|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Her begynder og finder I min tro
|
Hej Simone
man undgår næppe gensynet med dine belyvninger, og jo de var så ikke med denne gang, og som tak derfor skal jeg så skåne dig for en alt for voldsom 'uregerlig ophidselse' fra min side.
der er tale om referater af meningsindhold fra forskellige forfatteres synspunkter, som du i årevis desværre har fået rodet godt og grundigt rundt i p.a. manglende overblik og forklaringsevne, som gang på gang har ført til fordunkling i stedet for en god og grundig forklaring.
læs ikke Berdyaev, læs ikke Tillich, læs ikke Russell, mmfl, sammenblandingen forskellige forfatterens (tænkere og filosoffers) synspunkter er endnu mere udtalt end hos mig. Forstår man først hvad der tales om, da ser man også forbindelsen, ligheder og uligheder, de forskellige tænkere og filosoffer imellem. Det er faktisk først på det tidspunkt det begynder at blive spændende.
Debattører kan evt. se ovenstående eksemplificeret i selve måden hvormed du senest undgik at forklare dig overfor Arne, som i grunden bare stiller enkelte relevante spørgsmål til en rodet forsamling af ord uden præcision.
Nej det er faktisk lykkedes mig vældig flot at forklare hvad jeg stod for, og thomas har givet lyd for at han forstår, privat har jeg også fået tilkendegivelser og var Kræn-p her stadig, ville han også have forstået mig et godt stykke hen af vejen. Det skyldes blot hetz, person -forfølgelser, hvor når I er begyndt, ikke kan stoppe igen og dele sol og vind lige (jeg skal bare stemples og forfølges (men jeg har også psyken og intelligensen til at stoppe jer, så I er gået forkert i byen)). Alt der kan blive til forfølgelse, alt der kan mistydes, bliver det og psykologien eller drivkraften bag primitiv flok mentalitet er trådt i kraft, og I formår slet ikke at stoppe igen. Nu er det bare mig det går ud over, før arne og thomas. Min dagsorden er at få dette stoppet, hvorfor det rent faktisk er ret kærkomment at jeg netop bliver intimideret.
Men i det hele taget er det dig jo alt for vanskeligt at skabe forklaring, dette ene og alene fordi du jo selv er snoskeforvirret.
Denne sætning taler for sig selv, og vi lader den stå et øjeblik. Dog mindes jeg et par udtalelser fra religions debatten, følger her:
Den eneste, der udskiller sig lidt fra det amatørteologiske snadrefad, er Hanskrist. Ikke at jeg er enig med ham (det er for øvrigt næppe muligt for nogen at være). Hans tankers vanvittige flugt til keyboardet er så sprælsk, at det må imponere. Det er næppe tilfredsstillende for ret mange at 'nøjes' med at iagttage disse verbale saltomortaler; men prøv med lidt tålmod og læsning af mere en et af hans indlæg; da vil du måske fatte lidt af denne vildmands ellers ret slørede ideer.
Når jeg nævner James Joyce i forbindelse med Hanskrist, er det, fordi begges udtryksforløb i ord og associationer ikke er så forskellige.
Hvor Joyce springer rundt sammen med sine personer, springer Hanskrist rundt sammen med sine tanker i noget, der til tider er miskmask, men til tider findes der ved åbenhed over for ordvulkanen et interessant syn.
Men sådan helt ligetil, det er han sgu ikke.
Jeg har fået en del henvedelse om hvilke bøger jeg har skrevet, fordi de finder jeg skriver blændende interessant og spændende. Og vel at mærke ikke fra "troende" (hvem disse så end måtte være). Min ekssvoger, der var meget kritisk overfor mine skriverier, han åbnede engang min e-mail post (efter min velsignelse) og det første vi mødte var en forespørgsel fra en bibliotekar, om hvilke bøger jeg havde skrevet. Åh det var bare så morsomt at se min svoger. Nå men jeg bliver jo nødt til at forsvare mig, at det så bliver til afsindig praleri jeg helst ville undgå, må jeg ta med, som situationen har spidset sig til mellem os på en uheldig beskidt måde.
Tror du Anne eller Fl Vang har følt jeg var uforståelig, eller Kræn-p og thomas i et og alt at jeg er uforståelig? Nej her kommer arne ind på en klar førsteplads (og han gør en dyd ud af at påstå han ikke forstår hvad jeg skriver, enten er han koket (små skabagtig) eller mindre begavet) og så er du og bamse hoppet på vognen, fordi den måde I har valgt at forholde jer til mig, er totalt ude af proportioner og totalt unuanceret, og det drejer sig nu kun for jer om en ting, at forfølge mig som religiøs fantast etc etc og at intimidere, beklikke mig og belyve mig mest muligt. I bruger slet ikke hovedet i forhold til mig, det er lang tid siden at der har været tale om ret og rimelighed. Vi ved alle hvad jeg bliver udsat for, ingen kan være i tvivl.
Debattører får øjeblikkelig klarhed over din forvirring, når de et øjeblik hefter sig ved selve din forening af et kristent grundsyn og selvsynet som ateist.
Berdyaev og Tillich bliver skældt ud for at være ateister. De første kristne blev betragtet som ateister, dem der ikke troede på guder. Hva med Zizek og Badiou (dog vil jeg ikke betragte dem som kristne, mener ej heller de bekender sig som sådan, men de brænder dog for Paulus som jeg gør det og forstår ham som jeg gør det meget, så det var en stor glæde for mig at møde især Badiou's bog om Paulus)?
Det er en kendt sag at kristendommen i sig har en stærk ateisme, og Zizek siger endda at den er stærkere eller renere end mange ateisters, fx dawkins.
Hvad angår eksistentialismen, ja så vil interesserede men usikre debattører få den bedste forståelse ved selv at læse Sartre, gerne ”Frihedens Veje”, ”Kvalme”, ja ”Eksistentialisme og Humanisme” er selvklart – som er en pamflet du selv burde læse – og simpelthen fordi han i modsætning til dig Hans, dels har overblikket og dels forstår at føre læseren til en forklaring af begrebets meningsindhold.
Nøjagtig her kører du af sporet mand, nemlig er du ikke nogen Sartre eller Heidegger simone, men du har siden 2003 indirekte insinueret at du er filosofisk kompetent, og de sidste par år har det indbefattet Heidegger, men det er du ikke simone, du er ganske middelmådig og endda så småt kørende mht Heidegger at vi indtil dato ikke har set to sammenhængende ord om Heideggers filosofi eller hvad hans fortjeneste er, hvad det egentlig er vi må takke og anerkende Heidegger for, taler sit eget tydelige sprog.
Ej heller skal du sammenligne mig med Sartre eller andre af de store filosoffer. En sammenligning jeg aldrig selv nogensinde har leget med, dette er mig så totalt fjernt og ligegyldigt. Jeg har ingen ambitioner eller aspirationer i den retning. Jeg elsker at være i selskab med visse filosoffer og de beriger mit liv, påvirker min neurobiologiske karakterstruktur og dermed min adfærd (også sprogligt, den måde jeg formulerer mig på), måde at gribe mit liv, min eksistens an på. Forholdet er et rent overskudsfænomen, det har med glæde og lyst at gøre, jeg er og bliver en glad amatør (det er dig der tar mig for en anden), jeg skal ikke mere, ej heller i fremtiden. Mange vil ha mig til at løbe et maratonløb, med den form jeg er i, kunne jeg gøre det på en tid mange andre ikke engang turde drømme om, men intet kan få mig til at stille op, fordi jeg ikke har et mål med mit løb på den måde, som jeg ej heller har det med filosofien og teologien.
Det er også helt i orden du er et rodehoved, det er ikke dét, og i lyset af tiden og muligheden er det indlysende begrænset hvor meget nogen kan nå at sætte sig ind i fra verdenslitteraturen, hvorfor man naturligvis begrænser sig til enkelte få. Men det er ikke overhovedet i orden at du formidler en række fejlskøn af div. tænkere, ved netop bare at rode dem ind i dit eget temmelig forvirrede verdensbillede og menneskesyn.
Men det er ikke overhovedet i orden at du formidler en række fejlskøn af div. tænkere, ved netop bare at rode dem ind i dit eget temmelig forvirrede verdensbillede og menneskesyn... Bedre ville det derfor være, at du debatterede dine egne synspunkter, og overlod det til andre med overblik at formidle værdisyn fra forfatterskaber.
Det er du godt nok ikke i nærheden af at være kompetent til at dømme om mand, du må ha spist søm. Du gør dig selv til grin simon. Den dag du efter 10 år at have råbt og skreget op om, på to debatter, at jeg vrøvler og misforstår filosofferne og du vitterlig går ind og påviser dette, kritiserer det jeg skriver (ris og ros), viser hvor jeg vrøvler, hvor jeg misforstår, og du så selv fortsætter talen og sætter tingene ind i den rette sammenhæng, da kan vi tales ved mand. Men som det er nu, hvor du i 10 år ikke en eneste gang har magtet at sige så meget som to pip, der må du sku holde inde med dit bull shit blufferi. Du skruer dig selv op et sted hvor du slet ikke hører hjemme simon. Min anbefaling, bliv en glad amatør som mig, et generøst menneske som mig og drop din angst (at du åbenbart er angst, præstationsangst, skal du sgu ikke lykkes med at få smurt af på mig).
Jeg kunne også bare ha skrevet bla bla bla. Hvis vi nu havde haft et par veluddannede akademiske filosoffer her på stedet, hvad tror du de ville mene om din adfærd, dit akademiske bullshit og dit blufferi overfor mig??? Du ville i den grad blive til grin simon. Og jeg ville få kritik, ris og ros, nøjagtig hvad jeg vitterlig i 2003 havde forventninger om at du ville kunne ha givet mig, ja et spændende modspil så jeg i ånden, men hvad har jeg fået? Du har været direkte modbydelig og ondskabsfuld overfor mig, og det skyldes altsammen at du iscenesatte dig selv som ekspert og filosofisk kvalificeret til at bedømme det jeg skriver, men det har vist sig fuldstændig forskruet og ude af proportioner en måde du der fik dig selv iscenesat. I dag ved vi alle hvordan det forholder sig med dig og dine kompetencer, kvalifikationer, men det vidste jeg jo ikke i 2003, det var mig umuligt at vide, som jeg ej heller troede, mennesker kunne finde på at give sig ud for at være noget de ikke var.
Dertil ser det faktisk temmelig fjollet ud at præsentere kristne ”åndstanker” som eksistentialisme, idet selve tankeindholdet jo ikke belyser eksistentielle faktorer, men derimod absurditeter, som selve værktøjet for det kristne værdisyn. M.a.o. er der altså tale om, at det grundlæggende i kristendommen er en præsentation af et værdisyn, som består af forhåbninger om at døden er en overgang til en anden tilstand, et andet liv, og at det er håbet om at dette er sandt, der er selve grundvilkåret for kristendommen – hvilket har uendelig lidt at gøre med eksistentialismen.
M.a.o. er der altså tale om, at det grundlæggende i kristendommen er en præsentation af et værdisyn, som består af forhåbninger om at døden er en overgang til en anden tilstand, et andet liv, og at det er håbet om at dette er sandt, der er selve grundvilkåret for kristendommen.
Den var ny for mig, hvor har du dog den fra simon????
Tillich (der om noget er påvirket af Heidegger) siger det stik modsatte.
ingen præsenterer dig for kristne åndstanker. Nøjagtig sådan gør de eksistentialistiske kristne tænkere ikke. Du begynder forkert simon, som du blandede og byttede om på fænomen og eksistens i dit forrige indlæg, hvor du ikke er klar over hvad der er det primære.
Og dermed falder efterfølgende du skriver til jorden og bliver en gang stor kultur radikal misforståelse af tingenes rette sammenhæng, hvor du mere tale med dig selv, end du er i tale med mig, Tillich og kristen eksistentialistisk tænkning, for ikke at sige Zizek og Badiou og de andre omkring Paul's new moment i filosofien.
Når Kierkegaard på en måde blir en slags fortaler indenfor den religiøse kreds for eksistentialismen, da skyldes dette muligt forklaringen om det endelige spring ud i selve absurditeten, m.a.o. må den troende altså give slip på sig selv og hoppe direkte ud i uvisheden, i håbet om (...), mens håbets genstand imidlertid eksisterer i kraft af selve idéen/tanken om et åndeligt liv udenfor mennesket selv – guden, etc.
Det er en beskrivelse af et håb, der skal bortviske døden som en ubærlig kendsgerning, m.a.o. skal idéen gøre døden mere bærlig ved hoppet ud i ønsket om, at der eksisterer en faktisk tilstand for den åndstanke som mennesket jo altså kun præsterer i kraft af sin øjeblikkelige eksistensevne. Ateister vil kalde dette for en sproglig konstruktion, præsenteret af en endnu levende.
mens håbets genstand imidlertid eksisterer i kraft af selve idéen/tanken om et åndeligt liv udenfor mennesket selv – guden, etc.
'gud fader i skuret' simon, det du der skriver, mener du da forhåbentlig ikke? Så har du godt nok aldrig læst teologi overhovedet endsige beskæftiget dig med kristendommen, nøjagtig det forhold du der peger på er ophævet i kristendommen. Det var jo ikke bare for sjov, uden grund, at romerne kaldte de første kristne for ateister, der var jo noget om snakken. Har du nogensinde beskæftiget dig med inkarnationen ifølge Badiou og Zizek og ja Paulus. Nå men nu skal jeg hjælpe dig simon, kristendommen er den religion der gør op med ideen/tanken om et åndeligt liv udenfor mennesket selv, og selv en neo-ortodoks (ret tænkende) teolog som Barth siger at der ikke findes en Guds menneskeløshed, mennesket og Gud er uløseligt bundet sammen, så der er ikke Gud udenfor mennesket, eller en Guds menneskeløshed findes ikke. Jeg synes at dersom du ønsker at være kritiker af kristendommen, du burde studere denne og ikke som børn gør det, men som en voksen mand.
kig på den her af Berdyaev:
God's world only breaks through into this world, the light of it shines through only in that which really exists, in living beings and in their existence.
ergo intet åndeligt liv udenfor mennesket selv. Altså kun åndeligt liv i levende væsner og deres eksistens.
Man kan godt se lidt på hvad det så var for omstændigheder der foranledigede Kierkegaard til at mene noget sådant, læse om hans liv og levned osv., eller også man kan nyde tankerne der fejer henover de ret alvorlige absurditeter, og se det som en fortræffelig række historier fortalt af en sublim fortæller, skribent og regissør. Tilbage står imidlertid stadig det faktum, at mennesket ikke kan grundlægge sin livsanskuelse på selvbevidst konstruerede bedrag, idet det vil være sig bedraget bevidst, hvorfor det at acceptere absurdum uden tøven, ganske enkelt får kamelen til at ryste på hovedet over denne form for ”eksistentialisme”.
som en fortræffelig række historier fortalt af en sublim fortæller, skribent og regissør
ikke enig, deler ikke din begejstring for Kierkegaard i den sammenhæng. Og teologisk jeg foretrækker Martensen og Hegel (Grundtvig og HC Andersen, ja for ikke at sige Harald Høffding) og mange af de store systematiske tænkere frem for Kierkegaard. Kierkegaard er dybt neurotisk, og bare hans skrifter, viser at den mand ikke blive ret gammel, hans neurose (angst for livet selv) er så alvorlig at den skriger til himlen (det mikrokosmiske aspekt er slet ikke at spore i hans tænkning, som en positiv måde at kunne være kristen på, leve og ånde som et kristent menneske). Hans blodløse reflektionssyge abstraktioner viser tydeligt en total mangel på kontakt til det biologiske følelsesmæssige kropslige, og så bliver man ikke ret gammel hvis man har afskåret sig selv fra disse kilder til alt liv og sundhed. Manden er jo totalt uden natur eller naturlighed, hvad pokker er det for blod der har løbet rundt i årerne på den mand, tænker jeg ofte. Nå måske nok en lidt hård medfart, men han er ikke min kop te og jeg mener hans betydning er vildt, vildt, overdrevet, deri er jeg rørende enig med B. Russell. Hvis der var nogle der gad endevende hvert et lille ord jeg har skrevet, da ville jeg også blive fandens interessant. Dersom folk droppede at promovere (konstant at referere og skrive om ham) Kierkegaard, da ville han være død, stendød, i løbet af få år. Jeg var for mange år siden lidt interesseret i Kierkegaard som en af mine venner der arbejder indenfor naturvidenskab på Århus Universitet var det også. Så begynder min ven at tale om Kierkegaard til en teolog, sjældent er han blevet næst af og bedt om at holde sin kæft straks, for som teologen sagde, den mand var sindssyg, bestemt ikke rask.
Schelling er efter min mening mere manden der er faderen til eksistentialismen indenfor kristendommen end Kierkegaard. Mange eksperter betragter Tillich som den fornemste af alle eksistentialistiske tænkere.
Iøvrigt synes jeg det er lidt søgt at du, treram og dawkins fx skal definere hvad det er kristne mennesker tror på, når I aldrig overhovedet har sat jer ind i teologien og kristendommen. Dawkins har indrømmet at han tog fejl (ud fra en større undersøgelse, hvis resultat kom bag på ham), nu er det på tide at du og treram også indrømmer, at det nok ikke er jeres stærkeste side at vide besked med hvad kristendommen dækker over.
Du lever i din egen verden simon, nøjagtig som dawkins også har gjort det, nu er han dog forvirret på et højere plan (mere forsigtig, mindre skråsikker), noget du også burde være simon. Hvis du tror den kristne tro er det der søndags skole børn noget, så kan du godt tro om. Hvis kristendommen og den kristne teologi, var som du beretter om den her i dit indlæg, kan jeg forsikre dig om at hverken Tillich eller Zizek og Badiou (eller HansKrist) overhovedet ville gide beskæftige sig med den.
iøvrigt mener jeg at du blæser mig op simon, skaber en virak om min person, jeg ikke fortjener eller kan være tjent med, ja som ingen mennesker har fortjent. Kan du ikke bare behandle mig og andre fair? Hvad med debat, ja jeg mener det, hvad med om du begyndte at debattere med mig eller også totalt droppede mig, fordi som du har fortalt gentagne gange, du finder mig ikke værd at debattere og være beskæftiget med.
|
|
|
|
