|
3
registrerede ABC, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
132
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Kristus
|
Hej Michael, dette bliver et ganske hurtigt svar, og jeg beklager den evt. sjusk, der måtte være undervejs..
På mange måder præsenterer du jo nogle genkendelige og humane synspunkter, der giver et positivt og varmt indtryk af manden (forfatteren) bag, men jeg vil alligevel have lov til at kalde det for en banal relativisme og subjektivisme.
Fra dit ståsted mener du at have et begreb om sandheden og virkeligheden, som de, der tænker i videnskabelige, filosofiske eller teologiske optikker forvilder sig væk fra. Du forenkler begreber, der aldrig har været entydige, for i samme omgang at sætte lighedstegn mellem sandheden og stilheden/det uendelige rum. Jamen, Michael, er dette ikke netop et udtryk for en tanke eller spekulation, som det er en virkelighed og det på trods af, at du finder en fin korrelation mellem din virkelighed og dit sandhedsbegreb?
I min profil skriver jeg, at tro og teologi korrelerer med livet. Hermed mener jeg, at den tro og teologi jeg beskæftiger mig med først bliver autentisk, når den opstår enten som en dialog med eller del af vores virkelighed. Det handler ikke om min lukkede virkelighed men om virkeligheden, som den dag efter dag omgiver os.
Nøglen til forståelsen af denne er fortolkningen, dvs. den hermeneutiske nøgle er uundværlig og er i mere eller mindre grad inkorporeret i vores tilværelsestydning. Jeg tror på, at Gud er en del af denne, og det er mange gennem en del tusinde år kommet med forskellige tydninger af. Det er klart, at vi ikke tyder det samme, da vi mennesker er forskellige, hvilket bl.a. skyldes det socio-kulturelle miljø, der har omgivet os fra fødslen.
Din tilgang til kristendommen er på en måde udelukket knyttet til en Jesus, der i NT siger nogle ord. Jeg er slet ikke uenig i, at der i disse ord gemmer sig en skat, nemlig ånden. Men vi ved jo også, at enhver tekst har sin forfatter, som i sig selv er fortolker af Jesus-begivenheden; det at en tømrersøn fra Nazaret udrettede store ting på et plan, som hverken lyste af rigdom eller politisk initiativ. Det vi bedst kan konkludere ifølge overleveringen er, at han var menneske med de, der var sat uden for samfundets mere prestigefyldte og religiøst-politiske korrekte lag. At du er optaget af denne mand og ikke mener, at vi skal videre med Ham, mener jeg ikke er Guds egentlige hensigt med sin åbenbaring. Her kan du vælge bogen OM Jesus mm. (som jo er det, du tit har fremhævet) eller Guds kilde, som hverken er en bog eller en religion, men som derimod åbenbarer sig gennem hele Kristus-begivenheden nedfældes i Bibelen, din næste, din bolig her på jorden, Guds hus osv.
Jeg kan ikke afvise din påstand om, at der efter Jesu død og opstandelse har fundet en masse spekulationer sted, der har været med til at transformere kristendommen til det, den er i dag. Men kristendommen er ikke en statisk religion, det er noget den kirkelige højrefløj har fundet tryghed i, men de glemmer, at vi har fået Helligånden som pant, og Bibelen må læses fra dette ydmyge sted. Disse ”spekulationer”, som du banaliserer, har været nødvendige, og Paulus var sammen med Peter (Kefas) blandt de første og mest centrale apostle (udsendinge), der kunne forkynde budskabet om Jesus Kristus, fordi de forstod, at han var en skelsættende begivenhed og meget mere end det fornedrede menneske fra Nazaret: Kristus var Guds søn, han var den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus. Var der ikke sket noget efter Kristus-begivenheden, så var intet blevet ”fuldbragt”, der var ingen kristendom og måske heller ingen overlevering om Jesus (læs Ole Bjørns fortræffelige indslag om Paulus' betydning for kristendommen og læs evt. Gal. brevet om, hvordan Paulus gør op med omskærelsen for at forkynde friheden i Kristus).
Jeg er derfor ikke enig i, at Kristus-teologer (fra Paulus til Luther osv) har forvildet sig ind i menneskelige spekulationers spind, men jeg ved, at der kan finde meget ordkløveri sted i en verden, hvor der i stedet for kunne fokuseres mere på det levede liv, ja, på den levende kristendom.
Troen er derfor et vigtigt led i Kristus-begivenheden. Det er med andre ord at sige JA til Gud, ikke kun som forældede ord i en bog men som det, at Guds Ånd kan tage bolig i os, fordi vi ønsker at give os selv (eller i hvert fald at gå i proces med det). Derfor er troen ikke bare et udtryk for, hvem man er. Igen mener jeg, at du forenkler ud fra din egen selvforståelse og dermed gang på gang konkluderer (a la serotonin), at virkeligheden er det, vi selv er. Vi er da for hulen ikke bare vores egen virkelighed, men vi er en del af virkeligheden, om vi forstår denne eller ej, eller om vi kalder den kristen eller muslimsk. Her er teologens opgave at systematisere de træk, der har noget med Gud at gøre, bl.a. for at undgå bogstavelige banaliteter, lukkede systemer og relativering af en gammel overlevering.
Derfor bliver det blot en gentagelse, når du skriver dette:
”Det er ikke nødvendigt at have en hellig bog som mellemled mellem sig selv og Gud. Dybest set kan man kun gå vild hvis man lader sig vildlede af menneskelige spekulationer.”
- Det har hverken Hanskrist eller jeg sagt. Men vil du læse Jesu-ord, må du slå op i bogen, Bibelen, og er det ikke netop, hvad du gør? Med Kristus-begivenheden lader vi en overlevet begivenhed tyde ind i vores virkelighed, fordi den repræsenterer vejen til Gud, og denne ”akt” er jo netop noget, der sker i det virkelige liv, i os selv og i relation med den anden. Så jeg synes ærlig talt, at du modsiger dig selv lidt, når du skriver:
”Vejen til Gud er ikke bogen, men det virkelige liv. Og det virkelige liv er os selv og den anden.”
- For det første vil du ikke tale om Gud eller om Kristus-begivenheden, men du taler gerne om ord fra Bibelen eller fra en anden religiøs bog. Det gør du vel fordi, at disse ord griber ind i dit liv og på den måde giver en mening og en sammenhæng mellem det Jesus på sin tid repræsenterede og det, du finder meningsfyldt i dag. Kristus-begivenheden gør det samme, men i stedet for kun at knytte an til Bibelens gode guldkorn (og lommefilosofier), så kalder den mennesket ud af sit skjulested (noget Bonhoeffer forstod), opfordrer mennesket til at tage sit kors på sig og følge Jesus. Det er, hvad vi kan kalde for vort opstandelsesliv, og dette liv starter først i lyset af Kristus-begivenheden. Så tak du Markus, Matthæus, Lukas, Johannes og Paulus for, at de gik ud for at udbrede det glædelige budskab. Og hvad består denne glæde så i? Lommefilosofiske floskler? Jesus-ord? At Jesus blev henrettet pga. sin menneskelighed? Kunne det tænkes, at glæden har noget at gøre med opstandelseslivet?
Så jo, der er med Kristus-begivenheden sat en ny udvikling i gang, den hedder hverken etik, humanisme eller menneskerettigheder and so on men akkurat det, som Hanskrist sætter op, men som du afviser med ordene:
”Det er derfor jeg afviser HansKrists indlæg som tankespind. Der er ikke en udvikling i gang hvor vi skal iklæde os Kristus eller hvor Gud skal være alt i alle.
Det er Han allerede.”
- Har Kristus vundet skikkelse i dig? Og er Gud alt i alle? Så vidt jeg ved, så hører det ”at Gud skal være alt i alle” (1. Kor. 15) til kristendommens eskatologi – men som får en præsens betydning i kraft af Kristus-begivenhed og troen; vores opstandelsesliv.
Du skriver:
”Men bagved dagligdagens fortrædeligheder er der en anden virkelighed, som jeg kalder stilheden og det uendelige rum […] Sandheden er stilheden og det uendelige rum samt friheden til at være det, man er. I stedet for at spekulere dybsindigt over gamle tekster skulle man hellere leve med i livet fuldt og helt.”
- Ja, jeg sigter her på din afsluttende del af dit indlæg. Du sondrer ikke mellem teologien og forskningen og så det levede liv, hvori kristendommen udspiller sig. Du skriver selv, at virkeligheden er Gud. Det betyder, at du tror på Gud, og at du ligesom jeg (og Hanskrist) tror på, at der en dimension i vores liv, en friheds-dimension, hvor ånden og livet kan udfolde sig. Jeg kalder så denne dimension det vertikale og ser altid korset for mig, hvor mennesket og Gud (det horisontale og vertikale) krydser og korrelerer med hinanden. Smerten og glæden, døden og livet. Jeg ved så ikke, hvorfor du altid vil kalde dette rum for ”stilheden” og ”det uendelige rum”? Hvorfor er dine virkelighedsbegreber (tanker osv) mere sande end f.eks. mine eller for den sags skyld Hanskrist’?
Mvh
Anne
P.S
Jeg er ked af at høre, at din søster oplever sit studie som ensomt. Men jeg kan godt følge hende, og når jeg kigger tilbage på mine første studieår i sin tid på humaniora var de i og for sig også en smule ensomme. Nu er jeg så et andet sted i dag (rent personligt) og ikke mindst et nyt stude, har givet mig det studiemiljø, jeg har brug for (her er behovene forskellige, mit er ikke så stort, da jeg er noget ældre og har et bredt netværk i forvejen). Jeg kender ikke til teologistudiet på Københavns Universitet, men jeg ved, at de i Århus netop i denne tid arbejder på at få flere studerende socialiseret bl.a. gennem en miljø-lounge (eller hvad den nu hed), og til februar er der mulighed for at deltage i et højskoleophold på de studerendes præmisser. Hvis din søster overvejer at studere videre i Århus, er hun velkommen til at tage kontakt til mig, hvis jeg på nogen måde kan hjælpe. Jeg er selv ca. 6 år ældre end gennemsnitsalderen, men jeg synes, at folk generelt snakker på tværs af årgange, og det giver en bredere og mere åben socialisering. Jeg har i det hvert fald godt på mit studie, men jeg er ret sikker på, at der er nogle, der går meget alene, som man ikke lægger mærke til i dagligdagen, desværre. Der er mange fagrelevante tilbud så som foredrag og højskoleophold, og så er der jo altid fredagsbaren (hvilket der vist er alle steder), kor, årsfester og endelig er der studentermenigheden, hvor jeg befinder mig som rådsmedlem.
|
|
|
|
