3
registrerede somo, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
328
gæster og
50
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Der findes ingen synd
|
Der findes kristelig set ingen synd og derfor ingen syndsforladelse sådan, som vi kender det fra kristendommens kirketradition.
Synd er derimod et begreb, der skal beskrive det, at vi mennesker nogle gange træder ved siden af den orden, der f.eks. er opstillet qua vores samfundsorden eller gudsforhold. Dermed kan synd forstås som den forkerte handling. Men en sådan antagelse vil til enhver tid gøre krav på en ramme for, hvad der er den korrekte handling.
Samtidig med dette forudsætter synd ifølge den jødiske og kristne tradition, at Gud straffer. På den måde optræder syndsbegrebet i lovens referenceramme - at synde er at handle imod loven, hvilket kan få konsekvenser. Loven er altså både et gode og et onde, fordi den hjælper os med at blive i den rette orden, men er der elementer i loven, der strider imod vores menneskelige naturs væren, bliver loven destruktiv. Begrebet synd handler altså i lige så høj grad om lovens indhold - eller i elementær forstand om menneskets indhold - som den handler om vores handlemåde i en given situation.
Hvis der ingen synd findes, hvorfor kalder Jesus så ikke på de retfærdige men på syndere (Matt. 9,13)?
Syndere er nogle som i deres livsførsel ikke lægger vægt på loven, hvad enten den er religøs eller samfundsmæssig. Senere hen i kirketraditionen omfatter syndere også de, der ikke tager imod evangeliet om Jesus Kristus.
Men der findes ingen SYND som en reel magt, der er kommet ind i verden med Adams fald jf. syndefaldsmyten. I så fald ville Gud være fordømmende. At Jesus kalder syndere betyder blot, at Jesus kalder de, der er faldet uden for loven bestående at moralske forskrifter. Jesus omgås med andre ord de, der ligger på bunden af samfundet og de, der hører hans kald.
Alle mennesker handler forkert, og sproget har vi fået for at betegne og systematisere vores virkelighed, hvorfor vi kan benytte os af ordet 'synd'/'synder' til at beskrive det, at vi alle til tider handler uretfærdigt. Vi træder så at sige ved siden af os selv.
Kristendommen har en lang kirketradition bag sig med et forvansket begreb om synd, syndere og syndforladelse. Kan vi - også os gode lutheranere - nå frem til en enighed om, at der i og for sig ikke findes SYND?
Mvh Anne
|
|
|
|