»Bhagavadgita. Ny dansk oversættelse 2009« udkom den 10. december 2009. Den er udgivet på Forlaget Gammelmark. Den kan købes hos boghandlerne, og prisen er kr. 299 (incl. moms). ISBN nr.: 978-87-993403-0-9.

Bogen er på 174 sider, den er trykt hos Grafikom i Maribo, der er kendt for sin høje kvalitet inden for bogtrykkerbranchen.

Bogmanuskriptet blev i sin tid indleveret til evaluering på Aarhus Universitet. Evalueringen blev foretaget af afdelingen for religionsvidenskab under det teologiske fakultet.

Fra afdelingen blev det indstillet til dekanen for det teologiske fakultet, at bogen blev anerkendt som videnskabelig forskningspublikation. Dekanen tiltrådte denne indstilling, således at bogen nu er optaget i forskningsdatabasen som peer reviewed videnskabelig bog.

Afdelingen for religionsvidenskab har begrundet indstillingen således:

»(1) Oversættelsen indledes med en lang introduktion til Bhagavadgitaen på ca. 50 sider. Introduktionen er skrevet på basis af et solidt religionshistorisk, litteraturhistorisk, filosofihistorisk, forskningshistorisk og virkningshistorisk researcharbejde. Derved formår introduktionen at trække centrale linjer op for læseren, der giver en god baggrund for læsningen af Bhagavadgitaen. Og syntesen imellem de forskellige læsestrategier er ny og ikke set tilsvarende i nogen anden introduktion til en Bhagavadgitaoversættelse. Dette er en af grundene til at bogen kan kvalificeres som grundforskning. I den udførlige introduktion viser forfatterne et stort overblik, som ikke blot beror på en opsummering af tidligere arbejder, men også på en selvstændig syntesedannelse.

(2) At oversætte en tekst fra sanskrit til godt dansk er i sig selv en stor filologisk opgave. Det har forfatterne formået, men ikke kun det. De har balanceret fint imellem det bagvedliggende sprogsystem, og hvordan det kommer til udtryk eller bringes i anvendelse i en bestemt situation og som helligtekst (forholdet imellem langue og parole i Sausurres forstand). Dette viser, at forfatterne har den nødvendige filologiske kompetence, samtidig med at de har et godt religionshistorisk overblik over det indiske område.

(3) Bogen er hele vejen igennem udstyret med et udførligt noteapparat, der henholdsvis forklarer: a) de etymologiske overvejelser forfatterne har haft i forbindelse med oversættelsen (se fx s, 22 note 70), b) hvordan et givent billede, symbol eller metafor kan forstås (se fx anden recitation, note 27), c) den mulige religionshistoriske tolkning (langt de fleste noter) , d) andre forskeres udlægninger, overvejelser eller kommentarer (se fx niende recitation note 11) e) Bhagavadgitaens virkningshistorie (se fx anden recitation note 23 eller ellevte recitation note 13).«(Citat slut).

Der anføres i indstillingen to kritikpunkter. Det første går ud på, at nogle af noterne løfter værket ud af sin religionshistoriske kontekst ved at skabe koblinger til europæisk filosofi, for eksempel til Søren Kierkegaard.

Det andet kritikpunkt går ud på, at forfatterne skyder over målet ved at angive, at bogen tænkes anvendt i gymnasieundervisningen eller til brug for den alment interesserede læser. Bogen er skrevet af universitetsfolk, men også primært til studerende og undervisere på universitetet.

Med venlig hilsen

Forlaget Gammelmark
v/ Kristian Pedersen

PS: Præsentationen af bogen i forbindelse med udgivelsen kan ses her.