|
0
registrerede
299
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Der findes ingen synd
|
Troende på det ene eller andet, ateister eller agnostikere.
Alle er det definitioner vi hæfter på os selv. Vi forfægter kraftigt vort standpunkt og det er måske ikke så mærkeligt.
For at gebærde os blandt andre mennesker bliver vi nødt til at have en forståelsesramme. Denne kan så være mere eller mindre hensigtsmæssig.
Ordet synd optræder først og fremmest i en religiøs kontekst. Ordet indebærer at man gør noget forkert, man forbryder sig imod Guds lov. Men hvad er Guds lov? Menneskene definerer det, de kalder Gud forskelligt og derfor bliver begrebet synd også opfattet forskelligt i de forskellige kulturer. Hvad der er syndigt i den ene er det ikke i den anden.
Hermed gør man begrebet synd til noget der opfattes i en samfundsmæssig sammenhæng og denne sammenhæng er først og fremmest skabt af mennesker. Hvis den dominerende klasse i samfundet består af indskrænkede og snæversynede mennesker bliver syndsbegrebet et resultat heraf.
Samfundet er ikke kun udenfor os, det er også inden i os, idet vi er en del af den samme begrænsning som alle mennesker er en del af. Hvis vi derfor handler i uoverensstemmelse med den gældende samfundsnorm som altså også er en del af os selv, så føler vi os skyldige.
Måske er vi skyldige? Måske har vi virkelig gjort noget forkert? Men det kan ligesåvel være tilfældet at vi gør noget rigtigt i modstrid med en gældende samfundsmoral, som er forkert. Samfundsmoralen vil tit være i modstrid med vores naturlige udfoldelse som mennesker. I stedet for at forstå os selv gør vi vold imod vores natur for at leve op til en norm.
Det betyder ikke, at der ikke er noget der er rigtigt eller forkert, Det betyder snarere at vi ikke kan finde ud af hvad der er rigtigt og forkert ved at følge en samfundsnorm, eller hvad andre siger. Samfundsmæssigt, blandt andre mennesker må vi handle under hensyntagen til hinanden, at tage hensyn kan ikke diskuteres i en ramme af rigtigt eller forkert og derfor bliver dette at handle rigtigt et eksitentielt fænomen, ikke et samfundsmæssigt. Men vi må heller ikke glemme at tage hensyn til os selv, at forstå os selv som vi er.
Kærlighed, at forstå sig selv og andre bliver derfor for det meste altid i modstrid med den gældende samfundsnorm. Så derfor må man nogle gange vælge om man vil følge med strømmen eller gå sin egen vej.
Følelsen glæde er ikke afhængig af andre menneskers accept. 
|
|
|
|
