Til Ole Bjørn


Det er ganske enkelt noget vrøvl, som kun tænkes i højrepopulistiske hjerner - måske er det kun endda ønsketænkning.

Du, Ole Bjørn, mangler fuldstændig dokumentation for en sådan udmeldelse.

Hvad er mon din agenda for dette?

I mine efterhånden mange bekendtskaber med mennesker fra de kulturer, du lidt kryptisk henviser til, er der kun skuldertrækninger/overbærenhed over sådanne af dine noget tvivlsomme og kalkunjægeragtige affyringer!

jeg kan ikke lade være med at forholde mig til en enkelt bemærkning selvom den måske er ude af kontekst.

jeg var på Bornholm fornyligt. det er tredive år siden at jeg har været der og jeg havde glædet mig til at spise nyrøgne sild, deres specialitet.

Men de var ikke til at opdrive. Fiskekutterne lå fortøjet og arbejdsløsheden derovre er enorm.

Nu kan man ikke engang få en sol over Gudhjem, en røget sild med rå æggeblomme. Ikke nok med det, æggeblommen ville nok have været fyldt med salmonella.

Synd og skam.

Hej Treram.

Jo - der er jo mange måder at blande sig i et andet lands indre anliggender på.
Én måde er jo at gå ind med militær og nedskyde fortrinsvis den del af befolkningen, man ikke ka' li'.
En anden er diplomatisk dialog, en tredje handelssanktioner - og nu nævner du tillige nødhjælp efter naturkatastrofer.

Jeg er selvfølgelig heller ikke tilhænger af, at vi bare passivt skal se til, mens mennesker i andre lande lider nød på den ene eller den anden måde.

Det er vel forståeligt - men bestemt ikke tilgiveligt - at Myanmar/Burma's generaler ikke vil ha' fremmede ind i landet, fordi de - vel med rette(?) - frygter at miste deres magtposition derved.
Og hvor meget omverdenen kunne have øget nødhjælpen ved at overlade nødhjælpsmidlerne til generalerne, ved jeg ikke.
Men hvis vi virkelig ønskede at lægge pres på generalerne, kunne vi jo have indført sanktioner mod Myanmar/Burmas olieeksport.
Det ku' man imidlertid ikke enes om.

I det hele taget ser det mere og mere ud til, synes jeg, at vores stadigt stigende olietørst, får lov at "bøje moralen" - bl.a. på den måde, at lande, der har en velfungerende olieeksport, synes at være fredet i klasse A - uanset hvad de foretager sig.

Hvordan mon verden ville se ud, hvis vi allerede nu havde overflødiggjort olien?
Der er jo rigeligt med energi - ikke mindst solenergi - men det går alt for langsomt med at udnytte den, synes jeg.

Hvad Myanmar/Burma angår er det vist sådan at ca. 90 % af de forskellige folkeslag i landet er buddhister, som - har jeg hørt - ikke er til sinds at gøre oprør mod diktaturet (Forstå det, hvo som kan).
Om det virkelig forholder sig sådan, ved jeg ikke, men uden noget egentligt kendskab til forholdene vil jeg alligevel gætte, at en vestlig invasionsstyrke, der vælter diktaturet, og gennemfører nødhjælpen - samt overtager kontrollen med olien (Irak om igen) - vil være en umulighed uden Kinas samtykke - og det er vel også derfor UN/FN er lammet (Mon ikke det er Kina, der får olien i dag?).

Overordnet er jeg enig med dig, når du skriver:

"Menneskerettighederne må stå i første række her i verden."

men, som sagt, ser det ud for mig, som om olien får højere prioritet - fordi vi er for sløve til at frigøre os fra vores afhængighed.

Jeg er selvfølgelig heller ikke tilhænger af talebansk kvindeundertrykkelse, men jeg er endnu mere bekymret over vi ca. 6 milliarder menneskers globale fødevaresituation.

Der har - i hvert fald indtil for nylig - været mad nok i verden.
Alligevel dør ca. 20.000 børn af sult - hver dag!!! - uden at vi egentlig gør noget - snarere tværtimod.
Har de børn ingen menneskerettigheder?

Og nu er fødevarer blevet et spekulationsobjekt - og tillige brændstoferstatning.

Jeg ser, du gi'r araberne skylden for de høje oliepriser.
Om OPEC svigter sit erklærede mål om stabile og rimelige oliepriser, tør jeg ikke gøre mig klog på, men en stærkt stigende efterspørgsel er da i hvert fald også en væsentlig faktor, der påvirker prisen og tillige tærer på reserverne
(Men der er jo også lande udenfor OPEC, bl.a. Danmark, som kunne øge produktionen).

Jeg glæder mig over, at du heller ikke er tilhænger af, at vi skal "pådutte dem vore vestlige idealer".

Og når vi har fået løst både den globale energikrise og den globale fødevarekrise, må vi vel se at finde ud af, hvad der er den rette balance mellem global omsorg for vore medmennesker - og respekten for andres meninger og holdninger.

M.v.h. Arne.

Kære Arne.

Det kan ikke være undgået din opmærksomhed, at danske børnehaver har måttet sløjfe leverpostejmadder på grund af islamisk pression. Det har aldrig været et krav fra de ortodokse jøder i Danmark skønt deres "griseforbud" er endnu strengere end muslimernes.

Dette er fulgt op af yderligere krav til skolerne om særskilte baderum og -tider, og en kraftigere adskillelse af drenge og piger, og endda en adskillelse af muslimske og kristne piger. Hospitalerne klager også over muslimers krav om ændrede procedurer, der besværliggør deres arbejde. Sådanne ting kan selvfølgelig henføres til religiøst hysteri, kombineret med en total mangel på respekt for dansk levevis og danske traditioner.

Men når danske medier må indføre selvcensur overfor udtalelser om islam på grund af trusler om repressalier fra islamiske regeringer, så er der tale om indblanding i andre landes anliggender. Det er nu nået så vidt, at danske redaktører har fået krav om at møde op i en jordansk retssal, for at blive idømt straffe efter jordansk lov for i Danmark at have begået fuldt lovlige handlinger efter dansk lov.

Vi har i praksis set, at truslerne om repressalier fra islamiske regeringer ikke er tomme. Organiseret boykot af danske varer og oppiskning af pøbeloptøjer mod danske repræsentationer er foregået i mange islamiske lande af deres presse og TV, som er helt under kontrol af deres regeringer. Danmark er af disse regeringer blevet gjort til en prügelknabe, som de kan teste deres styrke på. Vi må jo ikke glemme, at langt større medier i mange andre vestlige lande både før og efter JP's artikel har bragt langt værre smædetegninger af Muhammed end Vestergaards relativt uskyldige bombeturban. Men dem har der ikke været officielle repressalier imod.

Når islamiske religiøse autoriteter udsteder en dødsfatwa over en statsborger i et andet land, der ikke har overtrådt sit eget lands love, så er der også tale om indblanding i andre landes forhold. Når deres herboende imamer kommenterer muslimske drenges massevoldtægt af danske piger med, at "det er pigernes egen skyld", og prædiker at sharialoven står over dansk lov, så er det indblanding i danskernes suveræne ret til at afgøre, hvad der er lov og ret her hos os.

Islamiske terroraktioner og religiøst begrundede mord på enkeltpersoner er blevet hverdag i Vesten. Flere og flere må i dag leve under konstant politibeskyttelse på grund af islamiske dødstrusler. Af samme grund er TV-overvågninger af det offentlige rum i konstant stigning, og vi må nu acceptere omfattende sikkerhedscheck og håndbagageforbud, når vi skal ud at rejse. Det er i allerhøjeste grad påtvungne ændringer af vores adfærd.

Når de islamiske lande gennem de sidste 50 år metodisk har presset olieprisen i vejret til det 50-dobbelte, så er det ikke fordi det er blevet væsentligt dyrere at hente olien op. Det er heller ikke for at begrænse afbrændingen af fossile brændstoffer. Det er heller ikke for at give deres befolkninger mad og uddannelse. Det er et velovervejet angreb på vestens økonomiske struktur, som skal øge deres egen militære og økonomiske magt, så det islamiske imperium kan vokse sig stort.

Hvis nogen kan siges at have "overmenneske-mentalitet", må det da først og fremmest være de islamiske fundamentalister.

Vores held er, at de indbyrdes er uenige om, hvem der skal være deres leder, selv om flere har aspireret til posten. Men de har da forlængst kikket Vestens svage punkter ud, og angriber dem uafbrudt. Den tredie verdenskrig er ikke en kamp mellem hære, men en "guerillakrig" om landenes infrastrukturer.

Mig bekendt er danske soldater aldrig blevet beordret til at dræbe uskyldige civile. Hvor har du den idé fra? Men det giver mig da anledning til at se på, hvad Danmark egentlig har gjort mod de islamiske folkeslag.

Vore FN-styrker i Afghanistan har hjulpet med til at fjerne et grusomt religiøst diktatur, så folket der kan få ret til selv at vælge deres styreform og deres ledere. Hvad galt er der i det?
De drab, der er sket, har været i selvforsvar mod angribende taliban-folk.

I Irak har vi og andre lande hjulpet USA med at fjerne en diktator, som begik folkemord og startede flere krige mod andre muslimer, som både kostede mange dræbte og udhulede hans eget lands økonomi. Nu kan folket selv vælge deres styre. Hvad galt er der i det? Vi har hverken påtvunget dem en vestlig forfatning eller krævet adskillelse af stat og kirke.

Derudover yder vi et forholdsmæssigt stort hjælpearbejde i disse og andre muslimske lande, selv om vi desværre må konstatere, at en del af vores hjælp ender i lommen på korrupte styrer.

Jeg kan ikke se noget moralsk forkasteligt i disse handlinger, tværtimod. Det er ikke i nogen menneskers interesse at leve i angst for voldsmænd og magthavere, hvadenten de er verdslige eller religiøse. Vores "indblanding" har aldrig haft til formål at dominere disse landes befolkninger eller påtvinge dem vores kultur.

Men det er, hvad den aggressive del af islam har til formål. Det hjælper ikke at lukke øjnene og ønske problemet væk. De sidste 30 års udvikling har vist en konstant stigende muslimsk indflydelse i Vesten, og forhandlinger om en begrænsning af denne indflydelse har vist sig nytteløse. Til overflod bekender de rabiate fraktioner af islam nu åbent, at deres mål er et verdensomspændende kalifat, hvor alle er underlagt sharia-lovene.

Ikke-indblandings-politikken fungerer udmærket i et samfund af suveræne nationalstater. Men når suveræniteten ikke anerkendes af islam, og verdens nye mål er et fredeligt globalt samfund, så er denne politik en illusion. Der må nytænkning til.

Vi har haft et Folkeforbund, der spillede fallit. Nu har vi et FN, der har vist sig at være lige så magtesløst i bestræbelserne på at skabe global fred. Tilbage er kun forskellige former for magtanvendelse. Hvem der skal administrere den, og hvilken form den skal have, er et emne, som vi alle må tage stilling til.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Til Oscar.

Dine primitive "venstre-populistiske" smædeord gør altså ikke noget indtryk på mig. At du som så mange andre naive politisk indoktrinerede idealister vælger at lukke øjnene for de politiske realiteter, er nemlig ønsketænkning om noget.

Det hjælper ikke, at du vil lege titte-bøh. Vi andre er ikke babyer, og kan se både problemerne og din fornægtelse af dem klart. Du kan se nogle af mine dokumentationer i mit svar til Arne herover.

Men du behøver da ikke at nøjes med at tage mine ord til troende. I masser af lande i både øst og vest taler man i disse dage om Al Qaedas militære angreb på Danmark. Men måske er din politiske uvidenhed så stor, at du ikke er klar over, at man overalt i verden anser et angreb på en ambassade for et angreb på landet selv.

Min agenda er ganske enkelt at åbne naive folks øjne for, hvad der er ved at ske. Når vi udsættes for salami-metoden med små ændringer af gangen, er de fleste mennesker tilbøjelige til at overse, hvad der rent faktisk hænder udviklingsmæssigt. Det er islamismens enkle taktik, som du altså også naivt er faldet for.

Hvad enkeltpersoner af udenlandsk herkomst mener om islams langsigtede mål og kultursammenstødet er uvigtigt. Nogle af dem er flygtede fra disse kulturer, og har den stik modsatte opfattelse af dine "multikulturelle" venners.

Hvis man vil forstå en anden kultur, skal man tage dertil. Der er en verden til forskel på blot at diskutere religiøs fanatisme og grusomheder, og det chok man får, når man oplever det i praksis i disse lande.

Sov du bare videre, Oscar. Noget kunne tyde på, at du lever i en selvkonstrueret drømmeverden.

;)

.