Kære Arne.

Når en indvandrer eller 2G'er på dårligt dansk skriver:

Danskene er noge svin der ik har noget ære. Danske piger er alsammen ludere. I ska ik fornærme vors profet(saws) det er sandheden der står i vors bog Quranen

så vil jeg tillade mig at vurdere det til både at være dårlig debatkultur, ondsindet og temmeligt underlødigt, uanset om indlægget er ægte eller et falsum. Jeg forbeholder mig ret til både at have den mening og til at udtrykke den offenligt, hvilket jeg gjorde på onlinedebatten.

På samme måde har du selvfølgelig ret til at mene, at min holdning minder dig om den spanske inkvisition. Der mener jeg så til gengæld, at den sammenligning er langt ude i hampen. Jeg finder heller ikke, at det er et udtryk for, at du behandler mit indlæg med respekt og saglighed, som du hævder.

Faktisk er det bemærkelsesværdigt så ofte du kritiserer mine indlæg. Både mine holdninger og min måde at udtrykke dem på er åbenbart altid dadelværdigt i dine øjne. Jeg må trøste mig med, at ikke alle debattører indtager samme holdning til mig som du.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Et lille sidespor...Hvordan kan det være, at du afslutter dine indlæg med et punktum, altså et ekstra efterhængt punktum nederst på siden?


Mvh
Anne

Godt set, Anne.

Når man ikke har signatur på sine indlæg, som du har, så skærer programmet indlægget af på linien umiddelbart efter sidste ord.

Så det er blot for at give min underskrift lidt luft.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Punktum

Okay ja

Hej Anne - ALH.

Jeg er selvfølgelig enig med dig - og Ole Bjørn - i, at der er forskel på at kalde et indlæg ubegavet - og så at kalde forfatteren af indlægget ubegavet.

Men et indlæg har jo kun den begavelse, der kommer fra forfatteren - og dermed ser det for mig ud sådan, at indlæg og forfatter i realiteten smelter sammen.

Du peger også - med rette, synes jeg - på, at det har stor betydning, hvordan den, der føler sig provokeret, reagerer.

Den mest nærliggende reaktion er vist "Dumme svin. Det ka' du selv være.", men hvis fornuften får lov at gribe ind overfor følelserne (krænkethed, sårethed o.l.), bliver "Det ka' du selv være-reaktionen" nok fortrængt af noget andet, der som oftest blot vil være en mere sofistikeret eller raffineret version af "Det ka' du selv være-reaktionen" (ironi, sarkasme o.l.)

Krænkelsen, såretheden - eller hvordan det nu opleves - forsvinder ikke, og den eneste alternative måde, den kraft kan neutraliseres på er - som jeg erfarer det - klart at udtrykke, hvad det har gjort ved mig.

Jeg kunne f.eks. måske i dit indlæg læse en mistænkeliggørelse af mig, gående ud på, at du egentlig mener, jeg ikke evner at se forskel på en nedvurdering at et af mine indlæg - og så en nedvurdeing af mig som menneske.

Det er nu ikke tilfældet, hvad dit indlæg angår (hvorfor har jeg ikke helt på det rene, men jeg tror, det har noget at gøre med mit totalbillede af dig), men hvis jeg oplevede en sådan mistænkeliggørelse, tror jeg, den eneste brugbare reaktion ville være, klart at tilkendegive, at jeg føler mig krænket.

For mig ser det stadig sådan ud, at nedvurderinger af andres indlæg eller personlighed - i steder for at holde sig til emnet - er vejen til emotionelt fordærv af enhver debat.

Vi er nok alle underlagt vore følelser.
Vi vil nok alle benægte det.
Men jeg tror, der forholder sig sådan.

Og det er vel egentlig også netop dét, du - så udmærket, synes jeg - beretter om.

M.v.h. Arne.