|
3
registrerede ABC, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
379
gæster og
32
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: Fællesbøn i folkeskolen.
|
Hej Michael!
Tag dig blot tiden til nærlæsning og gennemtænkning, for det var godt nok en længere kompleks udredning.
Du stiller et enkelt spørgsmål:
"Mens jeg tumler med alt dette kunne du måske give et eksempel på at man kan tænke på noget man ikke ved i forvejen."
For så vidt angår den viden man erhverver i videnskaben, så er den altid en foreløbig sandhed - den bedst mulige forklaring (teori) på forhold i naturen, som endnu ikke er blevet falsificeret af erfaringen eller en fornyet kritisk gennemtænkning af de empiriske data som ligger til grund for en teori.
Grunden til at det forholder sig sådan i videnskaben er, at den bygger på nogle grundantagelser - de såkaldte aksiomer - som må vælges ved et ikke strengt rationelt valg. Derved foreligger muligheden for, at man vælger forkert. Man opdager dog ikke fejltagelsen før man erfarer nye empiriske data, som teorien ikke kan forklare.
Hvis man derfor som videnskabsmændene omkring år 1900 mente at vide, at tid og rum var faste størrelser, som Newton hævdede, så kunne man godt tænke om igen efter at Einstein havde opstillet sin relativitetsteori der indfører et nyt aksiom - lyskonstanten - hvorved tid og rum bliver relative i den fire-dimensionale rum-tid.
Det vidste man først rimeligt sikkert, da målinger under en total solformørkelse i 1919 bekræftede teoriens forudsigelser med hensyn til lysafbøjning i stærke tyngdefelter.
Einstein havde tænkt sig frem til, at det måtte forholde sig sådan og han tænkte sig derved frem til noget, som han (og ingen andre) ikke vidste i forvejen. Det matematiske bevis var konsistent, men teorien blev først accepteret efter forudsigelserne var blevet bekræftet empirisk.
Hertil kan du indvende, at videnskabelige sandheder er udtryk for en viden som i et vist omfang savner fuld tilstrækkelig begrundelse.
I filosofien tillader man ikke en sådan usikkerhed, men søger den endegyldige sandhed, som ikke kan betvivles under nogen tænkelige omstændigheder.
Så hvis du ikke allerede ved det, så er mit spørgsmål til dig, om du kan tænke dig frem til en sådan endegyldig sandhed?
Når du har besvaret det spørgsmål, så kender du en sandhed som du ikke kendte før. Oven i købet en som ingen konsistent kan modbevise.
Og så har du faktisk lagt grunden til en absolutisk filosofi - så det er bare om at komme i gang. 
Hilsen
Ipso Facto 
|
|
|
|
