Mit gudsbegreb hedder kærlighed og forståelse.

Dette gudsbegreb forlener mennesket med den yderste værdighed og det yderste ansvar.

Og således bør man gøre. I stedet for at tale om Gud bør man leve sit liv, uanset hvor vanskeligt det er, med den yderste kærlighed og forståelse.

Det er selve essensen af livet. At leve og handle.

Hej Michael.

Ja selvfølgelig er essensen af livet at leve og handle.

Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være så svært at leve, jeg har ingen problemer med at leve og elske livet, måske derfor jeg ikke har brug for narresutten gud.
At nogle har besvær med at leve er jeg klar over, men mon ikke dette kan bero på at man er kommet forkert ind i livet, man er blevet grebet af kristendommens svøbe, med dens besynderlige meninger om livet og hvad man må og mest ikke må, dette kan hvis virussen har sat sig godt tilrette, skade mennesket i dets livsudfoldelser, hvilket jeg har set hos bl.a. indremissionske og jehovas vidner, men det forekommer også i den alm.danske folketro, mennesket bliver slaver af deres religion og er ude af stand til at leve livet fuldt ud.

Noget der nok starter ved barndommen, hvor de stakkels børn bliver pålagt at tro på nogle usandsynlige historier i religionstimerne og senere skal stå til regnskab ved konfirmationen, så sidder virussen der og borer sig langsomt og sikkert ind i de flestes tilværelse og det kræver mod til at sige fra, det kunne jo være det alligevel var sandt saaaaa.

Hvorfor har vi så så svært ved at acceptere hinanden og forstå hinanden?

Alle de gudsbegreber du henviser til kan jeg godt være enig med dig i er noget værre vrøvl. De er et udtryk for ubevidste menneskers uvidende følelser.

Men du kan ikke bruge disse fjolsers udtryk som et argument for sande søgende.

En sand søgende vifter starks alt dette vrøvl væk og til alle tider har der været sande søgende blandt alt pøbelens påberåbelse af et gudsbegreb.

Når alt dette er falsk og et udtryk for menneskene uvidenhed, hvad er så sandt?

Jo mere videnskaben opdager desto mere religiøs bliver jeg. Hvad er dette vidunder, at du og jeg lever? Hvad er det videnskaben afdækker i alt dets mangfoldighed?

Alle menneskenes søforklaringer gør mig intet. Jeg ser ud af mine egne øjne.

Jo mere videnskaben afdækker desto mere forunderligt og uforståeligt bliver det. Og det er netop pointen.

Agnisticisme er netop en erkendelse af at der er noget man ikke kan vide. Man kan i stedet forundres. At forundres er noget helt andet end at vide.

Det man kan vide er netop hvordan man selv har det og hvordan andre har det og handle i livet derefter.

Livet er ikke ligegyldigt, det er altid her og nu og blandt andre mennesker.

Det er dette, det levende liv blandt andre, som vi skal lære at leve og det er i de menneskelige forhold, at kærligheden findes.

Alt det andet er blot viden. Jeg synes at det bliver mere og mere uforståeligt i al sin mangfoldighed desto mere man opdager.

men jeg vil aldrig kunne forstå det, man afdækker og som kaqn bruges til at gøre menneskes vilkår mere acceptable.. Det jeg derimod kan forstå er mit liv iblandt andre mennesker.

I mit liv holder jeg en klar adskillelse mellem naturvidenskabelig viden og så dette at leve blandt andre mennesker.

At kunne leve, synes jeg, er mere vigtigt end at vide en helt masse om forskellige ting og sager:)

Michael,

Du siger ofte, at man ikke skal tale om den/det/dette eller hint... og dog bestiller du ikke andet! Fej for din egen dør først, så kan du udpege en sober kost for andre, så også kan feje for deres dør.

Hvad taler du om, hykler?

Jeg har fejet for min dør mens du ikke har fejet for din egen, fej for den først.

Jeg gider ikke, at svare på dit uvidende pjat.

Kend dig selv før du prøver at vejlede andre.

Du taler hele tiden om mig i stedet for at tale om dig selv, i min begrebsverden er du en totalt uvidende idiot som ikke ved hvad han selv siger.

Jeg taler ikke et ord som jeg ikke selv forstår.

Spørg dig selv hvorfor du hele tiden bider i mine knæhaser og når du har fundet svaret så ti stille og lyt, uvidende menneske.

Du taler hele tiden om sandhed men ved dog ikke, at døren ind til sandheden er at lytte.

Så tal til dit publikum og ikke til mig. Du har allerede gjort mig mere end nok fortræd.

Se dig selv i spejlet, før du kalder andre for hyklere. Følg dine egne råd, før du foreviser dem som vejen, andre bør følge. Og la' vær' med at sætte dig selv på en piedestal.

og så videre og så videre.

Alt det, du skriver til mig, sig det til dig selv først.

Bare fordi jeg bruger mig selv som eksempel er det ikke et udtryk for at jeg er forfængelig. Jeg er ikke spor forfængelig, Thomas.

Når jeg nu ikke er det hvor finder du det så henne, andre steder end hos dig selv og din egen opfattelse projiceret ud på en anden.

Gå nu hen til dit eget publikum. Din uvidenhed og dine konstante angreb er trættende. Kom igen når du har noget at sige, som ikke udspringer fra dit uerkendte ego:)

Igen, tænk før du taler, og tal så til dig selv først. Lyt til dine egne ord i stilhed, før du udbasunerer "dig selv som eksempel" (dine egne ord). Nej, jeg tror gerne, at du ikke opfatter dig selv som forfængelig... den slags træk projicerer du over på andre, mens du opfatter dig selv som "et eksempel" til stor lærdom for andre.

Se dig selv i spejlet, Michael, og lad være med at angribe. Kend dig selv.