|
0
registrerede
137
gæster og
27
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Enden nærmer sig
|
Hej Zenia..
Ja, Amazing Grace er en smuk sang - melodisk og gribende, du forstår da rigtigt at finde de smukke hymner ;)
Men, ja, hvis vi for et øjeblik kigger bagom sangen, så ved jeg nu ikke om omstændighederne er så hjertegribende hvad John Newton angår. En sømand på "en skiv" for slavehandel, og en mand der angiveligt selv senere oplevede at være slave på den afrikanske kyst - en medynkværdig personage, nah, ikke rigtigt, vel? Men han har da sikkert, midt i denne periode søgt medynk hos guden sin, dér i livets nye trængsler, det er utvivlsomt.
Det siges, at han som stor dreng var flere år på engelsk kostskole, ditto at han ikke voksede op i særlig religiøse kår. Men mon dog ikke drengene på kostskolen i 1740'erne lærte lidt om den "kærlige" gud, det skulle man formode. Så mon ikke alligevel, at den gode John Newton har bedt sine bønner ganske ofte op gennem barndommen og frem, det virker ikke helt usandsynligt.
Vi ka' sagtens isolere sangen, for det er en smuk sang, og man forstår fint det melankolske islæt særlig sømænd må have følt, dér midt i store søer og særlig i forbindelse med den for England så bekymrende tid. Men måske alligevel en lille tanke skulle gå til de stakkels små afrikanske drenge og piger, deres fædre og mødre, som de store engelske slaveskuder frarøvede familier og bysamfund, dér på de afrikanske kyst og fastlande? De har nemlig nok haft det særdeles svært, når John Newton kom anstigende med sin smukke sangstemme, for at synge dem små aforismer om de smukkeste engelske herregårde der ventede dem forude, dvs. derude i horisonten hvor de aldrig havde sat deres ben, og hvor hvert et minde om deres hjemland, skulle forblive i kun sange. Og lige i den forbindelse, da må man nok formode, at de afrikanske slaver, når de var stuvet og lænket tæt sammen i lastrum og midt i høje søer, at de nok også har følt en vis uro, der om ikke andet ville matche den uro John Newton måtte ha' følt, deroppe på dækket? Ikke mindst, har de nok også følt visse behov for at synge bekymrede sange med råb om hjælp til deres guder, som nok har været tænkt lidt anderledes end den John Newtons tanker kredsede om, tror du ikke?
Nå, nu skal jeg nok lade være med at drille. Fint er det, at du føler du fik den hjælp du havde brug for - selv om jeg nok aner der er lidt mere gods i dig end det overnaturlige. Om ikke andet er det fint at meninger kolliderer til fordel for de, der kan stå støt og holder vand, eller for nu at blive i John Newtons tankegang, er sødygtige.
Af særlige sange der rører de dybere strenge her, ja de fleste er nok irske, ikke mindst når de er sunget af kvinder som Mary Black og gerne med De Dannan, ska' du her på faldrebet ha' et par stykker til musikmaskinen din - hvortil jeg bare gætter på, at i det mindste én af dem får dit lille hjerte til at vibrere. I tillæg bare antyder jeg, at hendes smukke stemme ville få den slemme John Newton - som jeg mener burde være blevet på land, fremfor at frarøve børns og forældres ben deres fædrende grund - til at fremstå som en stor skoledrengs dirrende røst, disharmonisk øm, som hans buttede lille røv forhåbentlig blev senere! ;) Nå, her lidt musik, når den er særlig:
http://www.youtube.com/watch?v=sbRuLOfHYfw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=yq4BPhyj3BU
http://www.youtube.com/watch?v=dN2tAU5J0mg&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=y-fLAFtXhkg&feature=related
mvh
Simon
|
|
|
|
