Hvis man læser Biblen meget nøje, hvilket man ikke kan beskylde de kristne for, så støder man på en bestemt vending.
''Herren havde givet ham at have liv i sig selv.''
Man må altid huske, når man læser disse gamle bøger, at verden var en anden på den tid, hvor de blev skrevet. Mange af de begreber, vi støder på i Biblen bliver i dag beskrevet med andre, især psykologiske, termer.
Hvis en mand faldt om med fråde om munden, ville man dengang opfatte det, som var han besat af en ond ånd. I dag ville man snarere undersøge om han var epileptiker.
Med hensyn til det ovennævnte citat er det naturligt at opfatte det i den sammenhæng, at mennesket er et socialt væsen, som får sin identitet i kraft af sit samvær med andre mennesker.
At intet menneske er en ø, at isolation dræner et menneske for enhver energi samt at al vores kraft og energi får vi fra den sociale sammenhæng som vi eksisterer i, er lige så meget en kendsgerning, som enhver naturlov.
Vi er frygtelig afhængige af vores krop. Det er vores krop, som giver os velvære selvom årsagen er, at vi socialt føler os værdsat af andre.
Ligesom det er vores krop, der reagerer med ubehag og smerte selvom årsagen er den sociale, at vi ikke føler os anerkendt.
Det er så let altid at søge mod det behagelige. Så let at vi ofte taler andre efter munden blot for at vi kan føle os godt tilpas i vores krop.
Skulle vi gå imod strømmen og føle os skidt tilpas i vores krop, så kræver det, at vi er ualmindeligt idealistiske indstillede, så, at vi oplever at den åndelige gevinst tilfulde opvejer kroppens umiddelbare ubehag.
Sandheden er ubønhørlig fordi man ikke kan gå udenom den, den må forstås, den må ses. Ellers narrer man bare sig selv og lever i mørke.
De gamle begreber er erstattet af psykologiens nye ord, som hovedsageligt er materialistiske. Når vi ser cyklisten cykle på fortovet, når nogen skælder os ud fordi vi springer over i supermarkedet eller når bilisterne kommer op at toppes, så er det et udtryk for frustration.
Frustration er begær, som ikke bliver opfyldt. Dette uopfyldte begær, denne frustration bliver til vrede, raseri og had.
Overalt i samfundet opfordres vi til at begære. Enten opnår vi ikke hvad vi ønsker, eller også sammenligner vi os selv med en anden, som har alt hvad vi drømmer om.
Har du mærket din krop når du er frustreret?
Hvis vi er meget opmærksomme, så vil vi se, at vi ikke kan standse denne begærets bevægelse, som vi er blevet en del af for bag den er der kun tomhed. Vi bliver nødt til at fortsætte.
Det er fordi vi tror at det er lykken, at være rig og berømt. Livets sande værdier er nogle helt andre. For eksempel sandt venskab.
Bag disse værdier er der ingen tomhed, men derimod en uendelig fylde.
Disse psykologiske og sociale love er lige så faktiske, som de materielle. Det vi gør har et bestemt resultat som vi ikke ønsker. Vi kan ikke få et andet resultat ved at gøre det samme, for at få et andet resultat må vi gøre noget andet.
Det er ikke svært at se, når vi kigger på vores eget liv, hvor afhængige vi er af andre og hinanden men i stedet for at søge det samvær som kan gøre os til hele mennesker isolerer vi os i vores ego og derfor fortsætter elendigheden i det uendelige.
Hvis nu Guds nåde kunne frelse os fra vore selvforskyldte problemer, ville vi så ikke gøre det hele igen?
Vi må selv se, hvordan det forholder sig. Vi må selv gøre noget andet ellers er der intet som forandrer sig.
Vi må forstå, at vi er sociale væsner, dybt afhængige af hinanden og fra dette udgangspunkt må vi have liv i os selv.
Ikke blot gentage hvad andre har sagt og som vi ikke selv har set. :
Svar
Citer
