Bøvl.

Hej med dig, Hans Kristtjørn(Pragtfuld tilskrivelse):)
Tak for dit meget smukke indlæg til mig, hvor du sammenføjer din teoretiske viden om tro og kristendom med mine helt menneske- og jordnære ord om det samme.

Jeg er jordelsker OG ordelsker, men allermest elsker jeg når Himlen rammer Jorden i de små helt almindelige dyrebare øjeblikke i livet, netop i skridtet hen imod Kristus i ethvert andet menneske i dagliglivet. Det er ved smilet, hånden og den lille hilsen og snak i dagliglivet, at vi hver især bliver Kristusforkyndere. Vi må ud af boblen, som er vores eget indre rod. Det er udenfor boblen, vi kan rydde op. Det kan vi ikke ved at udforske vores eget indre eller noget så stort som Gud.

For mig er den eneste måde, at turde møde Kristus i ethvert andet menneske, række hånden ud, og dér finde Gud og Himlen og hele meningen i livet. Og det er i dagliglivet, at relationerne og livets mening findes. Det er dér humoren i alvoren kommer til udtryk (og omvendt). Det er dér, hele molevitten bliver forpligtigende og bosætter sig i HJERTET. Og det er Vejen til Sandheden, sådan som den er for mig

HJERTE = udadvendthed mod menneskelivet mennesker imellem.

Mange tanker og kærlige hilsner fra
BonderoseMarie

Hej Michael
Hørte du radiogudstjenesten på P1 i går? Her var en af de gudstjenester, hvori jeg selv blev "deltager" og "menighed". Og så er det, det rykker. Og jeg er helt sikker på, at hvis det ryger ind i mit hjerte, så ryger det også ind i en hel masse andre stille hjerter ... og så udad igen, ud med lyd og larm og glæde

Mange tanker og kærlige hilsner fra
RoseMarie

Næh, Rosemarie, den hørte jeg ikke, men det glæder mig da, at du syntes om den.

Det man føler er det man er.

Men der er ingen grund til, som du skriver til HansKrist, at lade det bosætte sig i dit hjerte.

Ånden er så flygtig som vinden. Ingen ved hvor den kommer fra og ingen ved hvor den går hen.

At lade den bosætte sig er at dræbe den.

Ånden har ingen brug for bosættelse, den har brug for altid at møde nuet i fuldstændig frihed.

Det er os, der ønsker at lade noget bosætte sig i hjertet, men det er ikke hjertets behov.

For vi er ufuldkomne, men hjertet er fuldkomment og enhver tillæggelse til fuldkommenheden er en forringelse.

Q: Det man føler er det man er.

A: Hvem føler? Find ud af hvor dit "jeg" kommer fra. Hold fast i det indtil det opløses i "jeg er", og så ren væren.

Bøvl.

Bare rolig, Michael. Bøvlet opløses også når du ER