annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Himmelfart...
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 606 gæster og 266 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#16122 - 26/09/2013 19:53 Gud?
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Gud?
Vorherre bevar´s, siger ateisterne - nåh nej det ka' de jo (heller) ikke sige - men alligevel slipper ingen af os vel egentlig uden om spørgsmålet: Hvad skal man tro? - på alle de områder, hvor vi intet ved.

Eller skal man fuldstændig afholde sig fra at tro noget som helst?
Eller er det ikke blot at lukke øjnene for vores uvidenhed?

Det er jo nemt nok at afvise primitive guds-forestillinger, men det er jo noget vanskeligere at afvise spørgsmålet: Hvordan kan det være, at vi - hele universet - ER.
Ja, vi kan jo end ikke forestille os det modsatte: At vi og universet ikke ER blinker

Jeg er lige vendt hjem fra mit årlige besøg på den lille græske ø til "min" Kristus-Ikon, der har givet mig så megen inspiration igennem mange år, når han, Kristus, ser mig lige i øjnene, vil vide, hvem jeg er, og - uanset dét - klart og tydeligt siger: Jeg elsker dig.

Hvad er det, der her meddeles enhver med åbent sind, som kan opfatte symbolerne (se i Galleriet)?



Vel, det er pakket ind i den ortodokse kristendoms dogmatik, men budskabet om en guddommelig "uselvisk" kærlighed til hver og en af os er dog - for mig at se - ikke til at tage fejl af.

Mere nøgternt kan det vel siges sådan, at vi har fået lov at eksistere i en eksisterende verden - begge dele totalt ufatteligt og - set med mine øjne - vidunderligt.
For mig giver det den inspiration til - i begejstring over at eksistere - at elske yeah

Og så må de enkelte religioner, ateismen og agnosticismen ha' det, som de nu vil smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (26/09/2013 20:04)
Top Svar Citer
#16126 - 29/09/2013 07:55 Re: Gud? [Re: Arne Thomsen]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Arne.
Jeg har i längere tid prövet at finde ud af hvad jeg skal svare på dit gudekopleks.
Du erligeglad med guder,men du kan alligevel höre et malet brädt,undskyld udtrykket, tale til dig, at en kristus elsker dig, jeg er noget uforstående over at du på en gang kan höre en kristus og näste gang siger, at til helvede med alle religionerne, måske knapt så hårdt, men alligevel.Du er meget opsat på at der er en mening med hele universet og at vi er, jeg kan ikke se hvorfor der skulle väre en mening med det hele, slet ikke hvis det var en gud der havde lavet trickset.

Du er begejstret over at eksistere at elske.

Jamen så er du da på vildspor, for alle religioner taler rigtigt nok om at elske,men da er det kun din gud du skal elske, jordisk elskov med nydelse er da noget fy fy,ok hvis du elsker for at sätte börn i verden er det ok, ellers nul nydelse, så hvis det er så, har ham din skaber da lavet en större fejl i vores underliv, vellystighed uha da ad og det gälder vist alle skabninger, og alle de hellige tordner imod vellystigheden, de katolske paver, cardinaler og präster nok fordi de er misundelige og så fölger resten af rakket fra de andre religioner gladeligt med.






Redigeret af treram (29/09/2013 08:04)
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#16128 - 29/09/2013 09:12 Re: Gud? [Re: treram]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Rart at høre fra dig smiler
Jeg kan jo godt følge dig i dine pointer, og det giver mig lejlighed til at svare.

Du skriver til mig:
Citat:
Du er ligeglad med guder,men du kan alligevel høre et malet brædt,undskyld udtrykket, tale til dig, at en kristus elsker dig -
Mit svar:
Ja, det er rigtigt, at idéen om guder for mig er for primitivt, men det betyder ikke, at jeg afskyr sådanne idéer.
Tværtimod - de er for mig smukke eksempler på menneskehedens ubehjælpsomme forsøg på at nærme sig en forestilling om tilværelsens sandhed.

I kristendommen - især den ortodokse - og især gennem ikoner - der jo taler direkte til den enkelte, uafhængigt af diverse præsteskabers eventuelle magtsyge råddenskaber - kommer den helt basale idé om kærlighed fra noget guddommeligt og til hver enkelt af os jo allermest tydelig frem her på "de malede træplader".

Og når du skriver:
Citat:
- alle religioner taler rigtigt nok om at elske,men da er det kun din gud du skal elske -
Så er mit svar, at den slags efter min mening netop er råddenskab, som får lov at vokse op i magtsyge præsteskaber - åbenbart i alle religioner - men som ikke har noget med den oprindellige religiøse idé at gøre, såsom kristendommens basale idé:
Citat:
For således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne -

Det er derfor, jeg er med dig, hver gang du angriber præsteskaber, men imod dig, når du synes at ønske enhver religiøs idé fjernet fra jordens overflade (Skal eventyrene - f.x. det om Tornerose så også fjernes?)
Og det var derfor, jeg skrev om "således elskede Gud verden":
Citat:
Mere nøgternt kan det vel siges sådan, at vi har fået lov at eksistere i en eksisterende verden - begge dele totalt ufatteligt og - set med mine øjne - vidunderligt.
Hvor meget og hvor lidt hver enkelt af os "får lov til", det er jo forskelligt, men hos mig føder dét - eksistens-vidunderet - kærlighed - uden moralske grænser - til mig selv, til mine nærmeste, til resten af verden - og til årsagen bag verdens væren, hvis der er en smiler

Håber, at jeg har gjort mig tydelig nok - og at du kan acceptere, at jeg har det sådan blinker

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#16129 - 29/09/2013 09:31 Re: Gud? [Re: Arne Thomsen]
Zenia
Uregistreret

God søndag mor´n til enhver:

Skønt at læse Arne om dit besøg på "din" græske ø. ... Tak, fordi du deler din glæde her. smiler

Lidt pudsigt finder jeg det, da jeg lige i denne tid går og filosoferer lidt over begrebet KÆRLIGHED. ...

Jeg TROR, at det - du oplever i mødet med din ikon - er den himmelske kærlighed. ...

Glimtvis kan vi få lov at mærke den f. eks. i smukke naturoplevelser, som man aldrig glemmer... Men sandelig da også gennem møder med ens egen eller et medmenneskes Sjæl, tænker jeg. smiler

Hvis jeg må tillade mig at sætte ord på min egen forståelse af forskellen mellem den himmelske kærlighed og den jordiske, må det være, at den himmelske er helt og ubetinget: Ren og dragende ... og på samme tid totalt uafhængig af følelser og handlinger. ... Den ÉR "bare" ... har altid været der og vil være dér til evig tid, mens den jordiske har knyttet betingelser til sig for at kunne eksistere. ...

Dét tror jeg på, fordi jeg tror, at universet/Gud/Skaberen er ren KÆRLIGHED, og som sådan ikke KAN indeholde andet. ...

En trøst at vide, at vi engang helt og fuldt vil blive omsluttet af denne ubetingede kærlighed - enhver af os - uanset trosretning eller ingen som helst tro - så vil den VÆRE der for os alle. ...

Indtil da - må vi nøjes med den jordiske kærlighed - men med små glimt af den himmelske - og det er jo, som vi siger det i Jylland - ikke så ringe endda. ...

Forleden var der én, som sagde til mig, at så var der ingen retfærdighed til, for så kunne man jo bare lyve og slå ihjel, hvis man havde de lyster, og dertil måtte jeg bare svare, at jeg tror på, at det jeg sender ud kommer tilbage til mig selv, så handling på jorden må ses som en årsag, hvoraf der uvilkårligt vil komme en virkning på jorden - før eller siden. ...

Ellers er KÆRLIGHED jo et stort ord, som man næsten kan blive bange for, men man kunne måske se på VENLIGHED som en lillesøster til KÆRLIGHED ... og måske være på rette spor? ... smiler

Nyder søndagens sol og blå himmel og sender

kærlige tanker til alle, som måtte læse med her.

Zenia
Top Svar Citer
#16131 - 29/09/2013 14:53 Re: Gud? [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
”Vorherre bevar´s, siger ateisterne - nåh nej det ka' de jo (heller) ikke sige - men alligevel slipper ingen af os vel egentlig uden om spørgsmålet: Hvad skal man tro?”.

- Ork jo, vorherrebevares bruger jeg lige så flittigt som gudfaderiskuret, herre jemimi, du store jesus/kineser, osv.
Forøvrigt kan du med fordel dele tro op på en fornuftigere måde, idet trosanskuelser som konklusioner med livssynsforankring er vidt forskellig brugt end trosanskuelser om solen der nok også står op i morgen. For ser du, den ene form for tro er en antagelse bygget på erfaringer og dermed sandsynliggjorte forventninger, mens den anden form for tro, den religiøs overtro, aldrig har set empirisk forankring og derfor ikke er en tillidsvækkende sandsynlig forventning – som ligefrem er en sløset måde at udlede noget om livet udfra.

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel: Hizbollah-leder dræbt i Libanon
29/03/2024 13:22
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er genåbnet
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Nyheder fra Religion.dk