Det eneste problem du har med menneskets bevidsthed er, at du ikke kan finde bindeledet mellem dine idéer om og din kærlige gud. Så intonationen mellem ørerne der igen får dig til at lægge æg ret foran os gør m.a.o. ikke bevidstheden til et mystisk guddommeligt forhold, men skyldes udelukkende dine idéers herkomst - kreationismen.

Men da du jo ikke har hverken morsomme eller interessante forklaringer til os, bliver det altså svært at underholde dig yderligere...;)

mvh
Simon

Hej Hans..

"Ligeledes kender jeg dit svar til bevidstløshed og derudover har jeg gang i Stausholm på den anden debat".

- Hold du fast i ham - gerne med en hilsen. Det her er faktisk ikke særlig interessant, skal jeg sige dig. Der er jo som jeg skrev, du indtolker i bl.a. dit paulusikon psykologiske motiver for en overnaturlig tro bl.a. Aristoteles selv gjorde op med overfor Platon, så der var intet nyt i den kritik. Idet hele taget er du alt andet end kritisk overfor det du tror, og tillægger et ubetydeligt menneske alt for stor mening for dit eget liv. Det var en anden tid med et andet verdensbillede, hvor gudetroen i sig selv et kritisk anliggende hos ganske mange tænkere.

"Du falder i med umwelt og bliver en del af det upersonlige "det"..".

- Nej, der giver bare ingen mening at forklare hverken din tankeverden eller mennesket som individ, med idéer der ingen relation har til naturen i eller udenfor dig, den slags er slet og ret et gammelt produkt fra verdensbilleder du psykokologiserer over uden kritisk stillingtagen.

mvh
Simon

ha ha simon drillepind,,,

ta du nu arbejdstøjet på sammen med os andre, og prøv du blot at virke lidt mere konstruktiv, ikke dermed sagt at dine totale afvisninger ikke indimellem kan virke konstruktive, indimellem finder jeg dog interessante ting hos dig, men du kører lidt meget i samme spor, og du virker som en struds der stikker hovedet i en busk og påstår at det vi andre ser og forstår, kan der ikke blive tale om.

Du er ikke openminded som B. Russell og Einstein og Badiou og Zizek og Morin eksempelvis.

Det er sådanne ånder der har min store respekt.

Bemærk dig også hvor konstruktiv den store stygge Bjørn fra sverige er, med det indlæg og den skoling han stiller mig og jmp i udsigt.

Du skal ikke af dumhed lade dig trænge op i en krog Simon, kom frem, jeg mener at spore nogle bedre evner i behold hos dig end vi får vidnesbyrd om, fordi du som en Dawkins har dummet dig i forbindelse med teologi og religiøse spørgsmål, hvilket skæmmer jeres ellers så ædruelige kompetencer på andre områder.

Det er som om der er fortrængte spørgsmål i jer aggressive ateister's liv, som I er bange for seriøs at drøfte. Mennesket lever ikke i rummet (naturvidenskabelige bias opfattelse) mennesket lever i tiden, og her skubber du, fortrænger du, forståelsen af menneskehedens og individets (din egen) forhistorie fra dig.

Store tænkere som Badiou, Morin, Heidegger og HansKrist og Jung og Leif von der Wehl Mikkelsen med flere er ikke bange for at kaste sig ud i seriøs drøftelse af metafysiske og ontologiske spørgsmål, noget Russell og A. Schweitzer om noget begge var fortaler for at vi gjorde. Især i en tid som vores der var så domineret af de klinisk opdelte, "fakulterede", enkeltvidenskaber eller special videnskaber. Ingen har overblik over den samlede viden som i dag er enorm sagde Einstein, og derfor må vi huske at være beskæftiget med vores evner for forestillinger, fordi i en forestilling, kan mennesket rumme helheden, naturen såvel som dets selv som en hel person. At du ikke har dette behov, åndelige behov, og at du resignere og ikke formår at finde nogen mening i den sammenhæng er lidt synd for dig du gamle. Iøvrigt kan jeg fortælle dig at det er en skøn disciplin at være beskæftiget med og at disse beskæftigelser bringer megen glæde ind i mit liv. Du skulle vide hvor glad jeg har været de senere år for at stifte bekendtskab med Edgar Morin og Alain Badiou og Leif von der Wehl Mikkelsen (en gigant i dansk teologi og uden at han selv har været bevidst derom, er hans bog "Det flydende kors" (enestående suverænt værk i dansk teologi og metafysisk tænkning) en mindst lige så god inføring i Paulus som Badiou's bog om St Paul). Og ved siden af dem jeg nævner ovenfor er Dawkin en dumrian, til trods at han er rasende interessant som biologisk tænker og forsker. Som Goethe sagde at en af hans største glæder på sine gamle dage var Schopenhauers hovedværk, så vil jeg sige at på samme måde har de 3 ovennævnte tænkere i den grad glædet mig de sidste år.

Jeg ved godt du er gammeldags og elitær og autoritetstro forstokket og ønsker at hæmme menneskets kreativitet og glæde over at tænke og filosofere og spekulere og danne sig et selvstændigt verdensbillede, virkelighedsbillede og i den forstand du står milevidt langt væk fra en mand som Russell, der helt åbenlyst har fortalt om hvor meget han ville have elsket en type som mig.

Du skal ha din tænkning og dit jazzmusik og iøvrigt finkulturelle snop til at hænge sammen, det er som om der er en neurose, alvorlig spaltning mellem din tænkning og så den måde du ellers restituere og kommer til hægterne her i livet.

Ja indimellem springer jeg ud og skriver fordommeligt provokerende personligt (forhåbentligt ikke fordømmeligt) om mine meddebattører. Når man sådan bliver personligt og lader fordommene løber af med en, da er der jo en chance for at man går galt i byen, men jeg kan ikke lade være og jeg mener også at debat er en kontaktsport som fodbold og håndbold siges at være det, når de takler hinanden og går hinanden for tæt på kroppen, forsøger at gøre debatten mere personligt nærværende og interessant. Det med at mennesket gemmer sig bag noget i naturvidenskabeligt forstand eviggyldigt ærefrygtindgydende guddommeligt etwas/man noget upersonligt stor S sandhed noget, der gør at eleverne skal måbe og holde kæft og leve med et mindreværdskompleks resten af livet over for en Newton og Einstein type her og der, som ofte er hjernetomme når man får dem undersøgt, er jeg mega meget modstander af. Og i den sammenhæng jeg forstår ikke dit snopperi simon, ja jeg synes du lefler og snopper for noget ubevidst, angst og bluff af Duhm kommer mig ihu når jeg læser dine indlæg.

På den anden side ville jeg heller ikke kunne undvære dine fordomme og alt for afvisende holdning til religiøse og teologiske spørgsmål, som du blot fejer af bordet som mine medstuderende flot fejede af bordet mine mange hypoteser om dit og dat (især Freud og Jung) var uinteressante og ikke up to date, så jeg har mødt denne afvisning igennem hele mit liv. På psykologistudiet fik jeg igen og igen at vide jeg skulle ha levet for 100 år siden og jeg ville ha passet bedre ind.

mange forsøg på at få simon struds ud af busken.

er det ikke på tide at du udvikler dig lidt simon, flytter dig lidt på tidslinien, som sagt vi lever i tiden, måske du har et tidligere liv der fastlåser dig, og det ville måske være en god ide at få en omgang reinkarnationsterapi (eller er det regressionsterapi) hos Esther, eller er det SM debatspanking hos HansKrist du mangler. Mig og Thomas har i den grad gennemtæsket dig her på det sidste at jeg er lige ved at tro du er masochist.

Rolig Hansi digter, simon er jo en velafbalanceret herre, akademisk respektfuld Brahmin af den gamle skole, der kræver respekt og afstand til alle opkomlinger.

Hilsen HansKrist.

Hej Hans..

"Det er som om der er fortrængte spørgsmål i jer aggressive ateister's liv".

Det er dig der er lidt følsom her ;) Ateister er ikke aggressive, men afviser selvfølgelig også dit non sence. Meningsudvekslinger skaber kun følelser, dersom de har betydning for livet, det har din digtning ikke Hans - det havde derimod Goethes - til sammenligning har du et pænt stykke vej igen! ;)

Du kan ikke gøre din religion til en filosofi, andre har forsøgt, men du kan bruge filosofien og dens historie til at udvikle dig fra det religiøse mod et livsforhold med bedre beskrivelser i en logisk konsistent sammenhæng. Dette var forøvrigt de fleste filosoffers (inkl. Platos og Aristoteles') livsopgave. Du må skabe en sammenhæng mellem dine idéer og livet, ikke kun vise at også du kan finde ud af at bevæge dig rundt i idéer indenfor en metafysisk ramme. Afvisningen af den slags er gammel, og kun et følsomt anliggende for den troende selv. Idéer må vise noget om det de menes at beskrive, og i den forbindelse nytter det ikke du krydrer begreberne med din fantasi - ellers skaber du bare endnu en parrallel fantasiverden til ingen nytte. Det er et endogent anliggende du roder rundt i, også her...

"Store tænkere som Badiou, Morin, Heidegger og HansKrist og Jung og Leif von der Wehl Mikkelsen med flere er ikke bange for at kaste sig ud i seriøs drøftelse af metafysiske og ontologiske spørgsmål".

- Det var en rodet tid med masser af brydninger, hvor kirken havde alt for central en politisk position. Du ser til sammenligning hvor lidt teologi har at bidrage med, ja nogensinde har bidraget med, når det gælder betydlige forhold for mennesket i livet. For det andet beskæftigede Heidegger sig med begrebernes relevans, sprogets anvendelighed, hvor det gudeforhold du står til halsen i dér, slet ikke længere havde den samme betydning for ham. Du ville sikkert få mere sjov ud af Hannah Arendt, der stillede mere skarpt på hvad man siden brugte ideologierne til, den samlede forståelse.

"Ingen har overblik over den samlede viden som i dag er enorm sagde Einstein, og derfor må vi huske at være beskæftiget med vores evner for forestillinger, fordi i en forestilling, kan mennesket rumme helheden, naturen såvel som dets selv som en hel person".

- Heller ikke Einstein ville have godtaget konklusioner om virkeligheden bygget på alene tro. Hvad jeg talte om er noget ganske andet. Videnskaber der tog afsæt fra antikkens filosofi, vil muligvis engang nå sammen i en form for sammenhængende forståelse af forskelligt, som sandsynligt derefter atter vil sprænges i kraft af nye spørgsmål - det hedder udvikling, Hans. Men til den tid vil teologi være helt udbrændt for betydning overhovedet. Ja hvornår har "din" teologi sidst præsenteret en bæredygtig informationsskabende tanke...tror du? ;)

Du kan ikke flette videnskab ind i teologi, det blir ren tågesnak, begrundet i netop den angst du omtaler overfor en helt naturlig opløsning af det sludder den engang var begrundet i - og dvs. en naturforklaring. Den er bare ingen nytte til, og vildleder bl.a. dig til den forståelse, at din tankeverden skulle være et "åndeligt" anliggende og alene fordi du kan bygger dig en forestilling derom. Men din bevidsthed har ganske givet haft et helt elementært anvendelsesområde som betydning, nemlig at navigere imod en bedre overlevelsesmulighed i en natur der krævede en biologisk udvikling. M.a.o. er der helt andre boller på suppen når man ser dig i et biokemisk perspektiv, dér forsvinder tanketågen og guden din med et vupti - lykkelige Hans! ;)

Viden vil altid afløse tro, og det at tro er bare ikke væsensforskellig fra religiøs tro, og blir dertil aldrig et attraktivt alternativ til det at vide. Forestillinger om virkeligheden, ja mennesket som individ, må altid kunne sættes i relation til det begreberne menes at skulle beskrive, og det tåler din forestillingsverden ganske enkelt ikke. Det gør kort sagt ingen nytte, at du med psykologiske arbejdsteorier væver dig endnu længere ind i forestillinger om livets mening gennem produkter fra gammel metafysik, for dels omhandler den slags kun idéer og dels befinder livet sig jo stadig uden relation til disse. Og skulle du få den idé, at du derved skulle omgå din angst for forgængeligheden, så er også den vej prøvet mange gange før. Man kan vel sige, at du dermed måtte henslæbe tiden i livet i bevidstheden om at befinde sig i en fantasi - men opløser fx. endogene depressioner sig med kun fantasier om det eksogene som stofområde, eller tror du der måtte mere logisk konsistente forklaringer på bordet? ;) Mennesket behøver dertil slet ikke udvikle angst for at erkende sin forgængelighed, hvorimod det er forståeligt nok det kan blive angst i konfrontation med det virkeligheds- og menneskesyn religioner pressede nedover civilisationen. Netop dér forelå der din kære Freud en masse eftertanker, og tro mig, de neuroser hans arbejdsbord var tynget af, afstedkom i ikke så ringe grad fra de seksuelle frustrationer mennesker havde proppet hoveder med gennem kristendommen på den tid! Iden forbindelse havde Reich dog en lidt mere effektiv beh.form, hvis ikke det igen lige havde været for de kristnes store forargelse. Vi ser det alle Hans, du ér da også en frisindet mand med referencer du slår op her og dér...;)

"Som Goethe sagde at en af hans største glæder på sine gamle dage var Schopenhauers hovedværk".

- Som sagt er du digter og ikke filosof - men jeg kan da sagtens forstå du spræller. Uanset vender du bare her tilbage til nøjagtig samme grundtanker som på den anden debat - når du får genkendelige tilbagemeldinger på den slags, da skyldes dette kun at det er det samme du hver gang serverer! Man forklarer stadig ikke det kendte med det ukendte, og det er stadig dét du er ude i. Den slags forklarer en religiøs synsvinkel, ikke en filosofisk. En metafysisk parallellitet som din er ingen virkeligheds- eller menneskebeskrivelse, havde den været det, var den ramlet lukt ind i virkeligheden og dermed ind i ethvert menneskes fornuft.

mvh
Simon

"Det eneste problem du har med menneskets bevidsthed er, at du ikke kan finde bindeledet mellem dine idéer om og din kærlige gud."

- Rettelse: DU førte en påstand, som DU skal argumentere for. Her følger den:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

"gør m.a.o. ikke bevidstheden til et mystisk guddommeligt forhold"

- Det handler ikke om noget guddommeligt. Det handler om, at du er nødt til at sætte dig ind i begreberne 'access consciousness vs. phenomenal consciousness' og 'qualia', da disse er en nærliggende problematisering af din påstand om bevidstheden som nyttefunktion.

- Og selv om du ikke vil tage imod den håndsrækning, som filosoffer og videnskabsmænd faktisk gi'r dig qua de tanker og undersøgelser, de har gjort på området, må du dog som et minimum stadig anstrenge dig for at underbygge din påstand - dette er dog stadig ret og kotume

- Slap bare af, du... der er ingen, der forlanger noget religiøst af dig. Bare god, sober argumentation for en påstand, du har ført om et emne, du bør sætte dig ind i.

"Men da du jo ikke har hverken morsomme eller interessante forklaringer til os"

- DIN påstand kræver DIN forklaring... men hvis du ikke ved det mest elementære, at man bør argumentere for en påstand, hva' laver du så her?!

Med kærlig hilsen
Din Bæver
(som pt. er kvikkere end dig)

Sagen er yderst enkel. Du får forklaringer der både kræver og stiller sig i forhold til livet omkring dig. Disse går så på tværs af det livssyn du gennem tro fik nedlagt i din selvforståelse, og nu reagerer du så (igen) på spørgsmål til dine meningers relevans med ’error’ i hele panden - flot!

Du forestiller dig en større mening med selve livet, men med idéer uden forhold til livet – sig mig, ville det ikke bare være lettere at indrømme din tankeverden reelt slutter der hvor kritiske (og egentlige filosofiske) spørgsmål tager deres begyndelse, tror du?

At væve rundt i en kreationistisk forestillingsverden der søger at begrunde sin relevans i en metafysik der netop fjernede sig fra relevante (filosofiske) spørgsmål til ugyldige konklusioner, er ikke en filosofi men derimod en religiøs overtro! Religiøse mennesker har altid forsøgt at bruge filosofien til at forklare deres overtro, og det er i sig selv dømt til at mislykkedes – se bare hvorledes Hans kommer længere og længere væk fra det egentlig interessante, og hvor han taknemligt fumler rundt i psykologiske arbejdshypoteser m.m.! Men man kan ikke frit indføre himmelnisser i et betinget tankeunivers, og siden begrunde relevansen med idéen om, at det bliver meningsmodstanderes opgave at påvise ikke-eksistens, for det gør ikke himmelnisserne til en eksistentiel faktor. Faktisk snurrer du bare rundt i forestillinger uden betydning, eller sagt på en anden måde, snurrer dine tanker rundt i forestillinger uden et forhold til livet – hvorfor dine tanker alene af denne grund kun er beskrivende for et sæt snurrige idéer uden egentlig gyldighed! Med fejl i præmisserne bliver også din konklusion fejl. I grunden underbygger du sådan set bare pointen i, at det er mennesket der skabe mening med livet, ikke livet der kan skabe mening med mennesket…

Og hvad din fordunkling af begrebet ’bevidsthed’ angår, forklarer du ikke din tro med henvisninger til overtroiske fupmagere uden betydning for egentlig forskning. Og selvfølgelig værger du dig imod at forklare relevansen, for selvsagt kan man ikke forklare bevidsthed uden neurologiske processer, idet disse jo er aktive alene når du søger at fordunkle din bevidsthed med gammel overtro fra din religion. Men at du ligefrem synes du bliver kæk af at fremstille dig selv som uvidende, jamen altså…mere af den slags, og du vil se dig selv som en gennemsigtig kong gulerod! ;)


mvh
Simon

"Sagen er yderst enkel. Du får forklaringer der både kræver og stiller sig i forhold til livet omkring dig."

- Intet sted har du argumenteret for din påstand, som er fanget sort på hvidt, og som lyder:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

"Men man kan ikke frit indføre himmelnisser"

- Hehe, det er der skam heller ingen, der gør. Men mon ikke snart en Simon indfører den argumentation, som han skylder sin påstand?!

"Disse går så på tværs af det livssyn du gennem tro fik nedlagt i din selvforståelse"

- Det er DIT livssyn, du vidner om i DIN påstand, som kræver DIN argumentation.

"nu reagerer du så (igen) på spørgsmål til dine meningers relevans med ’error’ i hele panden - flot!"

- Din påstand er sandelig ikke et spørgsmål, Simon

"Du forestiller dig en større mening med selve livet"

- Lad os nu begynde med debatten. Jeg forestiller mig en større mening med debatten; nemlig at du tager ansvaret på dig og argumenterer for din påstand, som du kan finde ovenstående med dato og hele molevitten

"ville det ikke bare være lettere at indrømme din tankeverden reelt slutter der hvor kritiske (og egentlige filosofiske) spørgsmål tager deres begyndelse, tror du?"

- Jeg har netop påpeget de begreber, som videnskabsmænd og filosoffer er kommet med, og som problematiserer den påstand, du er kommet med, og som du vedblivende finder det umuligt at argumentere for.

"At væve rundt i en kreationistisk forestillingsverden"

- Det kræver ingen kreationister at bede dig om at argumentere for din påstand. Det kræver en Simon, der tager debatten alvorligt nok til at underbygge, hvad han postulerer.

"Religiøse mennesker har altid forsøgt at bruge filosofien til at forklare deres overtro"

- Der er ingen overtro i at bede dig om at underbygge din påstand. Det kræver kun, at du trækker i arbejdstøjet. Der er heller ingen overtro i begreberne 'access consciousness vs. phenomenal consciousness' og 'qualia'. Tværtimod stiller det dig i en situation, hvor du får åbnet et emne, du tydeligvis ikke har sat dig ind i, 'bevidsthed'. Dette emne må du se lidt nærmere på, så du kan underbygge din påstand, som du indtil videre stikker af fra, når det kræver din argumentation.

- Men den er her:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

- Når du nu er så god til at påstå en masse ting, mon så ikke det er, fordi du har argumenterne ved hånden

"for selvsagt kan man ikke forklare bevidsthed uden neurologiske processer"

- Din påstand rækker langt dybere end dette. Du må stadig argumentere for din påstand om bevidstheden som nyttefunktion set i lyset af den problematisering, som filosoffer og videnskabsmænd har været så flinke at levere dig gennem århundreders tænkning. Her kan du godt begynde med at forklare, hvorfor qualia er nødvendige for fysiske processer og meget andet...

Hilsen din
Skyts

Med en sådan reference, må vi jo antage at dette menes at udtrykke dit synspunkt, forstår du nok…

Din reference: "The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis".

De problemer din bassemand her havde er for længst løst, men du kan selvfølgelig skrive til ham og spørge om han siden skulle være opdateret ;) Det er tværtimod sandsynliggjort at bevidsthedsprocesser afgørende hviler i neurologiske processer som informationsbærer for div. sanseimpulser, men da der ingen mystik er i det, passer det selvfølgelig ikke ind i dit menneskesyn, det forstår vi da fint ;)
Men du har før fået masser af henvisninger til rigtige videnskabelige artikler, fx til læsestof fra nobelpristageren Steven Pinker. Problemet med dig er bare, at du aldrig gad sætte dig ind i stofområder der ikke nulrede din overtro dér i nakken. Så der er tværtimod fin relation til idéer du også tidligere fremviste masser af eksempler på, fra akkurat kreationister du fandt rundt om på nettet – og dvs. udpluk af elementer fra videnskabelige arbejder som kristne troende som du anbragte i religiøse trosanskuelser de syntes passede godt ind i et overnaturligt verdensbillede og menneskesyn. Kald dig gerne hvad du vil, men du leverer intet spændende, og minder mere om Jens Madsen, som tillige opfatter sig som en bette skytsengel…;)

Mvh
Simon

Hej Simon,

- Lad os begynde med at citere dig for din påstand, og så vil vi se på, om du argumenterer for den

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

- Vi tager dit indlæg bid for bid:

"Med en sådan reference, må vi jo antage at dette menes at udtrykke dit synspunkt, forstår du nok…"

- Det er DIG, der er kommet med et synspunkt, eller rettere: En påstand. Jeg har valgt nogle begreber, som kan problematisere din påstand. Disse begreber er ikke "mine", men er en del af debatten omkring filosofiske og videnskabelige aspekter i diskussionen af 'bevidsthed'.

"De problemer din bassemand her havde er for længst løst, men du kan selvfølgelig skrive til ham og spørge om han siden skulle være opdateret ;) Det er tværtimod sandsynliggjort at bevidsthedsprocesser afgørende hviler i neurologiske processer som informationsbærer for div. sanseimpulser, men da der ingen mystik er i det, passer det selvfølgelig ikke ind i dit menneskesyn, det forstår vi da fint"

- Igen viser du, at du intet har forstået af problematiseringen. Faktisk kommer du nu blot med nye påstande, som du heller ikke argumenterer for. Men lad os holde fast i din første påstand, som du endnu mangler at argumentere for:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

- Vær nu venlig at argumentere for din påstand, Simon. Hvorledes er det, at 'qualia' og 'phenomenal conscioussness' er nødvendige for biokemiske processer. Bøj nu ikke af på spørgsmålet og tal løseligt om 'en tilknytning'. Hold dig til din påstand om nyttefunktion og overlevelse.

"Men du har før fået masser af henvisninger til rigtige videnskabelige artikler, fx til læsestof fra nobelpristageren Steven Pinker."

- Nu ikke lyve, Simon. Hvor har du henvist til Steven Pinker, og hvilken videnskabelig artikel taler du om, og hvordan vil du bruge hans skriverier til at understøtte dit synspunkt? Bare at slynge et navn ud viser ikke særlig meget kompetence. Det hedder 'name dropping' og viser kun, at du ikke har sat dig nok ind i emnet til at kunne bruge ham i forhold til dine postulater.

"udpluk af elementer fra videnskabelige arbejder som kristne troende som du anbragte i religiøse trosanskuelser de syntes passede godt ind i et overnaturligt verdensbillede og menneskesyn."

- Der er intet overnaturligt i at bede dig om at tage ansvaret for din påstand på dig - vær nu venlig at argumentere for din påstand. Du er meget velkommen til at citere videnskabsmænd med behørig henvisning, hvis du kan bruge dem til at understøtte din påstand. Så vil jeg gøre det samme, og vi kan få en diskussion i gang. Men dine påstande, som du ikke vil tage ansvaret at argumentere for, minder i bedste fald om en religiøs tilgang, i værste fald om en meget uintelligent ung mand.

Med de bedste ønsker om, at du må oppe dig...

For det andet beskæftigede Heidegger sig med begrebernes relevans, sprogets anvendelighed, hvor det gudeforhold du står til halsen i dér, slet ikke længere havde den samme betydning for ham. Du ville sikkert få mere sjov ud af Hannah Arendt, der stillede mere skarpt på hvad man siden brugte ideologierne til, den samlede forståelse.

Undskyld hr simon, jeg har noget mere forstand på Heidegger end du har.


hvor det gudeforhold du står til halsen i dér, slet ikke længere havde den samme betydning for ham

Er du bimmer mand, jeg er mere fri i den sammenhæng end Heidegger. Det er alene dine projektioner simon. Du projicerer konstant himmelnisser ud i hvad folk taler om og skriver om. Din hjerne reagerer automatisk, før du har læst hvad andre skriver, og ja vi kan efterhånden din lektie om os andre og din beundring for koryfæer, hvor du er mindre påståelig. Du tør ikke at påstå noget om Goethe og Heidegger, men om os andre kaster du med mudder, projicerer du, fordi din respekt er så lille. Dermed er din selvrespekt også lille! Og jeg må igen påpege at du trænger til at få kigget på din overjegs dannelse. I takt med at du selv bliver mere og mere kreativ og intelligent tænkende, vil du også kunne opmuntre andre i samme retning. Så det er ikke os der er noget galt med, men dig selv, og din egen selvfordømmelse, selvhad (raseri imod teologi).





Nå nok om det, men kære Simon du har altid haft travlt om hvorvidt jeg var filosof eller ej. Jeg har vist aldrig påstået jeg var filosof, men ihvertfald religionsfilosofisk kan jeg med lethed måle mig med de højtråbende tosserhoveder vi har af dem i Danmark. Jeg er mindst lige så kompetent som dem der har afløst W. Grønbech her i landet.

Nå som Zizek jeg ønsker ikke at være filosof, jeg har for mange år siden erklæret mig selv for at være tænker. Lang tid før Zizek blev voksen påstod jeg dette (okay måske jeg overdrev en smule der, glemte at han er 7 år ældre end mig (dog er der noget der tyder på at mine ideer om Paulus dem havde jeg før Badiou)). Især inspireret af Harald Høffding besluttede jeg mig for at jeg ville være tænker også, ud over så meget andet jeg beskæftiger mig med. Og jeg har lært mig selv at tænke og ikke bare dette at være ubevidst rygmarvs reflekterende, som den ny neurovidenskab viser at stort set alle mennesker er underlagt. Indenfor politik og religion, er der stort set ingen der tænker har neurovidenskab bevist. De bevidstløse reaktioner man får fra politiker og religiøse, er givet på forhånd. De siger det samme og det samme, deres hjerne udelukker at tage stilling til det spørgsmål der diskuteres, drøftes. Begger grupper ved allerede på forhånd hvad svaret er på spørgsmål man stiller dem. Iøvrigt lidt meget som din egen opførsel (tåbelige ide om gud himmelnisser og forestillinger folk tror på).

Problemet med dit "det" naturvidenskabelige X-faktor mystik (naturvidenskabelige IQ alvidende ånd/Gud) er at du ikke kan se dig selv i det du taler om (den svagere part, mennesket er ikke med i dit system, som hærges tyrraniseres af dine IQ ideer). Simon er ikke tænkt med. Du taler om etwas, om noget, om "det" ubevidste, et og andet "det", som findes objektivt, og som kan ugyldiggøre samtlige alle andre diskurser, og da ihvertfald de diskurser hvor folk tænker sig selv med. Dette viser kun alt for godt at du ikke formår at tænke subjektet med, og at du ikke har sans for hvordan hjernen vores fungerer. Og ja værst at alt du tillader ikke folk at de bruger hjernen deres egen, fordi der ifølge dig findes et og andet "det" naturvidenskabelig IQ alvidende ånd/gud, som gør at mennesket ikke har ret til at se sig selv i det de tænker og tror om virkeligheden. Og teologi har alle dage været at tænke sig selv med (undgå projektioner). Det har aldrig været om guder himmelnisser (dette er netop en narcissistisk tilbøjelighed til at projicere siger Barth, som om der skulle findes en Gud/ånd/bevidsthed (tidsløs himmelsk) udenfor der hvor materie og ånd brydes i historien, altså i tiden, gældende for individet såvel som menneskehedens historie), det er noget du i din uforstand på emnet har opfundet og samtlige teologer ryster på hovedet af dig og ja Dawkins i den sammenhæng. Det er simpelthen en diskurs du og Dawkins overhovedet ikke har fattet en brik af substansen i.

Du forstår slet ikke begrebet Gud og derfor projicerer du ud om hvad dette begreb dækker over hos de troende, men ingen troede af en vis format, relatere til forestillinger eller projektioner. Men alle har alle dage været beskæftiget med at vi må tænke den ånd med der uløseligt er knyttet til vores fysiske hjerne. Alene denne eigenweltske dimension er der tale om. Det menneske der ønsker at forstå disse teologiske forhold (ånd hjerne forhold) kan læse nok noget af det bedste der overhovedet er skrevet derom hos Edgar Morin: Metoden; Kendskabet til Kundskaben.

At tro teologi har at gøre med en Gud himmelnisse og at der nu pludselig er indført guder i vores univers, er simpelthen så barnligt at ingen teologer kan tage dette seriøst fra din side eller fra Dawkins side. Det er netop pr definition ikke dette indenfor teologien. Problemet har alle dage været ånd/bevidsthed contra den materielle fysiske virkelighed, i individets (personlighedsudvikling) såvel som i menneskehedens historiske udvikling, eller væren til i tiden. Når man taler om Gud, da taler man om bevidsthedens eller åndens indflydelse eller stilling. Det har man gjort i 2000 år og der har aldrig været slinger i denne teologiske diskurs, til trods for folkereligiøsitens livlige metafysiske forestillingsverden, der skizofrent hypostaserende rives løs, som om der nu er himmelnisser guder et og andet sted.

Teologi er at tænke sig selv med, få bevidstheden eller ånden tænkt med. Det siger sig selv at psykologi, psykiatri, biologi og neurovidenskab i dag stort set varetager disse opgaver som moder teologi's børn. Og der hvor hovedvægten er på mitwelt set i forhold til eigenwelt (de bevidsthedsmæssige åndelige forhold), vores miteinandersein som eigenweltske bevidste åndelige væsner, er det selv sagt sociologi, historievidenskab (antropologi og evolutionsteorier) og videnskabsteorier der tager sig af forholdet.

Meditation og mindfulness fx er teologi i praksis eller i anvendelse. At beskæftige sig med drømme og ønsketænkning (bønspraksis) er teologi i praksis. De frie associationers metode i forbindelse med drømme og hvad og hvem man ellers går og tænker på så det knager, er teologi i praksis. Dit problem er at du er blottet for tværvidenskabelig forståelse og menneskehedens tænknings historie. Og det må ikke være rart, ikke at vide hvad, væren og tid; verden som vilje og forestilling; åndens fænomenologi; Kants filosofi; Luthers om et kristent menneskes frihed mfl skrifter; og Descartes og Spinozas ideer om Gud og så videre bagud til Paulus, hvad disse tekster drejer sig om. Hverken dig eller Dawkins kan finde hoved og hale i disse tekster. I er i den grad fremmedgjorte overfor hvilke spørgsmål der er på tale, hvilke diskurser det drejer sig om. Men heldigvis er ikke alle tænkere angelsaksiske positivister (apropos vestens intellektuelle forfald (Allan Bloom)), men der findes meget tunge kontinental europæiske filosoffer der har den metafysiske og ontologiske tyngde der gør at vi fx forstår uden problemer disse teologiske (åndens og frihedens) diskurser og ja det Paulus skriver om, som fx Zizek og Badiou med flere af deres ligesindede.

At ville lave en "det" videnskab er godt for ingeniøren og videnskabsmanden der vil bygge verdens længste hængebro eller bygge rumfartøjer der kan bringe et og andet landingsfartøj til Mars, eller apparater til udforskningen af rummet i det hele taget, men der findes også discipliner hvor mennesket tænker sig selv med og det er oprindeligt teologi (ideologi) som så i dag er splittet ud på et hav af teologiens børn, døtre videnskaber.

Jeg vil delvis give Thomas ret, når du står overfor at skulle svare på disse indlæg, da går du efter mandens dygtighed og intelligens, som du stiller spørgsmålstegn ved, og du glemmer ofte det der drøftes og er på tale. Derfor bliver vi forvirrede, fordi vi næsten aldrig ser prøver på din saglighed og en vis faglighed, samtalen havner hver eneste gang i modpartens evner som du drøfter. Dette har fået mig til at indse at du lider af et stort naturvidenskabelig mindreværdskompleks og at du nok er sproglig student, der lefler for naturvidenskabelig tænkning og stringens, som altid har været udenfor dit kompetenceområde; hvorfor du indfører det der naturvidenskabelige IQ spøgelse (Einsteins mindreværdskompleks) i samtlige dine indlæg stort set. Også noget af det samme der irriterer Zizek i forhold til Dawkins, eller der Zizek mener at Dawkins går helt forkert i byen. Et og andet sted har jeg lyst til at råbe, at du simon, du Kræn-p og du Bjørn og hvem pokker I nu er der lefler, at I fanden galeme kan beholde jeres naturvidenskabelige "det" spøgelse, IQ mystik, der gør at ingen mennesker ifølge jer skal ha lov at tænke sig selv med (uden at de skal kaldes mindre begavede), at vi er uden syn og uden ånd i hjerne (altså teologi). Denne jeres teologiske ursynd, eller neurose, må I for fanden gerne beholde for jer selv, men at tro I dermed har forklaret menneskets måde at tænke på, er simpelthen for tåbeligt, hvorfor det pinedød er nødvendigt at tænke anderledes end I gør, ihvertfald give sig selv lov til ikke at lide under jeres naturvidenskabelige Einstein mindreværdskompleks, jeres afguderi der gør at I ikke er kreative, intelligente og nysgerrige efter at gå jeres egne veje her i livet, men tror I er underlagt et stort S Sandhed der skal døde jer selv i hovedet og alle andre. I, vi, har kun det her liv, derfor lad os dog komme fri af hæmmende mindreværdskompleks og få begyndt på noget kreativt og noget nytænkning.

Det skal lige siges at jeg intet naturvidenskabelig mindrekompleks har i mit liv, qua nogle præstationer på medicinstudiet. Siden disse år har jeg kunnet gennemskue hele diskussionen om hvem der er mindre begavet og hvem ikke. I en lang række spørgsmål, endda væsentlige spørgsmål, ville det være tåbeligt at spørge Einstein og Hawkins fx. Selvfølgelig dersom man går vildt meget op i stjernetågesnak det er dem man med fordel kan spørge. Men det er helt tåbeligt at tro at man skal omkring dem (eller Dårkisten) for at kunne være ved sine fulde fem. En landmand en mekaniker en musiker en eventyrer, der intet aner om naturvidenskab, kan være mere ved sine fulde 5 og have en langt højere IQ end disse guruer.

Jeg vil gerne hjælpe dig med dit IQ mindreværdskompleks simon, der gør at du har fået noget sort "det" etwas/noget på hjernen og ikke kan se dig selv i det du taler om, du har ikke synet, altså teologien med i din tale, men du er overbevist om noget udenfor dig selv der er Sandt med stor objektiv S. Jeg er langsomt ved at finde ud af hvorfor der er så mange "det" og etwas tænkende mennesker i verden og hvorfor de tror at personen, os selv og synet, derved for enhver pris er dømt ude og diskvalificeret. Forklaringen har jeg fundet i den polyvagale teori (Stephen Porges) om det autonome nervesystem. Hvor det mammale vagussystem kræver omsorgsperson-barn-interaktion da den ikke er medfødt, men udvikles efter fødslen. Når højere funktioner, den der er tilknyttet det mammale vagussystem (den teologiske dimension, ansigtlighed (alle kranienervernes funktion i forbindelse med vores empatiske emotionalitet) (synet) og personlighed) bliver funktionsløse, forøger de lavere funktioner deres aktivitetsniveau. Derfor er det vigtig at tænke lyset og synet og os selv (ånden hjernen, ansigt/personhed og hovedet) med; altså teologisk tænkning er vigtig. Og vi kan ikke parkere alt i "det" videnskab som blot er manipulationer af naturen, men mennesket har ret til at sige det ikke ønsker at blive manipuleret med noget "det" noget og selv i dets ubetingethed ønsker at finde ud af tingene uden stoffer, uden misbrug som alkohol, rygning og alskens stoffer og apoteker lort (men gerne stimulerende kost), uden psykofarmaka. en teologisk tænker vil til det sidste forsvare sig med at han nok selv magter at finde ud af tingene (liv sundhed og død) og gennemskue tingenes natur som de ihvertfald gælder i hans eller hendes liv, med hensyn til altså som sagt, sundhed, vitalitet og åndsfriskhed. Når den teologiske dimension igen kommer med vil mennesket igen blive sundere og mindre afhængige af materia medicina, psykofarmaka og lægemidler og misbrug, lige fra rygning, overforbrug af kaffe, sukker, til alkohol, og stoffer, hash, ecstacy, heroin og andet måske lovligt receptpligtigt lort fra apotekerne.

Tro nu ikke at jeg er modstander af lægevidenskab, jeg mener blot at der kommer en ny generation af folk der forstår sig selv, altså forstår sig selv i teologisk forstand (hvor ånd/bevidsthed og hjerne er tænkt med (vores ubetingede friheds (ånds) natur er tænkt med)), og som selv kan klare sig igennem livet uden disse forfærdelige krykker af misbrug som oftest skyldes uvidenhed om hvordan det her liv ser ud fra 1. personperspektivet, altså ud fra det teologiske perspektiv.


Menneskets forstandighed, og selvstændighed, dets ubetingede natur, dets teologiske modenhed, altså dette ikke at være fremmedgjort overfor sig selv, sin ånd og hjerne, det eigenweltske 1. person perspektiv (og den eigenweltske mitweltske og kulturelle sammenfiltrethed), den opmuntrer du ikke til simon og ej heller Dawkins, men tværtimod folk som Zizek, Badiou og Morin. Og her er jeg rørende enig med Zizek, jeres (din og Dawkin's) ærinde er forkert, i går galt i byen, fordi I vil ha mennesket til at tro på noget for dem upersonligt, udenfor dem selv værende, objektivt faktuelt naturvidenskabeligt "det" noget vi skal kaste os ned i beundring for som værende gud; allerhelvedes vigtig for vores eksistens. Naturvidenskab er interessant i praksis og nyttesammenhæng (udnyttelsessammenhæng), men meget lidt i forbindelse med den måde vi udformer vores liv og skæbne på, dog skaber naturvidenskab bedre og bedre vilkår og betingelser for os og dette er selvsagt uvurderlig og en udvikling vi må fortsætte, men det udtømmer ikke det eigenweltske 1. personperspektiv (selvopfattelsen og subjektopfattelsen) på vores tilværelse, den teologiske dimension.

Psykologi og psykiatri og neurovidenskab er nye discipliner og før den tid har mennesket også haft brug for at forstå sig selv, og det var teologiens område dengang.

Mennesket skal bevare sin værdighed, og ikke bare lade sig proppe med medicin og psykofarmaka. De svagere naturer der ikke har en skid sans for sig selv og deres egen ekistens og ubetingede natur (muligheder for personlighedsdannelse og dette at udforme deres skæbne, også den biologiske skæbne såvidt sundhed gælder), skal selvfølgelig ta til takke med materia medicina (de er prisgivet en mor i deres åndelige/teologiske uselvstændighed). Men de nye teologiske selvbevidste genstridige naturer har lov til at pege på andre mulige måder at løse problemerne på. Disse moderne mennesker bruger lægevidenskab til at blive serviceret som de selv ønsker det, fordi de selv kender deres tilstand og behov bedre end materia medicina. Disse modige teologiske naturer har vi brug for.

Mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

‎5 Otis Redding cd'er kan varmt anbefales: Pain in my Heart; The Great Otis Redding Sings Soul Ballads; Otis Blues/Otis Redding sings Soul; The Soul Album; The Otis Redding Dictionary of Soul. Wauu, tak til ekspedienten der sagde, da jeg havde købt 2 Gnarls Barkley cd'er, jeg så på din seddel at du også havde skrevet Otis Redding, vi har netop en box med ham på 5 cd'er til en hund. Tak kære ekspedient at du var vågen.