annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 311 gæster og 51 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 9 < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#8659 - 07/01/2010 18:11 Re: Red Solsorten [Re: Michael]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Michael.

Det er meget sympatisk, at du vil redde solsorte og andre fuglearter fra at dø af sult, når det er vinter i Danmark.
Men vi er nødt til at indse, at vi griber ind i det, som i almen økologi benævnes, som de enkelte arters populationsdynamik.

Kort sagt, hvis vi hjælper vilde dyrearter, der ikke kan klare sig selv, til at overleve, f.eks. ved at fodre dem, så opretholder/opelsker vi en kunstig stor bestand af de pågældende dyrearter - som fortsat ikke kan klare sig selv - og det er jo, hvad man kalder "at række Fanden en lillefinger" - med det resultat, at han ta'r hele armen - eller mere til.

Og kan vi ikke magte at fortsætte hjælpen til de nu kunstigt stadig større bestande af afhængige vilde dyrearter, så gør vi jo blot lidelserne endnu større i det lange løb.

Det er noget lignende, når man f.eks. om sommeren fodrer "taverna-katte", der tigger ved bordene, hvor turisterne sidder.
Når sæsonen er forbi, og turisterne er rejst - så dør kattene af sult.

Tilsvarende gælder jo "sommerhus-kattene" herhjemme.

Jeg ka' heller ikke la' være at fodre fugle om vinteren, men jeg ved jo godt, at det har en bagside trist

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (07/01/2010 18:13)
Top Svar Citer
#8661 - 08/01/2010 10:24 Re: Red Solsorten og andre end dig selv [Re: Arne Thomsen]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære Arne

Jeg er meget uenig i dit svar til Michael.


Vi er her sammen på jorden, ikke bare mennesker, men rent faktisk også dyr og det på trods af, at naturen i sig selv lever/opretholdes gennem en økologisk balance. Men dermed er ikke sagt, at vi bare skal lade som ingenting, når en vinter bliver så hård, at den tager mange fugleliv - disse små væsner må som den lille pige med svovlstikkerne holde ud, mens sneen og frosten har dækket deres føde til, mens glade børn leger i sneen og bagefter varmer sig og mætter sig, indtil de forsultede giver deres sidste pip og ligger ganske livløse mod den frosne jord.

Jeg synes, det er problematisk at kalde dyrelivet for en "kunstig bestand". Måske handler det mere om vores modstand. Vi mennesker har en dyb modstand, som kan sammenlignes med den Jesus oplever, når folk jfr. de nytestamentlige beretninger som f.eks. bjergrædikenen forarges over Jesu ord og væremåde ("salig er den, der ikke forarges"). Jeg blev den aften, da jeg modtog en sms om solsortens truede liv oprørt af modstandsfølelse: Behøver vi virkelig at bekymre om os det, jeg kan ikke magte flere praktiske projekter i mit liv på hjemmefronten osv. Men jeg vidste da udmærket godt, at der var noget om sagen. Så sent som i morges var jeg ved at fortabe mig i to solsorte, som jeg egentlig ville have givet min lille madpakke (brød med advocado og ost), hvis ikke det var fordi, jeg var så dum at blive forstyrret af andre mennesker omkring mig. Bagefter hørte jeg fuglepippen - en lyd vi så ofte tager for givet i vores triviale liv - og pludselig spurgte jeg mig selv: Hvad nu hvis deres pippen i virkeligheden er udtryk for sult? Og her går vi halvfede danskere (jeg er selv en af dem) og fylder os med fedt, som det behager os, mens andre i verden sulter, både dyr og mennesker..

Det samme gælder kattene - også her svigter vi ofte. Fordi mennesker er så tåbelige at slæbe katte med i sommerhuse for derefter at efterlade dem, er det groteskt bare at lade dem være. Jeg kan godt forstå din rationelle forklaring og kan til dels give dig ret i, at vi kan komme til at trække deres lidelse. Men dette skyldes udelukkende mange menneskers modstand og uudviklede evne til at gå ud over dem selv. For hvem siger, at vi bare skal lade dem være, ja, hvorfor føler vi ikke noget i hjertet, en indlevelse, der gør, at vi handler, f.eks. ved at tage katten med os hjem, passe den, hvis ikke vi kan beholde den selv, indtil vi finder et nyt og kærligt hjem (som ikke lader katten eller andre dyr i stikken pga. selvviskhed).

Den hund (min lille Maja) jeg havde den glæde at kende gennem 7 år kom fra Madagaskar. Der fik hun som hvalp smigret sig ind hos et ægtepar, ikke fordi hun nødvendigvis ville til Danmark, men fordi hun simpelthen var så sulten, at hun ikke kunne lade være med at tigge. Hun fik en godbid og sikkert en mere, og til sidst befandt hun sig i en flyvemaskine på vej ind i en ny tilværelse, som varede 14 år. Hun fik sit hundeliv, og jeg fik hende hjem til mig, da hun var 7 år, og jeg oplevede, hvordan hun blev mere og mere tryg ved livet og hverdagen hos mig. Hvis ægteparet den uge de tilbragte på Madagaskar havde afvist den lille hjemløse hvalp, var den død sikkert ganske ung, måske af underernæring, måske i hundekamp, eller måske blev den skudt for at mindske bestanden af gadehunde.

Hvorfor er de handlinger, der ellers er menneskelige blevet så umenneskeliggjorte? Handler det ikke i virkeligheden om os selv?

Puha, nogle gange får jeg det godt nok svært, ikke bare med mig selv, men med menneskeheden og dens borgerlige lukkethed. trist

Det var så sagen set fra mit synspunkt. Hav en god dag, Arne, jeg er glad for, at du trods alt fodrer fuglene. Derhjemme er vi (ikke lige mig, da jeg læser til eksamen inde i byen) i gang med at lave fodrerbrætter til fugle og faktisk også til rådyr og dådyr, som også leder efter mad og af og til søger ind på vores grund væk fra de sultne jægere.

Mvh
Anne


Redigeret af ALH (08/01/2010 10:44)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#8662 - 08/01/2010 14:38 Re: Red Solsorten og andre end dig selv [Re: ALH]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Åh Anne,,,, du er en engel

sjældent har jeg moret mig så meget.

men jeg ka nu bedst li dig som teolog hvor du seriøst beskæftiger dig med dogmatikken.

Alle rovdyr inviteres til et weekend seminar hos Anne, det grønne evangeliums første bud, du må ikke dræbe. Skal vi så sulte spør Løven fra Afrika og Tigeren fra Indien? Må jeg heller ikke ta mus, spør Musvågen? Nej I skal alle leve af kærlighed og kildevand. Producenten af kærlighed og kildevand, EKIM, meldes nu at være større end Coca Cola. Men vi må også konstatere at ingen af jordens rovdyr overlevede kuren.



Nej sagen er bøf for disse rovdyr.


Før vi fortaber os i en kærlighedens sentimental dyresjælsreligiøsitet, dyreværnsaktivisme og fanatisme, tror jeg lige vi skal bevare fokus på at afhjælpe den menneskelige nød og elendighed i verden.

Hvilke enorme summer (tid og økonomi) den vestlige verden bruger på deres kæledyr er grotesk i sammenligning med den menneskelige nød og elendighed rundt omkring på jordkloden.

Men sentimentaliteten og naiviteten og det forkerte politiske fokus/perspektiv på tingene og prioritering er nok det værste.

Jeg har ondt af disse unge dyreværnsaktivister og fanatiker fra storbyerne der er fanget i en horisontal følelsesmæssig fiksering/kompleks der forhindrer dem i at nå frem til den modne voksne seksuelle vertikalitet mellem mand og kvinde (nu bliver homoerne også sure på mig) der skaber ånd og forstand og politisk forståelse/sans.

En voksen kvinde og mands modne vertikale seksualitet kræver at man kan ofre sine horisontale sentimentale følelsesmæssige identificeringer med dyr og naturen. Måske dette evolutionsbiologisk set har årsag i at parring mellem modne individer medfører unger og familieliv, og for at varetage familiens overlevelse, må både hunnen og hannen, ja da især hannen, kunne løsrive sig fra sine horisontale barnlige/sentimentale følelsesmæssige bindinger/fikseringer og komplekser om at naturen er Hellig. For at familien skal kunne overleve må manden stikke ploven i den hellige jord og dræbe dyr der har ånd (eller i det mindste sjæl som vi har det) og som altså er hellige.

Uden tvivl har det været hårdt for vores forfædre at stikke ploven i den hellige jord og dræbe de hellige dyr for at overleve. At det har været et stort brud/gennembrud og været forbundet med stor skyld er tydeligt for enhver.

At lave en forbrydelse mod det hellige (naturen og dyrene med en sjæl (med liv) som os selv), ja at bryde med det hellige, med livet selv, har været forbundet med stor kollektiv skyld. Ofringer skal også ses i dette lys, dette at turde ofre noget helligt, noget levende, der har sjæl/liv som vi selv har det. Ofringer, at turde tage liv, som en forbrydelse imod det Hellige, er netop det vi møder overalt i religionerne. Da det er så svært for menneskebarnet at gøre, kan det endda gå hen og blive et påbud (i forbindelse med indvielsesriter fra barn til voksen og i forbindelse med troskab imod Gud/Kulturen (ikke naturen)), ja disse ofringer kan nå frem til at ofre mennesker, ja endda en af sine egne børn. Gud/Kultur og bud har været et brud med naturen og naturlig religiøsitet og følelser for det levende liv som værende hellig.

Et sted forblev koen hellig og et andet sted slap svinet fordi den var uren, kun en svinegud kan ha udtænkt en så snedig plan som at erklære svinet urent. Svinet har hvisket guden i ørerne, jeg er uren! Sagen er nok snarere at en folkestamme har haft højst uheldige erfaringer med at spise svinekød.

Men vi kristne vikinger vil ha vores flæskesteg og rødkål og små brunede kartofler til jul.

Jeg glemmer aldrig første gang jeg affyrrede min nye luftpistol og jeg løb ind til min mor med den varme solsort i hænderne. Hendes misbilligelse medførte at jeg kun skød et par gråspurve i ny og næ i årene fremover, måske fordi min far forbandede gråspurvene og deres redebygning under bølgetagpladerne at jeg anså dem for at være mindreværdige i forhold til den sorte fugl, solsorten.

Men et og andet må være gået galt i den lille kriger Hansis liv, for nogle år senere, skete der det at far og mig endelig langt om længe fik fanget en af de mus vi havde løbende om efteråret ude i vores garage og udhus. Min far skulle lukke den ud af musefælden og jeg havde fået en greb (hvor der ikke var langt mellem "vingerne") i mine hænder og til opgave at give musen et præcist dræbende slag straks den kom ud.

Musen kommer ud og sætter sig "gud døder mig" på røven og kigger op på mig med sine øjne, og ligner en disney mus. Jeg glemmer aldrig det øjeblik hvor jeg så den mus i øjnene, og min far adrenalinivrigt og optændt råbte SLÅ, SLÅ NU!!! Jeg kunne ikke, og det var ikke fordi jeg ikke fik chancen, for musen sad der virkelig i længere tid, og jeg forhindrede endda min far i at tage greben fra mig, som han forsøgte. Min far var dybt skuffet over mig.

Min far var nøjagtig lige så skuffet over mine evner som musebøddel, som dengang jeg var igang med at tage kørekortet og jeg havde fået lov at køre vores Saab 900 fra Vildbjerg til Fredericia og jeg gik i stå i en lysregulering. Som dengang jeg begyndte at interessere mig for kristendom, hvor hans kommentar var, at det gik over igen, det var kun et stadium og at jeg måtte se at komme videre i livet.

Min far er kultur (et kulturmenneske, et åndsmenneske, et vertikalt menneske, meget anerkendt og rost soldat (vertikal kriger man (kulturen) kunne stole på)), han har kulturens vertikale vilje til at bryde med naturen for at forsørge sin familie. For ham ka det ikke være anderledes. Hvis familien skulle overleve måtte man slagte grisen eller sende den på slagteriet.

Tiderne har ændret sig, mit fars valgsprog, og hverken min far eller mig ville ha noget imod at skulle leve vegetarisk i dag, hvis vel at mærke Hansi fik lov til at lave de vegetariske retter som jeg er ferm til. Hvor jeg har en speciel kogebog der sikrer at hver eneste ret indeholder proteiner nok og i det hele taget er ernæringsmæssigt korrekt sammensat, til at man ikke får psykiske eller fysiske lidelser (følgesygdomme).

Det er meget vigtigt at vi forbinder vertikaliteten/kulturens bud, med Kristus, så vertikaliteten ikke udvikler sig til systematisk drab på mennesker (Nazi-Tyskland er den mest forfærdelige vertikale kultur og åndsstruktur verden nogensinde har set). For vertikalitet er i sit inderste væsen brud på naturen og naturens orden (plov i jorden og drab på dyr til føde (eventuelt drab på mennesker)), da det er kulturens bud, Guds bud at vi må gøre dette det nødvendige for at overleve. Hvis vi forbinder vertikaliteten med Kristus da er drab på mennesker i det mindste den største og alvorligste brud på det hellige.

Vertikalitet er et brud på naturens orden, det der gør at mennesket har herredømmet over naturen, både den ydre og den indre, vores eget indre naturliv.

Seksualitet og aggressivitet er vores medfødte instinktive vertikale dybdestruktur vi må forbinde med vores spiritualitet, vores vertikale spirituelle højdestruktur (ånds og bevidsthedsstruktur). Den modne orgasme er en forening af kønsorganerne og hjernen, som man kun opnår, eller når frem til, dersom man investerer hele sit hjerte i "projektet". En voksen mand der elsker en kvinde 100% må bryde med sin dyresjæl, sin kærlighed til dyr, ellers magter han ikke quinden, dertil er hun alt for farligt et bekendtskab. Ja der er en grund til at jeg blev kaldt "lille Freud" på psykologistudiet på Århus Universitet, det var dengang der var seksualforskning til i Danmark.



Nå men for min skyld ka vi godt i dag, da tiderne har ændret sig, anklage Gud/Kulturen for disse drab/slagt på dyr for at få CO2 miljøuvenlige bøffer på bordet.

Tiderne har ændret sig.

mange kærlige hilsner Hanskrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#8663 - 08/01/2010 14:51 Re: Red Solsorten og andre end dig selv [Re: ALH]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Anne - ALH.

Jeg mener, jeg forstår dine tanker, som jo er umiddelbare og sympatiske.
Men jeg får lyst til at inddrage Bhagavadgîtâ.

Måske er det, jeg her vil fremføre, ikke rigtigt forstået, men jeg ta'r chancen.

Det jeg tænker på er de tre "overskrifter": Handlingen, Indsigten og Hengivelsen.

Handlingen her er jo ikke på en krigsvogn at spænde buen og fyre den af i kamp, men i stedet noget så tilsyneladende uskyldigt, som at fodre fugle.

Hvorfor gør de fleste af os det?

Inderst inde er det vel for at opnå glæden ved at hjælpe fugle i nød - med en ganske lille indsats - modsat Samaritaneren, der påtog sig en meget anderledes tung byrde ved at hjælpe voldsofferet - endda gennem længere tid.
Men er det fuglens glæde, eller er det vores egen glæde, der driver os, når vi fodrer vilde fugle om vinteren?

Min fornemmelse er, at det nok mest er vores egen glæde, der driver os - og det er dét, mener jeg, den indiske bog fraråder - at vi lader os drive af "handlingens frugter".

Bruger vi vores indsigt, ved vi jo godt, at hvis vi fodrer fugle i nød, så påvirker vi den naturlige bestand af fugle, sådan at de bliver flere, end naturen har plads til - hvorved de for altid bliver afhængige af vores omsorg.

Er dét godt, at opelske en bestand af vilde fugle, der ikke kan klare sig selv, men som til stadighed er afhængige af vores omsorg - endda sandsynligvis i stigende grad år efter år?

Hvad Taverna-kattene og sommerhuskattene angår, så har vi gjort nogle vilde katte afhængige af foder fra os - ofte i en sådan grad, at de ikke er i stand til at fange en mus.

Er det godt at opelske en bestand af vildkatte, der er afhængige af sæsonbestemt fodring, som medfører, at de dør af sult uden for sæsonen?

Man kunne så - med denne indsigt - sige, at vi må påtage os det ansvar, vi har pådraget os, ved at starte fodringen, men selv for den mest motiverede næstekærlige sjæl ville det jo føre til at bestandene af de vilde fugle og katte, vi har fodret, vil vokse så voldsomt i antal, at opgaven bliver uoverkommelig, og vi ender derved - hvis vi er uden indsigt - med at gøre ondt værre.

I dette dilemma er det så, synes jeg, at hengivelsen til denne vidunderlige verden, vi lever i - og selv er en del af - kan hjælpe os til, med indsigten i behold, at handle på en god måde.

Det vist stadig rigtigt, at der dør ca. 20.000 menneskebørn af sult - hver dag (og dertil yderligere ca. 10.000 af sygdomme, som også stort set kunne være undgået), og det er vist stadig sådan, at manglende global hjælp medfører, at millioner af kvinder i U-lande føder flere børn, end de ønsker.
Og det er vist stadig sådan, at vores levevis i her i I-landene forurener atmosfæren sådan, at det især vil ramme menneskene og naturen i U-landene.
Og det er vist stadig sådan, at dét, at vi laver naturen om til et spisekammer for mennesker (og især husdyr) medfører, at den oprindelige naturs dyre- og planteliv uddør - ja for længst er uddød i et land som vores.

Hvilke handlinger er det da, vi med indsigt og hengivelse skal prioritere højest?

Og nar alt det er sagt, så vil jeg gå ud at vinterfodre fugle - vel vidende, at det mest er for min egen fornøjelses skyld smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (08/01/2010 14:52)
Top Svar Citer
#8664 - 08/01/2010 15:32 Re: Red Solsorten og andre end dig selv [Re: Hanskrist]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Hanskrist.

Du skriver at tiderne har ændret sig, men som jeg forstår dit indlæg, så ser det da ud til at du stadig tager udgangspunkt i de samme ideer som menneskeheden har gjort i utallige tider. Nemlig ideer om overlevelse og ofring.

Det med at ville hjælpe f.eks solsorten, det behøves vel egentligt ikke være så kompliceret. Man gør bare det man føler er mest rigtig. Hvis man har den indstilling i forhold til sig selv, så vil man automatisk heller ikke dømme andre for hvad de føler er mest rigtig.

Spørgsmålet kommer vel altid ind til hvad det er som motivere èn. Er det kærlighed og glæde, eller er det frygt og skyldfølelse?

Fra et højere perspektiv er der ikke noget som dør. Derfor er der heller ingen grund til at rende rundt at bekymre sig om overlevelse. Det mest praktiske og effektive kommer fra en indre følelse af klarhed og fred. smiler

Til Anne:

Bare gør det du føler er mest rigtig uden det bliver til en form for byrde eller bekymring. Stress tror jeg aldrig er noget godt udgangspunkt hvis man gerne vil være en hjælp for andre, dyr eller mennesker eller hvad form det nu end måtte være. smiler

Kærligst Jan.
Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 9 < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk