annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Himmelfart...
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 606 gæster og 266 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#13785 - 03/10/2012 16:41 Mental livskvalitet.
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

I en anden debat har Arne Thomsen brokket sig over, at Simon og jeg ikke vil "fokusere på hans hjemmelavede udefinerede begreb" mental livskvalitet, og "præsentere noget selv", som han udtrykker det. Nu har Arne jo ikke selv præsenteret andet end en række citater af for længst afdøde personer fra andre kulturer, samt et postulat om, at synet af en ikon har fået ham til at elske verden. Alle opfordringer til at redegøre nærmere for sin påstande har han hidtil siddet overhørig.

Men jeg vil da gerne imødekomme Arne og fortælle, hvordan jeg opfatter hans begreb mental livskvalitet, og hvad vi kan gøre for at øge den hos os selv og andre. Da Arne ikke har ønsket at definere dette begreb, eller redegøre for sit syn på det, bortset fra at han tidligere har givet udtryk for, at det er noget ateister ikke har, og som unddrager sig en fornuftig tankegang, så vil jeg starte med at definere det selv ud fra den almindelige forståelse af ordene.

Mental refererer jo til noget psykisk, og kvalitet refererer jo almindeligvis til noget, der ligger over den gennemsnitlige værdi. Når det drejer sig om livet, må man antage, at begrebet handler om graden af psykisk velfærd eller sagt på almindeligt dansk, hvilke psykiske glæder vi har i vores liv.

Vores fysiske tilstand og materielle levestandard har selvfølgelig en vis indflydelse på, hvordan vi føler os. Det er sværere at føle sig glad, hvis man sulter og fryser eller har smertefulde sygdomme, men hvis de ting er nogenlunde under kontrol, kan man sige, at resten af ens velbefindende er udelukkende af psykisk natur.

Hvis man stirrer sig blind på, at andre har mere end en selv, kan man blive opfyldt af misundelse eller jalousi eller af en følelse af uretfærdighed. Hvis man omvendt forventer sig mindre af livet, end man får, vil man føle sig glad og taknemlig.

Hvis man er snævertsynet og kun kan lide en slags musik, en slags bøger, en slags film, en slags mad og en slags mennesker, så vil ens liv være fyldt med irritationsmomenter. Hvis man omvendt kan lide en masse forskellige variationer af menneskelige udtryksformer, vil dagligdagen være fyldt med nydelser og behagelige overraskelser.

Hvis man betragter sig selv som bedre end andre mennesker, og mest har fokus på egne behov, vil ens omgivelser mærke det, og man vil socialt blive isoleret og måske være meget ensom. Det føles ikke rart. Hvis man omvendt betragter alle mennesker som et produkt af deres erfaringer, og søger at forstå dem, så har man intet behov for at fordømme dem. Man kan langt bedre leve i social harmoni med sine omgivelser, og vil få masser af positive reaktioner fra dem.

Hvis man frygter døden, kan man måske finde en vis trøst i en religiøs tro på et liv efter døden, men hvis man accepterer døden og sin egen ubetydelighed i forhold til universet, så behøver man ikke nogen tro. Som Mark Twain udtrykte det: Jeg var død i milliarder af år, inden jeg blev levende, og det gav mig ikke det mindste ubehag. Døden er nemlig en uadskillelig del af livet, så den, der frygter døden, frygter i virkeligheden livet.

Jeg frygter ikke livet. Jeg lever det fuldt hver dag med alle mine sanser. Jeg ser og hører og lugter til og smager på og føler livet boble i mig hver dag, og lærer hele tiden nyt om det. Jeg har så meget, der giver mit liv kvalitet, at jeg aldrig misunder andre, men kun ønsker, at det må gå dem godt. Jeg søger derfor hver dag at gøre noget, der kan gavne andre.

Så mit liv baserer sig på sanselige nydelser af mange slags, og en stærk trang til at lære meget mere om verden. Jeg har fundet ud af, at jo mere jeg lærer om den, jo flere nydelser giver den mig, for snævertsyn og indskrænkethed og navlebeskuelse gør os sure og fjendtlige overfor andre, og fratager os vores naturlige humoristiske sans, og uden den bliver livet kedeligt.

Som du ser, Arne, så behøver jeg hverken religiøs fantasi, hellige skrifter eller døde filosoffers ord for at give mit liv kvalitet. Der har det fået gennem den fornuftige tankegang, at livet er nøjagtigt, hvad det udgiver sig for, og ikke hvad vi tror og håber, at det skal være. Indtil vi accepterer det, savner vores liv den vigtigste kvalitet, betingelsesløs accept af virkeligheden.

Men det er altså ikke, hvad du fokuserer på, kan jeg forstå. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)



Top Svar Citer
#13786 - 04/10/2012 08:22 Re: Mental livskvalitet. [Re: ole bjørn]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Morn' Ole..

"Da Arne ikke har ønsket at definere dette begreb, eller redegøre for sit syn på det, bortset fra at han tidligere har givet udtryk for, at det er noget ateister ikke har, og som unddrager sig en fornuftig tankegang".

- Arne har i utallige tråde taget skarpt afstand fra rationalitet, og dermed til fornuften i beskrivelser af synspunkter, som det fx. afspejler sig i hans livs- og menneskesyn. Det indebærer en række af uoverskuelige konsekvenser for ham selv, i og med han dermed må acceptere modsigelser i argumenter, som derfor aldrig vil nærme sig en beskrivelse af noget sandt.
Han er så at sige bare faldet på halen for religioners idéer om at 'sandheden' findes udenfor sproget, og har endnu ikke erkendt at der faktisk er tale om en egenskab ved et udsagn, dvs. i selve sproget som kommunikationsfaktor. Dermed skaber han for sig selv de konflikter vi har set så mange gange, og er ikke i stand til at formidle informationer med en stærk forklaringskraft - hans meninger blir jo dermed ikke stærkere end modsatrettede meninger, for det afhænger kun af favoritten indenfor fantasier. Det er konsekvensen af at sætte rationalitet udenfor døren.

Arne skr. så flg. i seneste tråd: "Jeg er glad for min "kurs" - og jeg har jo foreløbig ikke nogen anden, jeg kan sammenligne med - udover de forskellige religioners".

- Der er mere tale om en diskurs her, en sammenhængende række af overbevisninger i fortællinger mellem historier fra de store religioners begrebshåndtering i livssynsanskuelse og Arnes egne. Dermed må han indse uoverensstemmelsen mellem troen som livssyn og en status som agnostiker.

"Mental refererer jo til noget psykisk, og kvalitet refererer jo almindeligvis til noget, der ligger over den gennemsnitlige værdi. Når det drejer sig om livet, må man antage, at begrebet handler om graden af psykisk velfærd eller sagt på almindeligt dansk, hvilke psykiske glæder vi har i vores liv".

- Præcis.

"Vores fysiske tilstand og materielle levestandard har selvfølgelig en vis indflydelse på, hvordan vi føler os. Det er sværere at føle sig glad, hvis man sulter og fryser eller har smertefulde sygdomme, men hvis de ting er nogenlunde under kontrol, kan man sige, at resten af ens velbefindende er udelukkende af psykisk natur".

- Ja, men væsentlig her er kombinationen "mental livskvalitet", som igrunden er unødvendig pjat. Det er pjat, fordi ethvert menneske vil kvalificere livet i bevidstheden om sin psykiske reaktion på et givent livsgrundlag. Mennesket ku' således ikke kvalificere livsgrundlaget som livskvalitet, uden at registrere psykisk velvære.
Du trykker her på Arnes achillessene, når du her indfører de materielle forhold som et nødvendigt onde. For selv en grydeske, et bord og et tag over hovedet, må faktisk karakteriseres som materielle forhold, der lige nøjagtig udgør en vis livskvalitet.
Så mennesket har fra civilisationens vugge opkvalificeret sin tilgang til livet ved at lette adkomsten til føde m.m. gennem en udnyttelse af materielle forhold. Dette var i stor grad pointen med opbygning af klostrene, i hvilken forbindelse askese og forskellige former for materielle mådehold sjovt nok tog sit udgangspunkt i en kollektiv tilgang til netop materielle goder: det er altid let at agitere for mådehold, når man har sit på det tørre. Og som sagt: lad os se hvor megen buddhist der er de kry fortalere for den slags, hvis vi satte dem ud i et indisk slumkvarter uden penge på lommen!

"Som Mark Twain udtrykte det: Jeg var død i milliarder af år, inden jeg blev levende, og det gav mig ikke det mindste ubehag. Døden er nemlig en uadskillelig del af livet, så den, der frygter døden, frygter i virkeligheden livet".

- Og her må man tænke sig, hvad Mark Twain faktisk var oppe imod i sin samtid, hvor særdeles stærke moralbegreber svirrede i luften fra særlig fromme kristne, langt ind i accepterede konventioner i også litterære kredse. Og dét provokerede ham - ja, hvad er det mon igrunden Huck' konfronteres med i historierne? ;) Pragtfulde bøger fra den mand, særlig livsbekræftende...
Og netop det forhold, at mennesket hurtigt blir sig sin egen forgængelighed bevidst, sætter livet i perspektiv. Og det er her der kommer dimensioner på livet, som så kommer til udtryk på mange sære måder og ikke mindst, gennem hykleriske kristne der i den grad provokerede Mark Twains forfængelighed som et rationelt og eftertænksomt menneske. Han nåede trods store kontroverser langt ud over det meste af verden med sine historier, fordi mennesker flest kunne genkende sig i karaktererne.

Satte vi nu anekdoterne Arne stærkt favoriserer - og her er der tale om små historier der helt mangler et forhold til en observerbar natur i/udenfor mennesket -...op imod Mark Twains, hvilke mennesker ville da kunne genkende sig i Arnes beskrivelser af et tanke og virkelighedsrum, ja i foretrukne egenskaber ved en personlig karakter? Svar: udelukkende de i forvejen overtroiske religiøse troende selv! ;)

"Jeg har fundet ud af, at jo mere jeg lærer om den, jo flere nydelser giver den mig, for snævertsyn og indskrænkethed og navlebeskuelse gør os sure og fjendtlige overfor andre, og fratager os vores naturlige humoristiske sans, og uden den bliver livet kedeligt".

- Enkelte af de stærkt troende får aldrig den pæne portion af ironi og morsomheder med sig, fordi de netop har vænnet sig til bogstavstro indlæsning af navlebeskuende "sandheder" fra trosbekendelser i religiøse skrifter. Dermed får humoren jo trange levevilkår, og det forklarer måske lidt om Arnes position - sjældent ser man så negativ en tilgang til konstruktiv kritik, samt så energisk en fastholdelse af rent sludder. Det mærkværdige er, at mennesker overhovedet ka' se det som en positiv faktor at overføre så subjektive livsynsparametre på selve livet, ja deres egen natur.
Det blir som at hoppe ned i Diogenes tønde og beskrive solen..;)

Det morsomme står jo én lige i øjet: når fx. Arnes overførsel af gammel metafysik på selve naturen atter slår fejl, da er hans refleksion altid en revision af naturen, ikke af metafysikken. Og beskriver man dette i morsomme varianter, da ser du straks med hvilken alvor han indlæser kriticisme ind i sit personlige liv. Det slår aldrig fejl, og minder mest af alt om apologetisme. At han ikke selv ser det, gør det altså ikke i mine øjne mindre morsomt. Men sagen er jo, at det intet har med hans personlighed at gøre, at forvekslingen udelukkende sker på Arnes egne præmisser. Og lige præcis her, bevæger vi os med det vuns over i den sygelige trang til hensyn vi ser fra religiøse fanatikere i østen, ikke mindst dens påvirkning på demokraters opfattelse af principielle frihedsbegreber. Og jeg ka' altså ikke lade være med at provokere mennesker, der ligefrem gør frihedsberøvelse til en religiøs disciplin. Der er noget der grundlæggende er kikset i Arnes politiske grundsyn, også hvad naturen angår. Det er dette jeg synes er værd at påpege, uanset hvorvidt Arne forveksler personlig kritik af synspunkter med en kritik af personen hans.

"livet er nøjagtigt, hvad det udgiver sig for, og ikke hvad vi tror og håber, at det skal være".

- Hvilket er værd at få med sig! - og betyder ingenlunde at div. religioners livssyn ikke ka' indeholde smukke og poetiske billedsprog, problemet opstår når den slags forveksles med selve livet.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (04/10/2012 08:51)
Top Svar Citer
#13790 - 04/10/2012 14:24 Re: Mental livskvalitet. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark


Jeg kunne have håbet på, Arne, at du i denne nye tråd, viet til dit begreb mental livskvalitet, ville give os en nærmere forklaring på dit selvopfundne begreb. I stedet fortsætter du i en tråd, hvis emne intet har at gøre med dit begreb. Hvorfor, må vi åbenbart gætte os til.

Til gengæld afslører din tekst påny, at du savner både logik og fornuft og forståelse for sproget.

Du opfordrer os til at elske vort sande selv, og skriver samtidig, at det kender ingen. Du opfordrer os til at elske "verdens sande væren", et mystisk begreb, som du også selv har opfundet, og i samme åndedrag hævder du, at ingen kender det, og at det ville være storhedsvanvid at tro det.

Du opfordrer os altså til at elske noget, som vi ikke kender, og ikke kan komme til at kende. Hvorfor skulle vi dog det? Kan du forstå, hvorfor jeg og andre mener, at du tilbeder uvidenheden?

Så fortsætter du med at udbrede din tro på, hvordan folk i den vestlige verden opfatter mental livskvalitet. Til din orientering, Arne, så er dit gætteri komplet meningsløst, eftersom det er et begreb, som du selv har opfundet, og som man derfor ikke kan finde nogen definition på nogen steder. Du kan lige så godt gætte på, hvordan mennesker opfatter begreberne magisk fornuft eller uvidenheds-feedback. Dit begreb er meningsløst, så længe du ikke har defineret det.

Både her på debatten og i livet i almindelighed handler det om at kunne kommunikere og forstå andre menneskers tankegang. Det har du hele tiden haft store vanskeligheder med, så det er nok dette problem, der er det største for din egen mentale livskvalitet.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
annonce


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel: Hizbollah-leder dræbt i Libanon
29/03/2024 13:22
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er genåbnet
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Nyheder fra Religion.dk