve spørgsmålene afspejler i sig selv en søgen efter fornuftige forklaringer, som netop har hjulpet mennesket til solide livssynsbetragtninger og kulturudvikling, hvor undtagelser hovedsagelig kun ses illustreret hos mystikere der udviser stor forståelse for den kærlighed de retter imod et overnaturligt livssyn gennem kunstneriske produktioner af forskellig art.

”Jeg har ingen tro på, at vi nogensinde kommer nogen vegne her med fornuftens hjælp”.

- Hvilke værktøjer bruger du fx lige her og nu til at navigere dig gennem synspunkter? Troen er i den forbindelse ikke et fortrinligt redskab, mens kravet til sandsynlighed er langt mer tillidsvækkende for antagelserne.

”Er vi rene rationalister, må vi jo så bare give op, men åbner vi for intuition, fantasi, følelser og fornemmelser, så myldrer det jo med alverdens forestillinger, som jo bestemt ikke rationelt kan underbygges”.

- Hvorfor ikke? Jeg kunne faktisk godt tænke mig at se dig forsøge forklare hvorfor dit synspunkt slutter netop dér!

”vi har jo valget mellem enten at se på dem eller at forkaste dem alle (fordi de jo ikke kan underbygges) - og så at stå med meningsløshed og tomme hænder”.

- Pointen jeg fra start søgte at flytte dit blik til var jo akkurat livets absurditet, selve erkendelsen af den meningsløshed mennesket pludselig kan indse i kraft af bevidstheden om dets egen uundgåelige udslettelse. Hvor bevidstheden om den uundgåelige død ganske vist gør livet meningsløst, men samtidig gør mennesket frit – fordi mennesket nu, ligegyldig overfor en fremtid som det stiller sig til, netop er i stand til at presse hvert sekund for alt dets indhold. Den syntese er i sig selv en rationel udvej fra en håbløs forestilling om ”livets mening” (at livet i sig selv skulle tilbyde en mening), i modsætning til mennesket der selv skaber mening i livet. Forskellen mellem at vente en mening med livet og skabe mening i livet, er indlysende to forskellige forventninger, den sidste en rationel betragtning!
Verden og livet kan sagtens fremstå fornuftstridig og absurd for os, men selve det absurde udspringer jo fra menneskets egen lidenskabelige trang til klarhed og selve verdens mangel på fornuft og klarhed. Naturen tilbyder ikke selv nogen fornuft, fornuften er det mennesket der beskriver naturen med og i særdeles sandsynliggjorte betragtninger, hvilket udelukkende har rent praktiske årsager som formål. Så kigger vi lidt på dine alternativer her, så ligger der altså i selve erkendelsen af livets meningsløshed en understregning af, at vi selv må bygge mening i livet og gør det, hvor kulturformerne nok bedst illustrerer hvorledes mennesket gennem århundreder og ved hjælp af rationelle redskaber, har skabt en akkumuleret viden som fundament for videre mening, og som fortsat medvirker til at overføre en stigende (rationel) forståelse af naturen i og udenfor mennesket til senere generationer. I dette ligger der fremtid og perspektiv, hvorimod du da virkelig skal overgå din fantasi for at skabe en forestilling om en mening med fremtiden bygget på den blyhat religioner tilbyder individet ved den mystik, der netop kun har set udspring i fantasifulde idéer om meningen med livet. Her har du to muligheder der bestemt ikke er ligeværdige alternativer, medmindre du netop rationelt kan argumentere for det at føle sig frem til en forståelse af verden. Så hvorfor mener du, at religioner er kærlighed, Arne?
.
”For mit vedkommende kan jeg imidlertid ikke nøjes med alene, hvad fornuften har at byde på, og jeg kan på den anden side heller ikke bruge fastlåste dogmer f. eks. om Gud(er)”.

- Det sidste er jeg i stand til at forstå, mens jeg ikke begriber hvorfor du har indvendinger imod brugen af et værktøj du selv dagligt må gøre brug af for at begå dig i livet? Du kan da fx sagtens forstå også kærligheden i et rationelt lys, idet den må anskues som en fordel for biologisk reproduktion.

Her er så et andet synspunkt, jeg godt kunne tænke mig at se en forklaring på: hvorfor insistere på, at ”livets store spørgsmål” nødvendigvis må være så uforståelige, at man dømmer mennesket ude af stand til at erkende de forestillinger mennesket selv skaber? Skyldes det mon et underliggende ønske om at bevare en tro med et indeholdt element af selvbekræftelse overfor en overnaturlig livssynsmodel som fundament for livssynet? Jeg tænker her på historier der internaliseres så tidligt som muligt i børn gennem forældre, faktisk en kulturel replikation (méme), og hvor man i kraft af identifikation mellem mystik og en psykologisk betragtning kommer i konflikt med sig selv, når betragtninger forklarer problemet med rationelle virkemidler. Vi ser det gang på gang, religiøse troende der i kontakt med rationelle forklaringer udviser stærke behov for at bevare essentielle bevæggrunde i det religiøse intakt. Og hvor man bestræber sig på at forklare verden ret ud i det uforklarlige og til trods for erkendelsen af, at det jo er mennesket selv, ikke naturen, der tilbyder forklaringerne. Hvorfor ikke revidere sine forklaringer til nogle brugbare antagelser med et sandsynligt meningsindhold, når mystikken åbenbares som ren fantasi uden forhold til den verden der skal menes noget om? Det undrer mig...

”Jeg har megen respekt for de enorme områder af tilværelsen, der er ufattelige for os mennesker, og derfor ser jeg med nysgerrighed på de mange fabler (kunne man måske kalde dem), som adskillige inspirerede mennesker - med større eller mindre held - skaber - og har skabt”.

- Fabler eller eventyr er jo også gode redskaber, når vi mennesker fx i livets svære stunder og dvs. når tilværelsen forekommer os komplet uigennemskuelig, formår med forestillinger at fantasere parallelle anskuelsesmodeller ud i bevidsthedshorisonten. Men eventyrterapi på selve mennesket og i de sociale vilkår, kan nok ikke bruges til at forklare en større mening med selve livet, hvilket muligvis har været et vigtigt element i forståelsen af det fejlgreb religioner bedrev, med anekdoter der blev projiceret fra selve mennesket ud på naturen selv. Man bortforklarede sig selv, og tabte pludselig virkeligheden på gulvet.

”Og for lige at vende tilbage til manden, der spontant - og uden nogen som helst fornuft - kaster sig ud i mergelgraven for at redde et druknende barn, så er det, synes jeg - Guder eller ej - en vidunderlig menneskelig egenskab (Helt blottet for enhver forudgående overvejelse)”.

- Joh, men også her undgik du jo så bevidst at besvare centrale spørgsmål til selve hensigten og formeningen med historien, som jeg nok ikke ville sætte en opsparing på illustrerer en indbygget kærlighed i selve mennesket…;)

mvh
Simon
Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Frankrig genoptager støtte til palæsti..
28/03/2024 15:25
Letlands udenrigsminister trækker sig e..
28/03/2024 14:45
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Nyheder fra Religion.dk