Af de teologer, som jeg har læst i den senere tid er Bonhoeffer nok den mest radikale. Han har mange forbløffende pointer i sin analyse af bjergprædikenen og der er også steder hvor jeg slet ikke er enig med ham. Dog sammenligner Jesus et sted i Biblen sig selv med Johannes Døber. Ham afviste de fordi han levede i streng askese, men Jesus afviser de for det direkte modsatte, at han både spiser og drikker.

Altså, siger Jesus, de ville afvise sandheden uanset hvordan den præsenterede sig for dem. Som modsætning til denne afvisning under alle omstændigheder, nævner han at visdommen er retfærdiggjort ved alle sine børn. Det er hverken mere rigtigt eller forkert uanset om Johannes lever i askese og Jesus både spiser og drikker.

’’mange er kaldede, men få er udvalgte’’. Bonhoeffers anliggende er efterfølgelse. ’’Følg mig’’, siger Jesus men hvad mener han med det. Den rige unge mand var ikke i stand til det. Jeg kan love dig for, at hvis jeg havde fået den mulighed så havde jeg sluppet alt hvad jeg havde i hænderne og aldrig set mig tilbage.

Det er så let at gå vild i ordene og derfor er efterfølgelsen ikke at udbrede Jesu ord til alverden. Bonhoeffer kalder dette for ''den billige nåde''.Efterfølgelsen er derimod at handle Hans ord.

’’Derfor, enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; for dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmende kom, og vindene blæste og slog imod det hus, og dets fald var stort. Og det skete, da Jesus var færdig med at tale disse ord, var folkeskarerne slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.’’ (Matt. 7, 24 – 29)

Vi har hørt bjergprædikenen, vi har måske forstået den. Men hvem har hørt den rigtigt? Dette spørgsmål svarer Jesus på til sidst. Jesus lader ikke bare sine tilhørere gå bort, for at de nu kan gøre så meget ud af hans tale, som det passer dem. De skal ikke udsøge sig det, de synes kan være af værdi for deres eget liv, ej heller undersøge, hvordan denne lære forholder sig til ’’virkeligheden’’.Jesus stiller ikke sit ord til fri rådighed for tilhørerne, så det kan misbruges i deres kræmmerhænder.

Han giver dem det sådan, at det nødvendigvis må beholde sin magt over dem. Menneskeligt set findes der utallige muligheder, når det gælder om at forstå og fortolke bjergprædikenen. Jesus kender kun en eneste mulighed: at adlyde. Ikke fortolke og anvende, men handle og adlyde. Først da er Jesu ord hørt. Heller ikke lade det blive ved snakken, som når man taler om en idealmulighed, men virkelig gå til handling.

Dette ord, som jeg lader få ret over mig, dette ord, som udspringer af hans: ’’Jeg har kendt dig’’, stiller mig straks ind i handling og lydighed. Det ord er klippen, som jeg kan bygge et hus på. Dette Jesu ord udfra evigheden kan kun besvares med ligefrem handling, Jesus har talt, ordet er hans, lydigheden er vor. Kun i handling beholder Jesu ord sin ære, sin kraft og sin magt iblandt os. Nu kan stormen komme over huset, den kan ikke sønderrive enheden med Jesus, den enhed, som er skabt gennem hans ord.

Foruden handling gives der kun ikke handling. Det er ikke muligt at ønske at handle, og dog ikke handle. Den, der omgås Jesu ord på anden måde end ved handling, giver Jesus uret, siger nej til bjergprædikenen, handler ikke efter hans ord. At stille spørgsmål, at rejse problemer og at fortolke er ikke-handling. Den rige unge mand, den lovkyndige i Lukas 10 kommer i sigte. Det nytter ikke, om jeg så bedyrer min tro, min principielle tilslutning til dette ord nok så meget. Jesus kalder det ikke-handling. Men det ord, som jeg ikke vil handle efter, er ingen klippe, som jeg kan bygge et hus på. Her er ingen enhed med Jesus. Han har endnu aldrig kendt mig. Når derfor stormen kommer, går ordet hurtigt tabt for mig. Da erfarer jeg, at jeg i virkeligheden aldrig har troet. Jeg har ikke Kristi ord, men derimod et ord, som jeg har fravristet ham og gjort til mit eget. Jeg tænkte over det, men jeg handlede ikke efter det. Nu falder mit hus, fordi det ikke hviler på kristi ord, og dets fald er stort.

’’Og folkeskarerne var slået af forundring…’’ Hvad var der sket? Guds Søn havde talt. Han havde taget verdensdommen i sin hånd. Og hans disciple stod ved hans side. ’’ (Dietrich Bonhoeffer: Efterfølgelse, side 144 – 145).

Jesus var ubetinget lydig. Ikke overfor mennesker, men overfor Gud. Tænk hvis Han havde været lydig imod menneskene. Tænk hvis Han havde ladet sig gribe af deres tvivl. Nej, den stemme Han fulgte kom fra stilheden af hans hjertes dyb ikke fra den omgivende virkelighed.

Men om man ikke kan høre sit eget hjertes stemme, så har man dog Hans egne ord om, hvori efterfølgelsen består.

Menneskene tilbeder magt. Deres konge sidder på en trone. Men Jesus vaskede sine disciples fødder og sagde: ’’Den største af jer skal være alles tjener.’’

Kære Michael og andre,

"Af de teologer, som jeg har læst i den senere tid er Bonhoeffer nok den mest radikale. Han har mange forbløffende pointer i sin analyse af bjergprædikenen og der er også steder hvor jeg slet ikke er enig med ham. Dog sammenligner Jesus et sted i Biblen sig selv med Johannes Døber. Ham afviste de fordi han levede i streng askese, men Jesus afviser de for det direkte modsatte, at han både spiser og drikker."

Det er sandt.

Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.
(Matthæus)

Sandheden høres ikke, men afvises ved at pege på den, der bringer den. Ad ham vrænges der... enten det ene eller det andet! F.eks.: "Du er besat" eller "du frådser". Meget andet kan der også udgydes af grimme ord. Johannes og Jesus har nok smagt dem alle. Ak, også hans efterfølgere smager dem.

"’’mange er kaldede, men få er udvalgte’’. Bonhoeffers anliggende er efterfølgelse. ’’Følg mig’’, siger Jesus men hvad mener han med det. Den rige unge mand var ikke i stand til det. Jeg kan love dig for, at hvis jeg havde fået den mulighed så havde jeg sluppet alt hvad jeg havde i hænderne og aldrig set mig tilbage."

Siger denne teolog virkelig det om sig selv?! Det kræver meget!! Det er store ord at tage i munden, at man er i stand til dette - der skal handling bag! Det er 'flot' så offentligt at kunne (og ville!) sige om sig selv, men nok meget svært at efterleve i praksis.

Hvis det derimod er dig, Michael, der fortæller os, at du havde "sluppet" alt, hvad du havde i hænderne, så lav det om til "slipper alt hvad du har i hænderne". Det er muligt at følge ham den dag i dag!!

"Det er så let at gå vild i ordene og derfor er efterfølgelsen ikke at udbrede Jesu ord til alverden. Bonhoeffer kalder dette for ''den billige nåde''.Efterfølgelsen er derimod at handle Hans ord."

Jesu ord må udbredes til alverden, selvfølgelig. Og samtidig opfordrer hvert af hans ord jo netop til handling. Det går derfor hånd i hånd. Jesus siger:

"Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort." (Matthæus 7, 24-27)

Jesus-ordene skal derfor både høres og handles efter. For at blive hørt, må de blive talt. Dette gjorde Jesus, og han bad disciplene at gøre det samme. OG at handle på dem. Det går hånd i hånd.

"Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by." (Matthæus 10, 14-15)

"Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene." (Matthæus 10, 27)

"Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig." (Johannes 15, 20-21)

"Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." (Matthæus 28, 17-20)

Det er klart, at forkyndelse og handling går hånd i hånd. Desværre forbandes forkynderne ofte af andre, der anklager dem for ikke at handle på 'deres egne' ord, som om der er en modsætning mellem at forkynde Guds ord og handle på dem. Der behøver overhovedet ingen modsætning være. Tværtimod.

Boenhoffer ser vel heller ikke et skel herimellem, eftersom han både taler og (forhåbentligt) også handler.

"Han giver dem det sådan, at det nødvendigvis må beholde sin magt over dem. Menneskeligt set findes der utallige muligheder, når det gælder om at forstå og fortolke bjergprædikenen. Jesus kender kun en eneste mulighed: at adlyde. Ikke fortolke og anvende, men handle og adlyde. Først da er Jesu ord hørt. Heller ikke lade det blive ved snakken, som når man taler om en idealmulighed, men virkelig gå til handling."

Ja, nemlig! Derfor går jeg heller ikke op i teologi og lange teologiske uddannelser. Der skal nemlig handling bag Jesu ord - i al deres frydefulde enkelthed.

Lydighed, ja mon ikke.

"Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham." (Johannes 14, 21)

Er dette ord ligegyldigt? Nej da, det må forkyndes, så folk får det at høre og får muligheden for at adlyde det! At høre og at adlyde. At prædike fra tagene! Og at handle!!

"Jesus har talt, ordet er hans, lydigheden er vor."

Ordet er faktisk ikke bare hans, men Guds!

"Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig." (Johannes 12, 48-50)

"Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig." (Johannes 14, 23-24)

Ja, det er endda også hans disciples, når de bliver i det!

"Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn." (Matthæus 10, 40-42)

Når vi bliver i Jesu ord, er vi ét med ham, og han er ét med Faderen. Vi er grenene på vintræet, som er Jesus, og Faderen er vingårdsmanden. Tingene hænger sammen på en meget dyb måde.

"Den rige unge mand, den lovkyndige i Lukas 10 kommer i sigte. Det nytter ikke, om jeg så bedyrer min tro, min principielle tilslutning til dette ord nok så meget. Jesus kalder det ikke-handling. Men det ord, som jeg ikke vil handle efter, er ingen klippe, som jeg kan bygge et hus på. Her er ingen enhed med Jesus. Han har endnu aldrig kendt mig. Når derfor stormen kommer, går ordet hurtigt tabt for mig. Da erfarer jeg, at jeg i virkeligheden aldrig har troet. Jeg har ikke Kristi ord, men derimod et ord, som jeg har fravristet ham og gjort til mit eget. Jeg tænkte over det, men jeg handlede ikke efter det. Nu falder mit hus, fordi det ikke hviler på kristi ord, og dets fald er stort."

Præcis, handling er umådeligt vigtigt. Det har jeg sagt hele tiden. Du siger det også. Eller er det Boenhoffer eller jer begge?! Under alle omstændigheder er det sandt, hvad vi siger.

Kærlig hilsen
Thomas

"Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene." (Matthæus 10, 27)

Hemmeligheden bor her, Thomas. Hvem taler i dit øre, og hvad siger du i den anledning?

Det er den levende ånd og dens ord handler om livet her og nu ikke i en gentagelse af Jesu ord.

Gentagelsen af en sandhed er en løgn. man kan gentage de samme ord igen og igen, men man må forstå dem selv, hvergang man siger dem.

Ellers bliver de blot en gentagelse og derfor en løgn.

Kære Michael

"Hvem taler i dit øre, og hvad siger du i den anledning?"

Dengang Jesus talte til tilhørerne, talte han direkte, men alligevel havde ikke alle ører at høre med. Selv om de stod for ham ansigt til ansigt, havde de ikke et 'hjerte til at forstå' eller 'ører til at høre'. På samme måde kan vi i dag læse ordene, men hvis vi har et hjerte til at forstå med, så har vi også ører til at høre med.

Dog er det ikke alle, der slår op i biblen i de 4 små evangelier. Mange har forkastet dem, uden at de dog har hørt ordene. Derfor er det værd at lade Jesus tale gennem hans disciple, som er ét med ham.

"Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene." (Matthæus 10, 27)

"Det er den levende ånd og dens ord handler om livet her og nu ikke i en gentagelse af Jesu ord."

Og dog har du selv i begge dine indlæg citeret Jesu ord!

Har du forstået dem, er de dine! Men hvis du fordømmer mig, fordi jeg taler dem - når du dog selv taler dem - hvad så?! Dog har visdommen fået ret ved sine gerninger!

Kærlig hilsen
Thomas

Sandheden kan ikke meddeles til en anden.

Prøv at være stille, Thomas. Uanset hvor svært det er eller hvor lang tid det tager.

Vær stille. Se og lyt i stilhed, så vil sandheden gå op for dig.

Om Gud vil.

Det afhænger fuldstændig af dit hjertes sande tilstand.