Det siges med rette, at vi danskere kun diskuterer EU-spørgsmål når der er udskrevet EU-traktat-afstemninger, og med den nye og omfattende Lissabon-Traktat i frisk erindring, som Folketinget netop har ratificeret; men som overhovedet ikke er blevet genstand for en offentlig debat i Danmark (og så vidt jeg ved heller ikke i noget andet europæisk land) vil jeg tillade mig at åbne en debattråd om euroen og spørgsmålet om dens eventuelle indførelse her til lands, et spørgsmål som måske vil blive sendt ud til ny dansk folkeafstemning til efteråret. (Jeg går selvfølgelig ud fra, at det er tilladt at debattere fuldstændigt a-religiøse emner under rubrikken "Politik", selv om det jo er en Trosfrihedsdebat...).


HVORFOR vi skal afskaffe kronen til fordel for euroen...?

Det skal vi bl.a. for at give erhvervslivet mulighed for at tjene endnu flere penge på det danske hjemmemarked, for det er en kendsgerning, som lønmodtagerne i alle de andre eurolande fik at føle dengang deres gamle valutaer blev udskiftet med euroen, at PENGEOMBYTNING betyder PRISSTIGNINGER.

Tilfældigvis hørte jeg fredag morgen i bussen på vej til arbejde to buspassagerer diskutere euroens indførelse i Danmark - det var en mand og en kvinde der diskuterede eurospørgsmålet - og kvinden var åbenbart tysker, eller hun havde i hvert fald boet i Tyskland under skiftet fra D-mark til euro, for hun sagde "vi" om tyskerne: Og nede i Tyskland havde priserne fået et gevaldigt hop opad ved euroens indførelse. "En euro var ca. to gamle D-mark værd", forklarede kvinden: "Men sommetider stregede butiksindehaverne bare D-mark-tegnet over, og indsatte "euro" i stedet, UDEN AT ÆNDRE PRISEN, således at prisen i realiteten steg med 100%"...

Kvinden forklarede også, at regeringen ikke gjorde noget for at stoppe prisstigningerne (skønt man ellers forud for euroens indførelse højt og helligt havde lovet, at euroen IKKE ville betyde prisstigninger).
HVORFOR den tyske regering havde forholdt sig passiv, antydede hun ved at sige, at næsten alle forretningsdrivende havde benyttet pengeombytningen til at sætte priserne op...(Og bemærk lige, at der dengang var tale om en SOCIALDEMOKRATISK regering i Tyskland).

Det skal retfærdigvis siges, at kvinden, trods sine erfaringer fra Tyskland, tilsyneladende var overvejende positiv indstillet over for at indføre euroen i Danmark, hvis blot det kunne ske uden voldsomme prisstigninger til følge...

Men er danske butiks- og stormagasinindehavere mon mindre grådige end de tyske...?

Naturligvis ikke...!

AT euro-ombytningen betød store prisstigninger i Tyskland, og at både busbilletpriser og pakeringsafgifter i mange tyske byer ved den lejlighed fik et mærkbart løft opad, er formentlig kendt viden for de fleste danskere.

Også i flere andre europæiske lande, f.eks. i Italien og Frankrig, medførte euroens indførelse markante prisstigninger. Mest tydeligt formentlig i Italien, hvor det for mange italienere i forvejen var noget nær plat umuligt at omregne de gamle priser i lire til de nye euro-priser, hvilket desværre gjorde det let for snu forretningsdrivende at score ublu fortjenester på svært gennemskuelige prisstigninger.

MEN som det gode, gamle danske ordsprog siger: "VERDEN VIL BEDRAGES", og noget kunne tyde på at et flertal af danskerne også er mere end villige til at lade sig bedrage til at betale langt højere daglivvarepriser, end de allerede gør i forvejen, til gengæld for udsigten til at slippe for vekselgebyrer ved de årlige ferierejser til euro-udlandet.

Ak, hvor kortsynet: Man bytter gladeligt kronen ud med euro for at opnå en forventet besparelse, til trods for at denne besparelse vil være af langt mindre værdi end de med sikkerhed forventelige prisstigninger ved pengeombytningen...

Og så er det endda meget tvivlsomt, om den danske gennemsnitshusstand vil opleve nogen samlet nettogevinst hvad angår udgifter til bankforretninger ved en eventuel dansk overgang til euroen:

"En bank er en forretning der skal tjene PENGE", understreger min farbror (født 1914), som er mangeårig højt betroet medarbejder i Privatbanken (eller "Piratbanken", som han altid siger - husk, han kender bankverdenen indefra): Hvis fortjenesten ved vekselgebyrer falder p.g.a. Danmarks overgang til euroen, vil nye gebyrer blive indført, eller de allerede eksisterende vil gradvist blive sat op, således at bankernes nettofortjeneste fortsat ligger på det samme, eller helst et stigende niveau.

Kære eurotilhængere: I får prisstigninger, og bankerne stryger med den venstre hånd den fortjeneste, som I får ved ikke mere at skulle omveksle fra kroner til euro...


Henrik Ilskov-Jensen (Euro-modstander).

MERE EU betyder MINDRE demokrati...!
(Uddybning af ovenstående debatoplæg, som jeg af hensyn til læservenlig overskuelighed vælger at bringe i en selvstændig kommentar):

Jeg har ved min understregning af, at der i prisfordyrelsens tid under euro-ombytningen i Tyskland sad en SOCIALDEMOKRATISK regering under Forbundskansler Schröder IKKE haft til hensigt at fremstille socialdemokraterne som "nogle forfærdelige nogen", hvilket også klart burde fremgå af, at jeg tydeligt gør opmærksom på, at ikke kun borgerne i Tyskland; men indbyggerne i så godt som ALLE euro-lande oplevede prisstigninger i forbindelse med overgangen til euroen!

Jeg vil endvidere tilføje, at når vi nu taler om den specifikt TYSKE situation, bør man efter min mening bringe et meget nærliggende tema ind i diskussionen, som måske (og måske ikke) i nogen grad kan forklare at tyskerne i særlig grad var udsat for en ofte ganske grovkornet spekulation i forbindelse med euro-omvekslingen:

Sagen jeg tænker på er naturligvis den, at (vest)tyske lykkeriddere og pengespekulanter ca. ti år forinden i mange mere eller mindre lyssky transaktioner havde scoret ENORME fortjenester ved DDR´s genforening med (eller indlemmelse i) Forbundsrepublikken Vesttyskland og den dermed forbundne omveksling af Øst-mark til D-mark, DDR-markedets åbning for vestlige varer, privatiseringen af de statsejede DDR-virksomheder, retsusikkerheden på det østtyske ejendomsmarked efter Genforeningen m.m.m.

I disse jublende glade; men også forvirrede genforeningsår blev nogle tyskere (hovedsagligt vesttyskere) forgyldte gennem skruppelløs brug af kapitalismens iboende appel til den menneskelige grådighed ("den kloge narrer den mindre kloge"), medens andre tyskere blev blanket fuldstændigt af, både økonomisk og desværre også åndeligt. (Dette sidste forklarer formentlig i nogen grad nynazisternes fremmarch i det tidligere DDR).

Kan det undre, at dem, der med held havde "scoret kassen" ved Genforeningen i 1990/91 forsøgte at gentage "succeen" ved euroens indførelse 10 år senere? Og at de, der ikke var blevet forgyldt dengang, forsøgte at indhente det forsømte?

Men som før sagt: Prisstigningerne ved euro-omvekslingen var et almeneuropæisk, og ikke blot et tysk fænomen. Og derfor slet ikke noget, der kan bebrejdes hverken den ene eller den anden politiske fløj.


Hvad jeg i min første korte kommentar forsøgte at sige, var såmænd blot, at SELV IKKE EN SOCIALDEMOKRATISK REGERING, som traditionelt er lønmodtagernes, og ikke det store erhvervslivs interessevaretager, kunne forhindre en omfattende euro-omvekslingsspekulation, til trods for løfter herom...

Hvorfor ikke...?

FORDI de europæiske socialdemokratier (og de allerfleste andre europæiske socialistpartier) efter min mening har solgt deres sjæl til EU:

Som jeg i tidligere indlæg på andre Debatfora har fremført, er det en kendsgerning, at de største nedskæringer i socialhjælp og andre overførselsindkomster, de mest indgribende kontrolforanstaltninger over for arbejdsløse og bistandsklienter (som den nuværende VK-regering blot bygger videre på), samt de fleste og mest vidtgående privatiseringer ("dereguleringer") og udliciteringer IKKE fandt sted under Schlüter-regeringerne fra 1982-1993 (og ejheller under vor nuværende VK-regering); men derimod under Statsminister Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratisk ledede regeringer i perioden 1993-2001.

(De borgerlige politikere må have været grønne af misundelse (god konservativ farve) over, at Statsminister Poul Nyrup Rasmussen næsten uden opposition kunne gennemføre, hvad DE i deres regeringstid kun havde kunne drømme om...).

AT det forholdt sig således, skyldtes ene og alene de daværende Nyrup-regeringers iver efter at leve om til ØMUENS kriterier hvad angår acceptabelt underskud på statsfinanserne, lånoptagelse, inflationsniveau o.s.v., samt nødvendigheden af at omsætte alle EU-systemets LIBERALISERINGER (hvilket vil sige privatiseringer og udliciteringer inden for den offentlige sektor); med vidtgående opgivelse af det socialdemokratiske ideal om den offentlig/private blandingsøkonomi til følge.


Den folkelige medbestemmelse, altså DEMOKRATIET, udhules, når overstatslige direktiver i stigende grad erstatter demokratisk vedtagne nationale love, som kan ændres hvis et nyvalg til det nationale parlament giver et andet politisk flertal.

Skulle vi danskere f.eks. ønske at vende tilbage til de gode gamle dage FØR dereguleringernes og privatiseringernes og de tvungne EU-udliciteringers tid, så kan vi ikke gøre det, ligegyldigt hvor mange folketingsmedlemmer der måtte dele den opfattelse.

EU-systemets grundlæggende økonomisk liberalistiske struktur kan ikke uden videre ændres via demokratiske valg, hvilket (lidt skarpt formuleret) i realiteten betyder, at socialismen er blevet ulovliggjort i EU.

Herr Reichskanzler Otto von Bismarck forsøgte med sine "Sozialistengesetze" i Kejserriget Tyskland for over 120 år siden at opnå nogenlunde det samme - at gøre socialismen politisk fredløs - men opnåede blot med sin stejlhed og tvangsforanstaltninger at styrke de tyske socialdemokrater.
I DAG har EU-systemet fået de europæiske socialistpartier til at nedlægge sig selv. Om ikke af navn, så dog af gavn.
Smart, smart, smart; Men som DEMOKRAT må jeg protestere:

VÆLGER ET FLERTAL AF FOLKET SOCIALISMEN, SKAL DER NATURLIGVIS VÆRE MULIGHED FOR AT VEDTAGE SAMT INDFØRE SOCIALISTISKE LOVE. Ellers er der ikke tale om DEMOKRATI, men blot om skindemokrati.


Nogle læsere vil formentlig sige: "Ilskov-Jensen overdriver". Men NEJ, Jeg overdriver ikke:

I 1979 blev Magaret Thatcher i Sorbritannien som bekendt valgt som Premierminister for en, som det skulle vise sig, ultraliberal og neokonservativ britisk Tory-regering.

To år efter fik Frankrig under socialisten Francois Mitterrand en socialistisk regering med deltagelse af ministre fra det Franske Kommunistparti, som straks begyndte at nationalisere storbankerne og de største forsikringsselskaber --- Således at Storbritannien og Frankrig, skønt begge medlemmer af det daværende Fællesmarked, førte hver deres diamentralt modsatte økonomiske- og arbejdsmarkedpolitik, som en resultat af vidt forskellige politiske vælgerstrømninger (samt forskellige historiske traditioner) i disse to store vesteuropæiske nationer.

Det kunne godt lade sig gøre i 1980erne. FØR Europa Unionens og euroens tid...!

I DAG ville det meste af Margaret Thatchers politik stadig kunne føres inden for rammerne af EU´s stadig mere omfattende liberaliserings-regulativer; hvorimod Francois Mitterrands, i hvert fald indledningsvis stærkt socialistisk prægede politik ville være UMULIG at gennemføre i noget EU-land i dag - ganske uanset vælgerflertal - fordi den på en lang række punkter ville stride imod EU´s regler for deregulering, udlicitering, forbud mod "konkurrenceforvridning" m.m.m.

ERGO: SOCIALISMEN DEN ER DØD. I Østeuropa p.g.a. egne forbrydelser og egen ufuldkommenhed (og det kan jeg ikke begræde); men i EU p.g.a. DEKRET FRA EU-TOPPEN (og det er jeg MEGET imod).

-------------------------------------

ET ØKONOMISK ARGUMENT for bevarelsen af kronen er meget nemt at give:

PENGE er i sig selv intet værd. Der er blot tale om papir - eller nu om stunder sågar ofte blot om elektroniske posteringer - som symboliserer en værdi i forhold til den TILLID, vi har til den pengeudstedende nations økonomi.

VALUTA-VÆRDI og ØKONOMISK SUNDHED (eller mangel på samme) hos valutaudstederen står således i nøje forhold til hinanden: Udviser økonomien svaghedstegn, nedskrives landets valuta.

EU er imidlertid ikke ét; men hele 27 lande (de er dog ikke alle med i euroen), hvor de enkelte medlemsstater har økonomier af vidt forskellig erhvervsmæssig sammensætning og styrke.

Euroen står for tiden stærkt på det internationale valutamarked; men da ikke alle EU-landene har ens, endsige lige stærke økonomier, indeholder systemet en indbygget ufleksibilitet: Svage EU-økonomier tvinges til at benytte en stærk valuta, hvilket let kan medføre kapitalflugt (således som vi f,eks. så det i DDR efter Genforeningen), for ingen ønsker at investere hård valuta i tilbagestående lande med utidssvarende industrier.

I et fleksibelt valutasystem med nationale valutaer ville sådanne lande kunne devaluere deres valuta, og på den måde forbedre deres konkurrencesituation samt gøre investeringer i landene mere rentable, men det umuliggøres selvsagt af den FÆLLES møntfod euroen.

I en EGENTLIG POLITISK ENHED som USA udlignes svage delstaters økonomi ved omfattende statssubsidier eller statsinvesteringer, og det er givetvis også bagtanken med euroen, at det skal gå således her i Europa:

En FÆLLES ØKONOMI med FÆLLES VALUTA kræver FÆLLES ØKONOMISK og dermed også FÆLLES SOCIAL politik.

FARVEL FOR ALTID, du danske Folkestyre --- Tiden er løbet fra dig, siger de kloge...

Vi må bøje os for den "europæiske nødvendighed"...!

Eller må vi...?

JEG siger NEJ!!!

For ganske vist er kronekursen snævert knyttet til euroen; men så længe vi bevarer vor egen krone, kan en euro-uafhængig dansk valutakurspolitik atter indføres, hvis eller når det i en ukendt fremtid måske engang skulle være ønskeligt.

Som situationen er i dag, har vi danskere billedligt talt via kronekursens afhængighed af eurokursen iført os euroens tvangsjakke ganske frivilligt - og den passer egentligt ganske godt til os og vor økonomi sådan som sagerne står netop nu - men vi har stadig muligheden for at smøge euro-tvangsjakken af os, hvis den en dag skulle blive os for stram.
Den mulighed afskærer vi os for altid fra, hvis vi siger JA til euroen!

Henrik Ilskov-Jensen

FARVEL FOR ALTID, du danske velfærdsstat...!?


Den fælles mønt med dens strenge ØMU-kriterier (nødvendigjorte af ønsket om en fælles møntfods-værdi, som selvsagt skal opretholdes af ALLE euro-landene, således at ingen "kører på frihjul"), kombineret med EU´s generelle økonomiske liberalisme (undtagen på landbrugsområdet), samt ikke mindst EU´s såkaldte SOCIALE DIMENSION samt den RETTIGHEDSTÆNKNING, der har fået en langt mere fremtrædende plads i den nye Lissabontraktat end det nogensinde før har været tilfældet, vil altsammen i det lange løb gøre det vanskeligt for os at opretholde vor danske velfærdsstat.

Jamen hvordan kan Lissabontraktatens tilsikring af SOCIALE RETTIGHEDER til EU-borgerne medvirke til at undergrave vor danske model, vil læseren måske forundret spørge...!?

Jeg vil svare ved at henvise til et uhyre tankevækkende interview med professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Hjalte Rasmussen, som blev bragt i Orientering på P1 den 8. april i år.

Link: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/04/08/181729.htm

Professor Hjalte Rasmussen bruger de uddannelsessøgendes studieunderstøttelse som eksempel på et socialt gode, der risikerer at forsvinde om nogle år (eller årtier) som følge af den dominerende EU-rettighedstænkning.

Som det er nu, kan studerende frit studere i et hvilket som helst andet EU-land; hvorimod kun landets egne borgere er berettiget til den SU, som eventuelt ydes i det pågældende land.

MEN DET ER JO DISKRIMINATION af de studerende fra de andre EU-lande, og da Lissabontraktatens Menneskerettighedsafsnit forbyder diskrimination, samt tilsikrer alle EU-borgere ens behandling i samtlige EU-lande, så kan resultatet meget nemt blive, at EF-domstolen på et tidspunkt pålægger Danmark at udbetale studerende ved danske universiteter og læreanstalter fra andre EU-lande SU i akkurat samme omfang, som danske studerende får...!

Hvis studerende fra alle EU-lande ved dom får ret til at få SU i Danmark, vil den danske statskasse blive udsat for en helt uventet belastning, da studerende i 10.000 vis i så fald må formodes at ville søge til Danmark fra lande som Frankrig, Spanien og Italien, hvor de ikke blot ikke får SU; men ligefrem skal BETALE for at gå på de højere læreanstalter...

Da vi, som Hjalte Rasmussen siger: "Ikke kan udbetale socialhjælp til Gud og hver mand og hans far" kan resultatet meget nemt blive, at den nuværende danske SU-ordning enten udhules eller fuldstændig afskaffes.

-------------------------------------------

Dette er udtryk for den RETSLIGGØRELSE AF DET POLITISKE, som bl.a. den fremtrædende jurist Kirsten Ketscher allerede for tre år siden i en analyse fremhævede som et karakteristisk kendetegn ved Fortatningstraktaten (og derfor også ved dens kopi, Lissabontraktaten), og som jeg i årenes lød har gjort opmærksom på i flere tidligere kommentarer på forskellige debatfora:

Fra toppen af EU-hierakiet udstedes en lang række abstrakte og vagt formulerede "rettigheder" for EU-borgerne, som det efterfølgende ikke er de folkevalgte politikeres; men derimod nogle ikke-folkevalgte dommeres og embedsmænds opgave nærmere at definere, afgrænse og fylde med konkret indhold.

Det principielt væsentlige i denne forbindelse er ikke, om Danmark engang i fremtiden p.g.a. EU´s anti-diskriminationsregler må afvikle en eller flere af vore nugældende sociale støtteordninger, fordi "vi ikke kan give socialhjælp til Gud og hvermand og hans far" (bemærk: Det er EU-BORGERSKABET, der søges gennemtrumfet her. Og vi får ellers konstant at vide, at EU-borgerskabet "har mistet enhver betydning"...!):

Det forfatningsretlige væsentlige er, at vi, d.v.s. de danske vælgere og det danske Folketing, IKKE MERE ER HERRE OVER UDVIKLINGEN I VORT EGET LAND PÅ VÆSENTLIGE og HØJPOLITISKE INDENRIGSPOLITISKE SAGSOMRÅDER; men i stigende grad bliver afhængige hvad nogle ikke-folkevalgte DOMMERE ved EF-domstolen måtte dømme. (Som nævnt kaldes denne udhuling af Folkestyret "retsliggørelsen af det politiske").

Som DEMOKRAT er jeg indlysende nok meget stærk modstander af denne udvikling, som jeg - og jeg mener med fuld ret - betegner som skabelsen af et nyt oplyst Enevælde.

Den oplyste Enevælde var nemlig IKKE et diktatur, hvor borgerne ingen retssikkerhed havde, tværtimod:
Den oplyste Enevælde var kendetegnet ved både humanisme og en høj grad af retssikkerhed for den enkelte borger (endda med idealer om retslighed, som dog først blev virkeliggjort ved stændersamfundets afvikling i løbet af 1800-tallet).
Altsammen styret og overvåget af nogle yderst veluddannede embedsmænd (næsten allesammen jurister!), som ifølge egen selvforståelse "regerede land og rige til fælles gavn og bedste".

DERFOR, hvor parakdoksalt det end lyder: EU-tilhængerne vil "frem til fortiden".......og ofrer tilsyneladende gladeligt den ellers så højt besungne "danske model" på det store EU-ideals alter...!

Henrik Ilskov-Jensen

P.S.: Det kan stærkt anbefales at høje HELE interviewet med professer Hjalte Rasmussen (det varer ca 17 minutter), som jeg ovenstående har linket til. Hvis I gerne vil kontrollere mine oplysninger; men ikke har tid til at høre hele radio-interviewet, så finder i omtalen om SU-problemerne i slutningen af samtalen).

Kære Henrik Ilskov Jensen

Jeg er ikke modstander af euroen, men er heller ikke så meget supereuropæer, at jeg vil reklamere for den.

Det er rigtigt nok, at en udskiftning af kronen til euroen, vil medføre prisstigninger, og at bankerne vil tjene mere på vekselgebyrer. Det dit indlæg her giver mig anledning til at spørge om: Har vi ikke i forvejen oplevet prisstigninger med kronen? og vil bankerne ikke fortsat tjene mange penge med kronen?

Der har i pressen været fremme, at fødevarer er steget med 10-15% det seneste år, og nogle af de store banker skovler det ene rekordoverskud ind efter det andet, samtidig med de hele tiden finder på nye gebyrer....

Jeg forestiller mig, at hvis vi fik indført euroen i danmark, kunne det på længere sigt være med at stabilisere stigende inflation. Det kunne også bidrage til en harmonisering af f.eks. momsen( vel at mærke en nedsættelse at forstå ). Større prisgennemsigtighed på varer og ydelser landene imellem, som kan forøge konkurrencen, og gøre det billigere for mig som forbruger.

Sagt med andre ord: så tror jeg at prisstigninger vil komme, euro eller ej, og mig bekendt er ingen endnu døde af sult som følge af euroen.

Jeg er tilhænger af, at Danmark indfører €en!

Det er, som om visse danskere ikke er kommet over nederlaget i 1864, og de prøver med overnationale tendenser mere end at antyde, at dansk er noget særligt, som de øvrige europæere ikke forstår en disse af.
Tyskere og franskmænd m.fl. af de øvrige kan da være gode nok i ferier, men de er altså ikke sådan rigtig anvendelige, når det gælder det væsentlige i tilværelsen.
Hvad f….. ville danskerne i det selskab?
Vi har da helt andre kvaliteter.
Det er helt OK, at vi handler med dem, besøger dem og vice versa.
Men vi danskere er altså noget særligt. Vi er ikke skandinavister som for 150 år siden, vi er ikke europæere og vi er da slet ikke et globaliseret folkefærd.
Men hvad er vi så?
Ja, det må Fanden vide!
Det er måske lidt for ordinært at nævne noget om et 'puslingland, der hygger sig i smug', men det gælder dog stadig at 'mod dig vort håb og manddomsdrømmen går'.

For mig er 'manddomsdrømmen' et stort, demokratisk fælles Europa, hvor europæerens 'lov i strid og fred må være ret og billighed som kong Volmer ville'.