|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
472
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Thomasevangeliet
|
Hej Manjana.
Ja, det er meget interessant med Thomasevangeliet. 
Jeg tror det vigtigste er, at man lærer at lytte til sit hjerte, og er villig til at undersøge sit eget sind, altså sine ubevidste overbevisninger, ideer, opfattelser osv, og derigennem kommer til en dybere forståelse af sig selv.
Jesus og andre åndelige mestre, bruger symboler som kan beskrive det abstrakte og formløse, så det er vi kan komme i kontakt med essesen af vores sande natur(ånd), og derigennem kan være formidlere af den kærlighed som bor i vore hjerter.
Hvis vi er stille i vore sind, så kan vi også lade Jesus handle igennem os, eller ja, lade kærligheden handle igennem os, og ikke mindst, så kan vi også skelne imellem sande tanker og falske tanker.
Manjana, jeg tror når først vi kommer i kontakt med essesen af hvem vi i sandheden er, så vil der også være en meget meget dyb forståelse for det vi møder her i vores verden, og det kan jo være lige fra det som vi læser i Biblen, og så de mennesker vi møder og de situationer vi kommer i.
Jeg tror også det meget er et spørgsmål om, hvor det er vi står på vores individuelle vej. Altså om vi er parate til at give slip på fortiden(vores ego, og vores identifikation med form, kroppen), ja, om vi er parate til at tilgive alt og så blot være tilstede i nuet og være i en ikke-dømmende tilstand.
Som Jesus fortæller, så er forståelse lys, og når der er lys, så er det også muligt at kunne se klart, og ikke være bange.
Det er en meget smukt og befriende følelse, når der er klarhed og vished. Ja, pyha, det er meget smukt når tanken er helt klar og ikke konfliktfyldt.
Det budskab Jesus formidler er egentligt så ganske ganske enkelt, fordi sandheden er så ganske ganske enkel.
Eenhed er virkeligheden, og når dette erkendes og accepteres, så forsvinder alt tvivl og usikkerhed. Så forståes det også, at vi alle i sandheden er een, og at hvor der er eenhed kan der ikke være frygt, men kun kærlighed.
Mød verden med et åbent hjerte, og dit hjerte vil vise dig hvem du i sandheden er.
Det er rigtig smukt det du skriver omkring, at det enkelte menneske skal spejle sig i Jesus.
For mange mennesker vil det være svært at acceptere Jesus, og ja, også at acceptere begrebet Gud, og derfor tror jeg det er vigtigt, at vi lærer at komme til en forståelse af, hvordan det er vores sind fortolker, dømmer, og ja, i det hele taget hvordan vores sind fungere med hensyn til forsvarsmekanismer(forvrængning, fortrængning, projektion osv), for at kunne forstå hvordan vi kan komme i kontakt med andre mennesker uden de går i forsvar, og dermed også blokere for kærligheden i deres eget indre.
Det Jesus taler om er så abstrakt, at han bruger symboler, ja, han bruger det sprog som vi kan forstå og acceptere, set udfra vores identifikation med kroppen og formens verden, men når vi virkelig kommer til en forståelse af meningen med det han siger(og det andre åndelige mestre har formidlet til vores verden), så er det vi kommer til nogle "aha-oplevelser", som så bringer os tættere på vores sande naturlige tilstand, den fuldkomne kærlighed og totale frihed.
Og jo, jeg tror faktisk at vi alle skinner her i verden, spørgsmålet er blot at se det i sig selv, for det vi ser i os selv, det vil også virke som det spejl vi ser verden i, ja, alt liv. Formen opløses når lyset får lov til at trænge igennem.
Men det skal forståes på den måde, at det er vores identifikation med form som ophæves, og formen bliver så blot det redskab som bruges til at formidle kærligheden igennem, eller udtrykke kærligheden igennem.
Og den lidelse, smerte, konflikt og kamp som har været forbundet med identifikation med form, forsvinder stille og roligt, når vi ikke søger efter os selv i form, men acceptere os selv som vi i sandheden er skabt(formløs, evig og uforanderlig).
Men det er ikke helt let at give slip på fortiden som identifikationen med kroppen og formens verden repræsentere.
Jeg tror det er det Jesus mente med, at vi skulle tage vores kors op, og så følge ham. Vi skulle se på den lidelse, frygt, skyld og smerte som vores identifikation med kroppen har været ledsaget af. Og ja, at vi lærer at tage det fulde ansvar for det vi tænker og føler, og kommer til en forståelse af os selv, på det plan hvor vores følelser og tanker har deres udspring fra(sindet).
Tro er for mig egentligt hvad jeg tror på om mig selv, for det jeg tror på om mig selv, vil også være det jeg tror på om den Kilde som har Skabt mig, og ja, også omvendt, altså hvad jeg tror på om min Kilde, vil jeg også tro på om mig selv.
Som Jesus fortæller, så er sindet som et spejl, og enten så spejler det sig i eenheden(ånden), eller også spejler det sig i, ja, den illusoriske ide om adskillelse.
Gudsrige er den Væren og tilstand som er eet, og som du også er inde på, så er den i vores eget indre, vi må blot huske den igen. Og det hjælper vores kære ven Jesus os med.
At være eet med Jesus, er jo egentligt det samme som at være eet med sig selv, for det Jesus repræsentere er jo den eenhed som alt liv er skabt i og som, af Kilden til alt liv. Så ville nogen kalde det Gud, og andre ville være mere trygge ved at kalde det noget andet, og ja, lad det være sådan.
Håber du har det godt kære Manjana.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
