Så er det endelig nu igen.

Måske jeg sidder i lotusstilling med min krop i ubevægelig ro således, at jeg kan modtage det umådelige...

... eller måske jeg sidder og vipper med mine tæer og lytter til gasolin. Who cares, i hvert fald ikke mig. Ingen kunne være mere ligeglad.

Ikke desto mindre fejrer vi på mandag, at en frelser blev os født. Vi burde være glade og, som Han sagde tilgive hinanden i det uendelige.

Han stillede engang et spørgsmål, som jeg ikke tror, at han nogensinde fik besvaret. Jeg skal da gerne svare Ham.

Hvem er min næste?

Det er ingen. Eller det er alle. Helt afhængigt af hvem jeg selv er.

Da jeg kender mig selv kan jeg i sandhed svare: Min næste, det er hvem som helst.

Den ''fremmede'' som du møder på din vej er han din næste?

Hvis han ikke er, så hav en god jul alligevel.

Hej Arne

jeg ønsker såmænd ikke at ødelægge din julestemning, men det kan ofte være svært at skelne.

Jeg husker såmænd tilbage til nogle af mit livs sværeste stunder hvor det at være tæt på en radiator og møde dens varme kunne sammenlignes med kærlighedens varme.

Det kan såmænd være svært at skelne mellem dette at have nok at spise og ''venner'' der bekræfter én i hvor fortræffelig man er konstant.

Er det ikke sådan at vi forveksler dette at have det trygt og godt med kærlighed?

Som du måske ved, så lever jeg i nuet og en supermarkedstur er ikke lykken for mig. At stå der i nuet og iagttage dem der er omkring mig er ikke sjovt.

At sidde i bussen og lytte til menneskenes snak er heller ikke sjovt. Jeg kigger da på dem som de sidder fordybet i samtale og jeg kan da se, at der er en form for liv tilstede i deres begrænsede rum.

Ikke desto mindre, så sidder jeg lige her, udenfor og kun en sjælden gang møder jeg et vedkommende blik her midt i det uendelige rum.

Vi prøver alle at leve vores liv så godt som muligt men udenfor det scenario som du beskriver er der en hel anden virkelighed.

Indenfor smiler de og ler de i evig lykkefølelse, men trækker du kameraet blot en smule væk, så står hun der, udenfor.

Den lille pige med svovlstikkerne. Har du læst den?

Det er meget svært at skelne, ikke mindst om hvad der er kærlighed og hvad der ikke er.

Vær så venlig ikke at forveksle min Herres barmhjertighed med Hans Kærlighed.

Og så god jul, alligevel.

Hej Mich'..

Man ka' undre sig over psykodramaet omk. ensomheden der altid eksponeres i forbindelse med julen, særlig som en opmærksomhed der i stor stil fremelskes i medier og af mennesker, der jo resten af året er ligeglade med den.
I det lys må julen være en pinlig fest, idet den bruges til blot at belyse en ensomhed der overalt er folk uvedkommende, eller hyr?

I øvrigt tror jeg bare fællesskabet om gaver, mad og unger er det der for os mennesker flest betyder noget, dvs. et frirum i fællesskab med dem vi elsker og kærer os om, og det er jo dejligt.
Jeg synes det ville være bedre vi resten af året bekymrede os om den ensomhed der dagligt martrer mennesker, i særdeleshed med gode og gerne politiske tiltag. Jeg ka' ikke se julen som en slags fællesfest udenfor familierne, og ikke se hvorfor indbyrdes ukendte mennesker skulle elske hinanden p.a. julen. Den nogenlunde godt indarbejdet venlighed mellem mennesker i de daglige, dvs. med en nødvendig luft hinanden imellem, fungerer jo dagligt.

mvh
Simon