I deres uvidende fortolkning og indenfor de da gældende magtstrukturer har de været med til at skabe et billede af en dømmende og straffende Gud som man skulle adlyde og behage. Kort sagt de har skabt en Gud i deres eget billede og de har også skabt et syndsbegreb udfra deres egen indskrænkethed . Disse hellige Guds mænd, ifølge egen overbevisning, har gjort mennesket til en synder og har nægtet det retten til at udfolde sig frit i overensstemmelse med dets natur.

Dyr - mennesker - Gud - 23-04-2003, 17:34

I Politiken mandag 27. januar 2003 var der en kronik skrevet af Ole Grymer med overskriften 'Dyrets rygt - menneskets kløgt'.
Skrevet i anledning af, at justitsministeriet har sendt en bekendtgørelse om privat dyrehold til høring.
I denne kronik er han meget kritisk over for denne bekendtgørelse og påviser hvor inhumane mennesket er over for dyrene.


I sidste spalte i denne kronik, som jeg synes må have interesse for dette forum, skriver han:

"Selve legitimeringen af det livssyn, som tildeler mennesket særstatus og tillader ringeagt, ligegyldighed og grusomhed over for andre livsformer, leveres af en af den vestlige kulturs største svøber, de monoteistiske religioner, som har en stor del af de sidste par tusinde års elendighed på deres samvittighed. De har nemlig lært os, at mennesket er noget helt særligt. Gud ser selvfølgelig ud som os, for han skabte os jo i sit billede, og alt andet liv har han kun sat på Jorden, for at vi skal have noget at herske over og leve af. Desværre tror millioner af mennesker verden over på dette apokalyptiske vås, og desværre er disse forstadier i menneskehedens udvikling af livet atter på fremmarch i Vesten. Selve forestillingen om en antropomorf gud, som er i besiddelse af kønskarakterer og følelser som vrede, retfærdighedssans, barmhjertighed m.m., og som sidder på afstand og betragter sit skaberværk for af og til at blande sig, når han finder det nødvendigt, er naiv overtro og udtryk for humanchauvinistisk ønsketænkning.
Et indisk ordsprog fra langt før vor tidsregning lyder således: Gud sover i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret, tænker i mennesket og genkender sig selv i helgener og vismænd.
Og jeg, som troede, at vi var på vej fremad."


Der er da klar tale. Bravo. Bare det var mig, der så klart kunne fremlægge kendsgerningerne om menneskehedens kræftbyld.

Ikke Guds fred
Jerry