annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
Hønseskidning i Svaneke
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 331 gæster og 283 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Her begynder og finder I min tro

Hej hønsemand..

Man undgår næppe gensynet med din uregerlige ophidselse, pust roligt, her lidt forklaring:

Din forurettelse kan ikke at sløre det faktum, at der i det vi rettere må betegne som dine "referater" faktisk slet ingen substans er – der er tale om referater af meningsindhold fra forskellige forfatteres synspunkter, som du i årevis desværre har fået rodet godt og grundigt rundt i p.a. manglende overblik og forklaringsevne, som gang på gang har ført til fordunkling i stedet for en god og grundig forklaring. Men dit største problem er egentlig mere, at du selv helt forsvinder som debattør i et forsøg på at belyse hvad andre måtte mene.
Debattører kan evt. se ovenstående eksemplificeret i selve måden hvormed du senest undgik at forklare dig overfor Arne, som i grunden bare stiller enkelte relevante spørgsmål til en rodet forsamling af ord uden præcision.
Hertil har mit råd til dig egentlig bare begrænset sig til, at du i stedet for at skabe forvirring, hellere skulle henvise til de enkelte forfattere, hvis meninger det sandelig også kan være vanskeligt at forenkle, fordi forfattere når de er rigtig gode, jo ikke er så entydige som du selv synes at ha’ behov for at forstå dem. Men i det hele taget er det dig jo alt for vanskeligt at skabe forklaring, dette ene og alene fordi du jo selv er snoskeforvirret. Debattører får øjeblikkelig klarhed over din forvirring, når de et øjeblik hefter sig ved selve din forening af et kristent grundsyn og selvsynet som ateist. Hvad angår eksistentialismen, ja så vil interesserede men usikre debattører få den bedste forståelse ved selv at læse Sartre, gerne ”Frihedens Veje”, ”Kvalme”, ja ”Eksistentialisme og Humanisme” er selvklart – som er en pamflet du selv burde læse – og simpelthen fordi han i modsætning til dig Hans, dels har overblikket og dels forstår at føre læseren til en forklaring af begrebets meningsindhold.

Det er også helt i orden du er et rodehoved, det er ikke dét, og i lyset af tiden og muligheden er det indlysende begrænset hvor meget nogen kan nå at sætte sig ind i fra verdenslitteraturen, hvorfor man naturligvis begrænser sig til enkelte få. Men det er ikke overhovedet i orden at du formidler en række fejlskøn af div. tænkere, ved netop bare at rode dem ind i dit eget temmelig forvirrede verdensbillede og menneskesyn. Bedre ville det derfor være, at du debatterede dine egne synspunkter, og overlod det til andre med overblik at formidle værdisyn fra forfatterskaber. Det er jo netop det egentlig interessante i debatter, hvad den enkelte selv mener og synes – og dermed hvad du hellere skulle bruge din tid til, i stedet for at iscenesætte dig om en illusion. Jeg havde gerne skrevet held og lykke med dette, hvis altså jeg med nogen forudanelse havde en klar fornemmelse af at du kunne optage kritikken objektivt. Men vi kan jo håbe, og håbet er jo det dybeste aspekt ved den kristendom der står din tankeverden langt nærmere end ateisme. Dertil ser det faktisk temmelig fjollet ud at præsentere kristne ”åndstanker” som eksistentialisme, idet selve tankeindholdet jo ikke belyser eksistentielle faktorer, men derimod absurditeter, som selve værktøjet for det kristne værdisyn. M.a.o. er der altså tale om, at det grundlæggende i kristendommen er en præsentation af et værdisyn, som består af forhåbninger om at døden er en overgang til en anden tilstand, et andet liv, og at det er håbet om at dette er sandt, der er selve grundvilkåret for kristendommen – hvilket har uendelig lidt at gøre med eksistentialismen.

Når Kierkegaard på en måde blir en slags fortaler indenfor den religiøse kreds for eksistentialismen, da skyldes dette muligt forklaringen om det endelige spring ud i selve absurditeten, m.a.o. må den troende altså give slip på sig selv og hoppe direkte ud i uvisheden, i håbet om (...), mens håbets genstand imidlertid eksisterer i kraft af selve idéen/tanken om et åndeligt liv udenfor mennesket selv – guden, etc.
Det er en beskrivelse af et håb, der skal bortviske døden som en ubærlig kendsgerning, m.a.o. skal idéen gøre døden mere bærlig ved hoppet ud i ønsket om, at der eksisterer en faktisk tilstand for den åndstanke som mennesket jo altså kun præsterer i kraft af sin øjeblikkelige eksistensevne. Ateister vil kalde dette for en sproglig konstruktion, præsenteret af en endnu levende.
Og vil så i øvrigt tilføje, at det at erkende sin egen forgængelighed kun er blevet så frygtenssvært, fordi religioner netop fratog mennesket muligheden for at se eksistentielle faktorer i øjnene, og dette med skabelsen af alternativer som et efterliv m.m. Det er disse slidsomme fantasier der skaber den angst der har plaget troende gennem tiden, men det kan man jo gøre op med og se kendsgerningerne i øjnene, for måske dermed at komme en respekt for livet lidt tættere.

Man kan godt se lidt på hvad det så var for omstændigheder der foranledigede Kierkegaard til at mene noget sådant, læse om hans liv og levned osv., eller også man kan nyde tankerne der fejer henover de ret alvorlige absurditeter, og se det som en fortræffelig række historier fortalt af en sublim fortæller, skribent og regissør. Tilbage står imidlertid stadig det faktum, at mennesket ikke kan grundlægge sin livsanskuelse på selvbevidst konstruerede bedrag, idet det vil være sig bedraget bevidst, hvorfor det at acceptere absurdum uden tøven, ganske enkelt får kamelen til at ryste på hovedet over denne form for ”eksistentialisme”.

Endelig må vi stadig bare sige, at der er en væsensforskel mellem det at løbe sig en tur og det at løbe fra forklaringer; du ka’ få lidt kræfter af at løbe, men du får ingen forklaringskraft blot fordi du render fra forklaringskrav på en debat.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Nyheder fra Religion.dk