Kære Anne.

Du behøver så sandelig ikke at beklage noget som helst; dit spørgsmål er velkomment, idet jeg godt kan se, at det, som jeg skrev, kan være lidt dobbelttydigt.

Min brug af ordet ’forkærlighed’ er inspireret af Kierkegaard. Han sondrer i Kjerlighedens Gjerninger mellem to former for kærlighed. Den ene, som man for eksempel kan have over for mennesker, der står én nær – børn, søskende eller den elskede – kommer mere eller mindre automatisk. Det er ikke den form for kærlighed, kristendommen fordrer, thi den kan alle og enhver nære, og han bruger derfor betegnelsen ’Forkjerlighed’.

Men kristendommens bud går ifølge Kierkegaaard langt dybere, idet der er tale om den fuldstændigt uselviske kærlighed over for næsten. Forholder det sig iøvrigt ikke således, at I teologer her bruger ordet ’agape’ om denne kærlighed til forskel fra ’eros’?

Det, som jeg forsøger at bringe til udtryk er, at så længe vi har forkærlighed for dette eller hint, eller så længe vi hader dette eller hint, så er risikoen for, at vi over for andre handler i selvisk egeninteresse, nærliggende.

Men hvis vi har løftet os fri af den selviske egoisme, der kan give sig udslag i enten tiltrækning eller afsky (had), er vi frigjorte fra disse tilskyndelser, og står derfor tilbage med friheden til at handle etisk. Vi er ikke længer i vore følelsers vold, men kan handle uden attrå og uden afsky.

Jeg håber, at ovenstående gjorde det lidt klarere, men du er velkommen til at komme igen, hvis du fortsat finder det dunkelt.


Med venlig hilsen

Kristian

Hej igen Kristian

Jo, jeg læste det nok som en modsigelse, men kan nu se, at det skyldtes Kierkegaards begreb om forkjerlighed som en mere automatiseret form for kærlighed i stedet for den fuldstændige uselviske kærlighed, som Kierkegaard finder i kristendommen. Jeg havde ikke den sondren med i min læsning.

Jeg må imidlertid indrømme, at nogle af dine sætninger volder mig lidt problemer i den forstand, at du nok bruger et andet sprog og måske en lidt anden forståelseshorisont end mig som f.eks. her:

"Men hvis vi har løftet os fri af den selviske egoisme, der kan give sig udslag i enten tiltrækning eller afsky (had), er vi frigjorte fra disse tilskyndelser, og står derfor tilbage med friheden til at handle etisk. Vi er ikke længer i vore følelsers vold, men kan handle uden attrå og uden afsky."

Det er dog pt. for omfattende for mig at uddybe, hvorfor jeg er uenig (eller undersøge hvorvidt jeg er uenig), da dette ville kræve en mere udførlig beskrivelse af de strukturer, der fører til selvisk egoisme samt en beskrivelse af følelsernes betydning, fordi følelser faktisk kan være vinduer til en mere ærlig og kærlig tilgang til tingene, hvorigennem det etiske kan udfolde sig (mao at kunne bruge sit hjerte 'på trods af' sin sårbarhed). Jeg vil i den forbindelse trække på egne erfaringer, men ofte kan det være svært at udlægge på en måde, som andre kan forstå eller referere til.. Jeg vil dog ikke udelade, at jeg vender tilbage med mere

Mvh
Anne

Mener du hermed, at det at forsøge at undgå at abstrahere for meget er at "gå i for små sko" - eller kunne der være tale om en "fordom" fra din side eller fra de i "store sko"?

Jeg er med denne lidt knudrede sætning vist bare ikke enig med dig..

Mvh
Anne

Kære Arne du afslører dig selv, du træder i spinaten, træder i med begge ben.

Du viser netop at dit gudsbegreb ikke er det kristne gudsbegreb og at det er abstrakt tænkning, gold og kold og helt uden kærlighed til det konkrete menneske og dets personlige historiske liv og skæbne.

Kristendommen står for det modsatte som du og Thomas og Kræn-p præsenterer os for, kristendommen står for kærligheden, Guds Kærlighed, Kristus, til det helt konkrete menneske og dets personlige historiske liv og skæbne.

Længere væk fra de oprindelige tanker om Gud i Kristus, om Kristus som Guds kærlighed, kan vi ikke komme. Det er en abstraktion, det er goldt og koldt, gys hvor jeg fryser, lad mig komme tilbage til kristendommen. Jeg ka ikke leve med denne abstraktion og ligegyldighed overfor det konkrete menneske, dets personlighed liv og skæbne, som jeg i Kristus, Guds kærlighed, vil gøre alt for at bevare og beskytte.

Kristendommens Gud græder og elsker, sørme så må man sige at jeres Gudsbegreb heroverfor er en intellektuel abstraktion som ej heller har overlevet i kontinentaleuropæisk filosofi og teologi.

tænk hvis jeg ikke var med på debatten, hvad kunne I så ikke finde på at bilde folk ind. Godt Anne bliver uddannet på Universitetet så hun aldrig ukritisk skal godtage jeres abstrakte tænkning om Gud og mennesket.

Der er ingen af jer der har føling med kristendommen. Endsige forstår kristendommen, den bliver udvandet af falske ideer og gudsbegreber og tanker om mennesket og gud. Det er faktisk grotesk hvilken falsk drejning og udvanding kristendommen udsættes for af fremmed indflydelse.

mange kærlige hilsner Hanskrist.