annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
at rejse er at leve
Hvem er online?
0 registrerede 458 gæster og 143 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Michael
Emne: Re: Kristus

Hej Anne, som du siger er vi alle forskellige, der er ingen der siger at vi skal være éns.Jeg har da lyttet når I taler om Kristusbegivenheden, det er jeres virkelighed. Der er intet forkert ved det.

Problemet opstår når man forsøger at fortolke og spekulere. Alt hvad der er sket i kristendommen efter Kristusbegivenheden, fra Paulus over alle tiders teologer til nutidens teologer, falder indenfor rammerne af menneskelig spekulation.

Når man derfor ser bort fra selve Jesu liv og virke og koncentrerer sig om Kristusbegivenheden og de efterfølgende teologiske udredninger, så er man allerede forvildet ind i de menneskelige spekulationers spind.

Jeg synes at det er udmærket at man tror, for troen er et udtryk for hvem man er og så vidt jeg kan forstå så havde Jesu ord og virke netop det formål at man skulle tro på ham og derved udvikle kærlighed i sit hjerte på grund af denne tro.

Jeg kan ikke sluge Jesus og Paulus i samme mundfuld.

Det er udmærket at være kristen, at udmønte sit liv i et kristent fællesskab eller indenfor en kristen begrebsramme, som i yderste instans må være at elske hinanden. Et sådant liv kan aldrig være spildt.

Men der er en virkelighed udenfor enhver forståelsesramme og denne virkelighed er det vi selv er. Vi er mennesker der lever indbyrdes forbundne og vi må forstå os selv og disse forhold til andre mennesker. Vi må også lære at kunne give slip og bare leve uden at ønske at forstå.

Men ligemeget hvad vi gør er der altid denne opmærksomhed, som er forstanden. Forstanden vil aldrig acceptere andet end sandheden ellers ville den ikke være forstand.

Det er ikke nødvendigt at have en hellig bog som mellemled mellem sig selv og Gud. Dybest set kan man kun gå vild hvis man lader sig vildlede af menneskelige spekulationer.

Vejen til Gud er ikke bogen, men det virkelige liv. Og det virkelige liv er os selv og den anden.

Det er derfor jeg afviser HansKrists indlæg som tankespind. Der er ikke en udvikling i gang hvor vi skal iklæde os Kristus eller hvor Gud skal være alt i alle.

Det er Han allerede.

Det er os, som ikke forstår os selv og derfor forstår vi heller ikke livet eller den anden og det er der virkeligheden bor, det virkelige liv med alt dets glæde og fortrædeligheder.

Det er det liv vi lever. Vores eget virkelige liv.

Men bagved dagligdagens fortrædeligheder er der en anden virkelighed, som jeg kalder stilheden og det uendelige rum.

Denne virkelighed er, evindelig. Det er blot os, der ikke forstår hvordan tingene forholder sig. Og derfor er den eneste vej til denne virkelighed at vi forstår os selv og at forstå sig selv er at være sig selv.

Denne virkelighed er Gud, den er kærlighed. Det betyder ikke at man bliver Gud eller en anden end den man er, det betyder blot at der er en anden dimension og i denne dimension kan man udfolde sig som det man er uden at der er retfærdiggørelse eller fordømmelse.

Vi er alle almindelige mennesker, men det har ikke gyldighed at vi tror på det ene eller det andet, kun sandheden har gyldighed.

Når jeg nu ved, i sandhed, at stilheden og det uendelige rum, at kærligheden, er den eneste virkelighed, hvorfor skulle jeg så benægte det?

Skulle jeg hellere bevæge mig rundt i tankens og spekulationens verden? Måske jeg engang imellem farer vild i tankens korridorer, men jeg kommer altid tilbage her til den eneste virkelighed.

Et menneskes tro er et udtryk for hvad dette menneske er og det er smukt, men det er ikke sandheden.

Sandheden er stilheden og det uendelige rum samt friheden til at være det, man er. I stedet for at spekulere dybsindigt over gamle tekster skulle man hellere leve med i livet fuldt og helt.

I går gav min lille nevø mig et lille stykke pap, hvor han havde broderet et juletræ på i gave. Og i dag til min fødselsdagsfest havde jeg taget det på i stedet for et slips. Hans lille kusine på samme alder havde broderet et lille hjerte til mig og selvom hun genert og bange holdt fast i det mindst en time før hun gav mig det, så gjorde hun det alligevel til sidst.

Det er det liv jeg elsker, ikke at læse gamle bøger. Men det er bare min virkelighed. Jeg fortæller om den, men jeg forventer ikke at andre opfatter på samme måde. smiler

(Min søster har forøvrigt taget orlov fra sit teologistudium, hun føler sig ensom i sit studie. Der er åbenbart intet fællesskab blandt de studerende, 80% falder fra. Men hun har da hørt at der er meget bedre forhold i Århus og hun tænker på om hun måske skulle fortsætte der. Det er ikke usædvanligt at der er ældre studerende, så jeg kunne godt begynde et studium hvis jeg ville, jeg tror godt at jeg fra en prædikestol kunne tale dunder til alle disse velbjergede, magelige kirkegængere og give dem noget at tænke på, men?)

Men i mit stille sind smiler jeg lidt. Jeg er godt klar over at jeg ikke både kan tjene kirken og Gud.

Så jeg vælger Gud og livet.

Det var en god fødselsdagsfest så jeg føler mig godt tilpas
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Endnu en busulykke i Tyskland - 21 perso..
29/03/2024 09:27
Støtteforening til overvægtige: 'Børn..
29/03/2024 09:05
Grønland har inviteret dansk sundhedsmi..
29/03/2024 09:04
Nyheder fra Religion.dk