0
registrerede
268
gæster og
270
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Folketossekirkens medlemstal nu under 80%
|
Hej Treram.
Dit nye angreb her på "folketossekirken" kommer jo ikke som den helt store overraskelse. Men du er jo blevet udsat for et hårdt pres i din barndom/ungdom fra kristne/præstelige kredse, og din forståelige vrede derover, synes nu på dit 77'ende år endnu ikke at være udtømt.
Den via grundloven statsstøttede såkaldte danske "folkekirke" blev jo født for ca. tusind år siden af den tids diktator, Harald Blåtand, og siden overtaget af de enevældige konger. Med enevældens afskaffelse og indførelse af folkestyre - på Grundvigs tid - blev det fastlagt, at folkekirkens forfatning skal ordnes ved lov, men det er stadig ikke sket, og "folket" har den dag i dag ingen indflydelse på deres kirkes teologiske indhold.
Så hvorfor vi den dag i dag stadig kun lige er kommet under de firs procents tilslutning (med tilhørende kirkeskat), det kan måske være lidt af en gåde
En af forklaringerne kan måske være, at der mangler alternativer. Hvad stiller man op med liget af den døde? Hvor finder man en ceremoni for alle gode ønsker for den nyfødte?
Næsten alle er vel ved at være klar over, at staten slipper sit tag i kirken. Spørgsmålet et vel kun, hvor hurtigt - eller hvor langsomt - det vil gå, før den såkaldte folkekirke kommer på stort set lige fod med foreningen for kræftens bekæmpelse, ateistiske foreninger o.s.v.
Og hvis hastigheden betyder meget, så kunne de, der vil accellerere, vel søge at bane vejen.
Om hån og spot er virksomt her, det tvivler jeg på. Snarere ville attraktive alternative ceremonier for håndteringen af de døde og de nyfødte fremme udvikligen, vil jeg tro. Men her sker der jo ikke rigtig noget! Hvorfor hjælper ateister, som dig, ikke til her?
Nu er der jo mange mennesker, som udover det ceremonielle også har egentlige åndelige sider i deres liv. Det vil jeg mene, de skal have lov til - i trosfrihedens navn - enten de så er ateister - teister - agnostikere - eller blot religiøse. Det mener jeg at vide, at du også accepterer - og den frihed vil jeg bestemt ikke undvære.
Og hvordan de mange mennesker vil få det, når en statsstøttet og dominerende kirkeform kommer ned på foreningsniveau, det er nok ikke til at sige, men at der nok slippes kræfter løs, det tror jeg, og det synes jeg godt om
Hvordan skal du forøvrigt selv begraves - når den tid kommer - på en kirkegård?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|