|
0
registrerede
425
gæster og
127
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: ni videnskabelige kendsgerninger
|
Oh, hvilken Jammerdal – islam er dog ganske sval! ;)
”Dr. TVN Persaud er professor i anatomi , professor i pædiatri og børns sundhed , og professor i gynækologi, obstetrik...osv.osv. Da han blev spurgt om de videnskabelige mirakler i Koranen , som han har forsket , sagde han følgende: Du har nogen analfabeter gør dybtgående udtalelser og erklæringer , og som er utroligt præcise omkring videnskabelig karakter. Og jeg kan personligt ikke se, hvordan dette kunne være en ren chance. Der er for mange nøjagtigheder og ligesom Dr. Moore, har jeg ingen problemer i mit sind , at dette er en guddommelig inspiration eller åbenbaring, der førte ham til disse udsagn".
- Igen ser vi samme form for fortælling, en mening uden relation til videnskabeligt arbejde – viden om anatomi m.m. er jo ikke afledt af gudetro, hvilket gør fortællingen her lige så ligegyldig som foregående indlæg.
Vi ku’ finde masser af religiøse mennesker med arbejde indenfor et fagområde, men mange af dem forstår i modsætning til Somo nok forskellen mellem tilblivelsen af gudetro og viden – hvorfor idéer om guder intet forhold og derfor ingen betydning har for udvikling af viden.
Det interessante spm. er ikke, hvilken betydning troende kan tillægge deres religion, men hvilken betydning gudetroen måtte ha’ for vidensudvikling! Og her må vi bare sige, at der intet forhold er mellem udvikling af tro og udvikling af viden.
Menneskers gudetro satte for ikke langt tilbage i historien en stopper for flere videnskaber, mens gudetro idag ingen rolle spiller for videnskabeligt arbejde. Heller ikke islamiske anekdoter inspirerer mennesker til at arbejde indenfor (natur)videnskabelige fagområder, hvorimod den viden mennesker langsomt erhverver sig, inspirerer menneskers arbejde pveralt.
Folk har virkelig måtte slås med religiøs dogmetro i kulturer tilbage i historien, fordi gudetroen så ofte satte en stopper for interessante spørgsmål der netop konfronterede troens relevans og betydning. Viden har været en farlig beskæftigelse som egentlig sandhedssøgen, hvor religioners dårligt begrundede konklusioner netop åd nysgerrigheden og dermed spørgsmålene, mens derimod egentlige videnskaber altid har søgt at tilfredsstille en nysgerrighed gennem kritiske analyser og relevante forklaringer, fordi konklusionerne aldrig var hellige men derimod falsificerbare.
Man ku’ i øvrigt sagtens undersøge Persauds psykologiske motiver for gudetro, og dér finde en række fornuftige forklaringer på, hvorfor denne gud optræder som genstanden for et livssyn ved trosanskuelser. Dette ville fx. være interessant i et antropologisk øjemed, som analyser af kulturværdier og deres betydning for menneskets levevis m.m. Værre ville det se ud, hvis man omvendt satte sig for at undersøge guden udfra ønsket om at forklare Persaud, ja Somo o.a. troende, hvilket selvfølgelig viser at det snildt lader sig gøre at forklare guderne ved at undersøge selve mennesket, men ikke omvendt. Videnskaberne har naturligvis værdi, funktion og betydning, og det er dette der martrer troende som Somo - de afslappede troende er indifferente.
Det er her kreationister håber at lukrere lidt på videnskaber, for dermed at genskabe lidt af den betydning religion engang havde i tider hvor videnskabers udvikling stærkt afhang af teokraters velvilje. Men dette blir der ikke noget af, ene og alene fordi troen på en gud som forklaring på meningen med ens liv, ingen forbindelse har med videnskabers arbejde – man kan sagtens forklare og beskrive naturen i og udenfor mennesket uden guder, ja man kan forklare guder ved at undersøge menneskets egne tryghedsbehov i de sociale relationer, men ikke forvente, at videnskaber skal docere livssyn, etik og moral, for det er ikke videnskabers opgave.
Resten af Somos indlæg fortsætter lige så ukritisk ud af tangenten som de tidligere, nærmest som en besættelse der distancerer selvransagelsen til et pinligt niveau, som ikke ligger fjernt fra Arnes, idet begge d’herrer plasker videnskab og religion sammen i en underlig udgave af et tryghedsbehov. Ja hvem husker ikke morsomt på Arnes fortælling om ”ingenting der kommer ud af ingenting”, som den sødeste lille analogi til det meningsfyldte guddommelige univers hvorom menneskets viden er helt i guds store lomme? Ja den guddommelige Einstein, der nøjagtig som i Somos forestilling, følte sig inspireret til videnskabeligt arbejde af en gud.
Meget kan man sige om Trosholdets forklaringsevne, men ikke klandre det for at være uden næstekærlighed og trosbekendelser! Hvad vi har manglet i forklaringskraft, har vi sandelig fået i hjerterum, ja vi er gennem år blevet overøst med søde anekdoter som forsvar for deres meninger, den ros skal de ha. Men hvad dælen stiller man også op, når man for enhver pris må bevare sin barnetro og gir fanden i sund fornuft og relevans, ja ligesom hønsemand, end ikke aner forskellen mellem en forsimpling og en forenkling? – man er så at sige på Paulus mark ;) Uanset er det da godt Somo har sin Muhammed, ”agnostikeren” Arne er derimod mere ydmyg, og nøjes derfor med blot at sætte citater op på køleskabsdøren til belysning af konteksten i Einsteins guddommelige arbejdsliv ;)
”Efter alle disse eksempler, vi har set over de videnskabelige mirakler i den hellige Koran”.
- De ”videnskabelige mirakler”...naturen fremstillet som miraklet, skabt af (den islamiske) gud; ja her genkender vi sørme en videnskab med styr på begreberne..;)
Da nu videnskaberne er hældt tilbage i filosofien, som atter er identificeret som gudetro (vi er her ude i en hønsemand), er nu også Somo blevet en hel lille videnskabsfilosof med gud som speciale; her gælder det bare hælde af Somo selv som guddommeligt kundskabsbægre (se nu hanken!), bon appetit ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
