annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15456535
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2365821
Et andet syn 1975589
Jesu ord 1515204
Åndelig Føde 1446273
Galleri
Brand i 10kV transformerstation
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen, ABC 274 gæster og 318 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 6 1 2 3 4 5 6 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#19371 - 17/06/2015 07:20 Måned af guld
somo Offline
bor her
Registeret: 14/07/2012
Indlæg: 1436




Hvad er Ramadan?

Ramadan er det arabiske navn på den niende måned i den islamiske kalender. Den islamiske kalender er en månekalender. Det betyder, at en måned i denne kalender går fra og med den nat, det er nymåne, til næste nymåne. Den islamiske kalender kaldes ”Hijri-kalender” og har, ligesom solkalenderen, 12 måneder på et år.

Da ramadanmåneden er den måned, hvor man faster, bruges navnet ramadan og at faste ofte i flæng.

Hvornår er det ramadan?

Hvert år rykker starttidspunktet for ramadanen 11 dage frem i forhold til vores normale solkalender. I 2015 starter ramadanen den 18. juni og slutter den 16. eller 17. juli. Datoerne, der annonceres forude, er omtrentlige, fordi du selv, eller et andet menneske, med egne øjne skal have set nymånen på himlen for at erklære starten på ramadan. Når nymånen er set, er næste morgen første dag i ramadan og dermed den første fastedag. Næste gang der herefter er nymåne, er ramadanen slut. Der er da gået 29 eller 30 dage.

Afslutningen af ramadan

Når sidste dag af ramadan er forbi, fejrer man næste dag en fest og højtid, der hedder ”Eid-ul Fitr”. Her samles man til en fælles bøn om morgenen og besøger i de næste par dage familie og bekendte for at ønske dem tillykke og velsignelser med ramadanen.

Hvad er faste i islam?

Alle større religioner har et faste-begreb. I Danmark betegner ”faste-lavn” oprindeligt aftenen før den kristne faste, som begynder onsdagen i den syvende uge før påskedag.

Faste i islam er, at man med intentionen om at tjene Gud, afholder sig fra mad, drikke og sex i dagtimerne, dvs. fra daggry til solnedgang.

Man må ikke forlænge en faste ud over det nævnte tidsrum, fx ved at faste i flere døgn i træk. Så har man brudt Guds ord, og fasten er ugyldig. Man skal desuden bestræbe sig på at spise og drikke tilstrækkeligt til at opretholde sit fysiske velbefindende og ikke med vilje lade sig hverken svække eller overspise.

Fysiologisk betyder fasten en øget renhed samt en afgiftning af kroppen. Afgiftningen foregår ved, at nogle af de organer, der normalt er optaget året rundt med mad og fordøjelse, får længere hvileperioder og derved bl.a. udskiller skadelige stoffer.

Den spirituelle betydning af fasten er renhed og afgiftning af sindet. Det handler for en muslim om at lægge yderligere afstand til, hvad Gud har forbudt, så man lærer at leve i endnu mere sikker afstand til det onde og forbudte og kommer tættere på det, der er godt og tilskyndet af Gud. Man skal afgifte sindet ved at undgå selv små løgne, bagtalelser, begær, misundelse, materialisme og seksuelle tanker. Samtidig skal mad ved at studere og recitere Koranen komme nærmere til spiritualitet, askese, gode vaner m.m.

“Nogle mennesker faster fra morgen til aften, men får ikke andet ud af det end en tom mave og en tør gane.”
- Profeten Muhammad

At faste ved at afholde sig fra mad og drikker uden at afholde sig fra at snyde, misunde, gå udfordrende klædt, skændes, krænke andres rettigheder etc. er ikke at faste.

https://www.youtube.com/watch?v=LIMo-AOpdr0

https://www.youtube.com/watch?v=JcYd2_HysW0
Top Svar Citer
#19379 - 20/06/2015 08:50 Re: Måned af guld [Re: somo]
somo Offline
bor her
Registeret: 14/07/2012
Indlæg: 1436


Allah den Almægtige siger, at af alle gerninger er fasten noget, vi muslimer gør for Hans skyld.

Ramadanen er en statusmåned
Hvad bruges måneden til, hvis vi ser bort fra, at vi afstår fra mad, drikke og seksuelt samvær i dagstimerne?
Ramadan kan beskrives som en statusmåned, hvor den enkelte deltager har en chance for at gøre op med dårlige vaner og tillægge sig nogle bedre og mere gavnlige, og frem for alt knytte stærke bånd mellem selvet og Gud.



Ved Eid (fest ved ramadanens afslutning) er det god skik at efterleve ens ramadan-fortsæt frem til næste år. På den måde trækker man spor af Ramadanen med sig året rundt.

Gode gerninger belønnes flerdobbelt i fasten
Gode gerningers belønning mangedobles af Allah i fasten og det er noget, vi konkret mærker i dette liv og ultimativt også i det næste. Af den grund udnyttes fasten ekstraordinært meget til bøn i forskellige former, fordybelse i Koranen, til almisse og alskens gode gerninger.

Er mad da bandlyst? Nej, Skaberen har sagt, at en troende har to fornøjelser ved faste; den ene når fasten brydes ved solnedgang, den anden, når man møder Allah i det hinsides. Så Ramadan er altså også lækker mad, som mange familier gør ekstra meget ud af.



I fasten lukkes porten til helvedet og satan lænkes på hænder og fødder. Ligeledes åbnes Paradisets porte og Allah dekorerer så at sige den enkeltes plads i paradiset med vores indsats og ihærdighed. Det er måneden, hvor Allah hver nat redder den, som af hjertet beder herom fra ildens straf. Allahs løfte bevirker, at vores fremtidige gode gerninger langt overskrider de dårlige.


Det muslimske år har som det danske år mange højdepunkter. Fredagen hvor der afholdes taler og bøn i moskeen er én af dem, den årlige pilgrimsrejse til Mekka et andet. Ramadan er unægtelig selve årets højdepunkt.
Dens kerne findes i den sidste tredjedel, og kaldes skæbnens nat - natten hvorpå Koranen blev åbenbaret til vores profet Mohammed (fred være med ham).



I denne garanteres det, at Allah hører den troendes bøn og her er det, den enkeltes fokusområder rigtig kan komme til sin plads, idet vi på denne nat gennem bøn kan påvirke skæbnen for det næste år.

Alt i alt er Ramadan en fredfyldt og ypperlig spirituel rejse, hvori blandt andet barmhjertighed, tilgivelse indgår, og et sandfærdigt løfte om evigheden i paradiset er resultatet.

https://www.youtube.com/watch?v=URmu5eV7Rzg

https://www.youtube.com/watch?v=AWe5nZPsUDw

https://www.youtube.com/watch?v=DJLZjxKNm2Q
Top Svar Citer
#19387 - 23/06/2015 10:34 Re: Måned af guld [Re: somo]
somo Offline
bor her
Registeret: 14/07/2012
Indlæg: 1436
nogen fortalte mig




Koranen påbyder muslimerne at faste i måneden ramadan, den 9. måned ifølge den islamiske kalender.

Der hersker en ganske speciel stemning i et samfund, hvor alle faster. Arbejdstiden er lagt om - man springer middagspausen over og arbejder i ét stræk fra morgen til tidlig eftermiddag, hvorefter man holder fri og måske får nogle timers søvn før aftenens og nattens måltider skal tilberedes.
Gaderne ligger øde hen. Folk må i fastemåneden benytte fortovscaféerne til et hvil eller en snak - uden som ellers at være nødt til at bestille en forfriskning. Skulle nogen komme op at toppes, vil de omkringstående straks forsøge at skille gemytterne ad - man skal helst undgå at mundhugges eller på anden måde lade temperamentet løbe af med sig i fasten.
I tiden lige før solnedgang øges aktiviteten. Folk haster hjem til familien og køber lækkerier til aftenens måltider på vejen. Solnedgangen markeres ved kanonskud eller en sirenes gennemtrængende hylen, der dog næsten overdøves af kaldet til bøn, der lyder fra moskéer, i radio og tv.

Man bryder fasten med nogle dadler og et glas vand eller et glas kaffe med mælk, og først efter solnedgangsbønnen indtages det egentlige måltid. Det kan fx være en nærende suppe, harira, bestående af linser, kikærter, nudler, lammekød i tern, tomat, løg og en masse grønt.
I en halv times tid ligger landet øde hen; men så forvandles gader og stræder som ved et magisk trylleslag til et bølgende menneskehav: Folk myldrer ud af husene - det er som om alt, hvad der overhovedet kan krybe og gå, er i bevægelse. Der hilses, snakkes og les - og de handlende har kronede dage, for børnene skal have nyt tøj og gaver til den store højtid, der markerer fastens afslutning.
Man spiser aftensmad - og natmad - og våger ofte lige indtil det sidste måltid indtages før daggry. Måske i opløftet stemning - måske i bøn og meditation, hjemme eller i moskéen. De, der ikke våger hele natten, bliver vækket af kanonslag eller en dump trommelyd, der minder om, at tiden er inde for et sidste måltid før endnu en lang dags faste.

Mindre børn, for hvem det endnu ikke er obligatorisk at faste, bliver opmuntret til at faste en enkelt dag eller to, og bliver belønnet med alskens lækkerier ved solnedgang.
Fasten sætter også sit tydelige præg på medierne. Radio og tv transmitterer - foruden de sædvanlige tidebønner og den daglige koranrecitation - et væld af opbyggelige foredrag og teologiske diskussioner. Og mange aviser har en daglig rubrik med kendte teologers refleksioner.

Nymånens tilsynekomst efter 29 eller 30 dages faste hilses med glæde - og lettelse. Kvinderne får travlt i køkkenet, og alle giver en hånd med for at forberede den fest, der markerer fastens afslutning.
Også de fattige skal have mulighed for at fejre fastens afslutning, så nu er det på høje tid at få betalt den frivillige almisse – hvad enten man giver penge eller naturalier direkte til en fattig man kender, eller til moskéens ansatte, der sørger for, at de kommer i rette hænder.

Næste morgen er der højtidsbøn i moskéerne, der fyldes til bristepunktet. Mange steder flytter man denne dags fællesbøn ud i Guds frie natur for at give plads til alle. Sidst på formiddagen samles familien om et fællesmåltid bestående af sød myntete og forskellige slags pandekager. Det egentlig festmåltid spises nogle timer senere. Børnene får gaver, man går på besøg hos hinanden, og telefonerne gløder.
Dagen derpå vender landet atter tilbage til sin normale rytme.


https://www.youtube.com/watch?v=vy7Xi900AUs

https://www.youtube.com/watch?v=QJgkC6J_614
Top Svar Citer
#19397 - 27/06/2015 09:33 Re: Måned af guld [Re: somo]
somo Offline
bor her
Registeret: 14/07/2012
Indlæg: 1436
nogen fortalte mig

At faste i Danmark er ikke som at faste i et muslimsk land. Her er der ingen arbejdsgiver, der tager hensyn til de fastende. Mange muslimer vælger at afspadsere eller tage ferie den første uge i ramadanen, indtil kroppen har vænnet sig til den nye døgnrytme.
Nogle finder fasten kedelig. Hvis man ikke lige bor i et område med mange muslimer, kan man nemt komme til at savne den opløftede stemning, der ellers præger fastemånedens aftener. For børnene har det været et ekstra plus, at fasten i de seneste år er faldet sammen med julemåneden, for så har de kunnet dele forventningens glæde med deres ikke-muslimske kammerater – selvom det ikke er samme højtid, de ser frem til.

I nogle muslimske familier med små børn har man taget den danske skik med advents-pakkekalendere til sig – blot med 29 el. 30 småpakker i stedet for 24. Det kan forkorte ventetiden frem til årets største højtid, der markerer fastens afslutning. Ved midnatstid kan man måneden igennem – hvis man ellers har hybridnet eller satellit – følge fællesbønnen fra den store moské i Mekka.
I de større byer lejer et eller flere trossamfund en større hal, hvor alle muslimer inviteres til at fejre fastens afslutning i hinandens selskab.

Desværre er der tendens til at gøre fasten til en ren fysisk præstation og glemme den åndelige dimension: Hvor mange gange oplever man ikke, at 'fastende' tager revanche for dagens afsavn ved nattens bugnende borde med alskens lækkerier - eller at kvinder beklager sig over, at de tager på i vægt i fasten.
Jævnligt støder man på absurde regler om, at en fastende ikke må gå i bad, ikke må børste tænder og end ikke må synke sit eget spyt! Man sætter ligefrem en ære i at have dårlig ånde for at bevise over for omverdenen, at man nu også er en 'god' muslim og overholder fasten. Hverken selvpineri eller selvforherligelse har plads i islam, og personlig hygiejne er af største vigtighed.

En århusiansk svømmeklub, der for nogle år siden havde et par rene pige/kvindehold, oplevede ved sæsonstart efter nytår, at kvinder med muslimsk baggrund først mødte op efter fastens afslutning. De påstod i ramme alvor, at deres tro forbød fastende at få vand på kroppen! En absurd regel, der ganske strider imod den klassiske regel om, at handlinger bedømmes efter hensigten. Man går vel ikke i svømmehal for bevidst i smug at bryde fasten ved at drikke klorvand - men for at opnå fysisk og psykisk velvære, og for at bevare og styrke det legeme og det helbred, som Gud har skænket én.
I de seneste år har man kunnet observere et ganske kuriøst fænomen: Der er nogle unge, der – stik imod traditionel tolkning - i ramme alvor påstår, at man gerne må ryge i fasten – eftersom Koranen kun udtrykkelig nævner et forbud imod mad, drikke og sex i dagtimerne!
https://www.youtube.com/watch?v=hHSbvD5JvOI
Top Svar Citer
#19401 - 30/06/2015 09:57 Re: Måned af guld [Re: somo]
somo Offline
bor her
Registeret: 14/07/2012
Indlæg: 1436
Hvornår starter og slutter fasten?
Muslimer i hele verden er år efter år optaget af spørgsmålet: Hvornår starter og slutter fasten egentlig? Det har nemlig fra Profetens tid været således, at fasten startede og sluttede, når en troværdig person havde set nymånen på himlen.
Ikke i alle lande går man så grundigt til værks som i Ægypten, hvor 10 videnskabsmænd sammen med hver én teolog HVER måned på 10 forskellige steder i landet spejder efter nymånen.
I Saudi Arabien har der stort set ikke eksisteret noget

samarbejde mellem videnskabsmænd og teologer, og det har hidtil været teologerne, der alene har haft til opgave at spejde efter nymånen. Man lægger heller ikke skjul på, at der i de seneste år ind i mellem fra Saudi Arabien er udgået utroværdige oplysninger om nymånens tilsynekomst, idet lidt for ivrige personer har 'set' nymånen tidligere, end det iflg. astronomiske beregninger skulle være muligt!


De forskellige muslimske grupper i Danmark starter og slutter ofte fasten med en dags mellemrum - alt efter, i hvilket land de henter oplysningen om nymånens tilsynekomst. Nogle retter sig efter informationer fra deres oprindelseslande, andre retter sig efter Mekka – og andre igen retter sig efter danske astronomers beregninger for månens faser.


Dette er meget frustrerende for folkeskoler og andre uddannelses-institutioner, fordi eleverne holder fri på forskellige tidspunkter. For nylig er det blevet foreslået, at skoler med mange muslimske elever skal holde lukket på de to store muslimske højtider (offerfesten og fastebrydningsfesten), fordi de muslimske elever alligevel bliver hjemme på disse dage.
Hvis skolerne vil være så imødekommende over for muslimske elever, må muslimerne – efter min opfattelse - til gengæld fastlægge deres højtider efter astronomernes beregninger. Så er tidspunkterne for højtiderne fastlagt på forhånd, og skolerne kan tilrettelægge deres undervisningsplan herefter.


Det kræver nytænkning hos mange muslimer; men man kan ikke tage imod en fremstrakt hånd uden til gengæld at gøre sit til, at ordningen bliver nem at administrere. Man må yde for at kunne nyde.

I 2003 har muslimske organisationer i Norge og Frankrig for første gang kunnet samle muslimerne i deres respektive lande om en fælles første fastedag

https://www.youtube.com/watch?v=h4fXTneTvsQ
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 6 1 2 3 4 5 6 >


Seneste indlæg
Små mennesker...
af ABC
19/03/2024 10:44
ABC-spam
af Arne Thomsen
19/03/2024 00:31
Snyder religionerne?
af Arne Thomsen
18/03/2024 22:20
Ramadan-måneden
af ABC
16/03/2024 12:02
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
11/03/2024 09:54
Nyheder fra DR
Krydstogtskib i Norge skulle aldrig vær..
19/03/2024 11:01
Er det din kænguru? Politiet efterlyser..
19/03/2024 10:24
Københavns Politi lukker Pusher Street ..
19/03/2024 09:56
Kæmpesommerhuse på Lolland skaber beky..
19/03/2024 09:41
Skraldemænd i Hvidovre har fortsat nedl..
19/03/2024 09:39
Nyheder fra Religion.dk