annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15538991
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372510
Et andet syn 1980929
Jesu ord 1518467
Åndelig Føde 1466259
Galleri
Efterårsjævndøgn Rødhus
Hvem er online?
0 registrerede 285 gæster og 91 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 11 < 1 2 3 4 ... 10 11 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#8445 - 11/12/2009 11:06 Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA [Re: Kræn-P]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Kristian - Kræn-P.

Tak for svar.

Hvad der især fanger min interesse er, som du skriver:
Citat:
Et generelt træk er, at det inderste i alt er ’brahman’, som er neutrum og upersonligt. Det er også det inderste i ethvert levende væsen, og her bruger man betegnelsen ’atman’.

Det ligger jo ikke særlig langt fra, hvad jeg ikke har kunnet finde andre ord for end, sandheden bag altings væren.

På nettet http://www.kentaurnet.dk/o-87/ fandt jeg denne korte beskrivelse af Bhagavadgita:

Citat:
Bhagavad-Gita
(Sanskrit) Bhagavad-Gita er et afsnit af det store hinduistiske epos ”Mahabarata” (den store krig). Bhagavad-Gita betyder “herrens sang” eller ”den helliges sang”. Den be-står af en dialog i 18 samtaler mellem Krishna (Vishnus avatar, Ishvara, det højere selv), der her optræder som vognstyrer, og disciplen Arjuna, hærføreren (“den hvide”, mennesket eller det lavere selv). Den indeholder den højeste etiske undervisning, der findes i hinduernes hellige skrifter, og måske den højeste, der overhovedet er skrevet. Den er på en gang en historisk beretning og en overordentlig okkult afhandling, der – ligesom alle andre hellige skrifter - kræver syv nøgler for at kunne læses og forstås i sin fulde betydning.

Her fandt jeg også en beskrivelse af Brahman:

Citat:
Brahman
(Sanskrit) Brahman er den hinduistiske betegnelse for det absolutte. Det samme som vedantinernes Parabrahman – det ufattelige, evige, alt gennemtrængende princip, hvorfra alt udgår, og hvortil alt vender tilbage. Brahman er upersonlig, uden køn, uden attributter og kaldes derfor DET.

Fra nogle af den multireligiøse M.K. Gandhis skrifter ved jeg, at han elskede Bhagavadgita.

Så jeg slipper nok ikke udenom at give mig selv din bog i julegave smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (11/12/2009 11:06)
Top Svar Citer
#8448 - 11/12/2009 14:42 Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Hey Kræn-p, Arne og Michael og Serotonin og alle I andre, også halvsvenskeren.

Brahman
(Sanskrit) Brahman er den hinduistiske betegnelse for det absolutte. Det samme som vedantinernes Parabrahman – det ufattelige, evige, alt gennemtrængende princip, hvorfra alt udgår, og hvortil alt vender tilbage. Brahman er upersonlig, uden køn, uden attributter og kaldes derfor DET.

Et generelt træk er, at det inderste i alt er ’brahman’, som er neutrum og upersonligt. Det er også det inderste i ethvert levende væsen, og her bruger man betegnelsen ’atman’.




Nogle ville sige, æv hvorfor har vi ikke sådanne spekulationer og meditationer og overvejelser i moderne tænkning om disse inderste ultimative forhold. Men det har vi, også i Europa, man behøver ikke gå over åen efter vand.

Siden Kant er Brahman behandlet under "tingen i sig selv" med hensyn til den ydre verden. Naturen er ikke det, hvori de love, vi kalder naturlove, gælder - men omvendt: i den udstrækning vi betragter noget ud fra den slags "loves" perspektiv, konstituerer vi det som "natur", der fremtræder, men i den udstrækning vi betragter det i spontanitetens og frihedens perspektiv, er der tale om "ånd" ("Ånden i naturen" eller Brahman).

Atman er siden Kant behandlet under begrebet Frihed (nøjagtig som Paulus kæder man ånd og frihed uløseligt sammen (se 2 Kor 3, 17)). At mennesekt er en åndelig skabning, eller har Guds Ånd, betyder at det er et historisk væsen der handler frit og etisk og ikke efter nødvendighed, naturens eller samfundsideologier, fiktive illusioner.

I vesten kæder man ikke bare Brahman og Atman sammen, dette ville i vesten være at gøre Naturen til Gud (eller flytter Gud ud i kosmos), og man betragter i vesten mennesket som et historisk skabende frit væsen der ikke kun er en del af naturen, en del af noget stort altomfattende her (mennesket er ikke til i neutrum og det, men med i et sandt historisk drama). Dyr kan forklares som natur, men ikke mennesket, for mennesket har ånd, har frihed, og er derfor som sprogbrugende væsen fri til at skabe historie og kultur (fri selv i forhold til Brahman, hvorfor man ikke underkaster sig "DET" i vesten, Gud er ikke noget neutrum, noget udifferentieret noget i vesten). Denne menneskeforståelse fører til radikal humanisme og store samfundsomvæltninger (rensæssancen, reformationer og revolutioner) i vesten. Noget der aldrig ville være sket om man havde knyttet Atman til Brahman eller underordnet Atman under Brahman. Derfor bliver vestens Gudsbegreb (subjekt begreb og forståelse, eller menneskeforståelse) kvalitativt anderledes.


Alle ka li og enes om Brahman, og alle ka li og enes om Buddha eller Buddhismen, og alle ka li og enes om Jesus, og alle ka tale om Gud og Allah; men alle kommer op at skændes jorden over når talen kommer ind på Kristus (Kristus Jesus), her skilles vandene, her skydes det kontroversielle ind, nu bliver det personligt, kulturelt og sprogligt, begrebsmæssigt, nu løftes tingene ud af neutrum, ud af "det", ud af naturen, nu bliver det værdiladet og etisk, nemlig friheden og ånden fra "DET", frihed fra Gud Natur, eller frihed fra dette neutrum. Hvad skyldes det, jo en bestemt person, ved navn Paulus, der blev fader til kristendommen og vesten, og her har vi friheden og ånden fra Gud. Her er mennesket ikke en del af noget stort, en del af kosmos, en del af noget udifferentieret "Det" noget; men Kosmos og "Det" er en del af mennesket i stedet for, fordi mennesket står frit, står som ånd, som historisk væsen og er ikke bundet til nogen Gud (ikke engang den kristne Gud). Fordi Gud hos Paulus stiller sig på menneskets side, og vi får Gudmennesket eller Kristus, de nye skabninger mennesket er i Kristus, hvor vi har ånden og friheden fra Gud.


Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle, bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein og hovedmanden bag Barmenerklæringen).

Dette betyder at vesten har hovedvægten på radikal humanisme, mennesket/egoet (transcendentale jeg (fra de første egentlige kristne filosoffer, Descartes og Kant, Fichte og Hegel/Marx)). Alt dette har sit udspring i Paulus, der genaktualiseres med renæssancen, Luther, Descartes og Kant; hvor hovedvægten er på antropologien, eller mennesket, den kristologiske antropologi og ontologi (jeg-et eller Kristus eller Kristus-jeget, altså den kristne opfattelse af mennesket som et frit væsen ud fra Pauls definitioner).

Alle (jmp, Stausholm og Rubæk) fornemmer der er noget underligt noget ved ham Paulus, han er ikke som andre, der er noget aparte ved den mand, en anderledeshed. Det er da også Pauls evangelium om Kristus Jesus der jorden over skille vandene når folk af forskellig observans mødes. Alle ka som jeg skrev ovenfor enes om Brahman, om Allah og Gud, om Jesus osv., men straks talen falder på Kristus Jesus, så er helvede løs, eller så er det et varmt kontroversielt emne eller kartoffel man har rørt ved. Også derfor forsøger man at nedtone det specifikke ved kristendommen i dag, fordi det er politisk korrekt i relativismens navn og religionsmødernes konsensus navn at enes og nedtone et eventuelt forskelligt menneskesyn og syn på Gud.

Pauls anderledeshed, den opdagede Barth med sit epokegørende værk om Romerbrevet. Barth opdagede at det var antropologi, Kristologisk antropologi det han læste i Romerbrevet. Det var Gud der havde stillet sig på menneskets banehalvdel og givet os sit Ja og fornægtet sig selv. Paulus blander aldrig sin Kristusmystik, altså den Kristologiske antropologi og ontologi med Gudsmystik. Dette sker først med Johannes og den hellenisering der overtager kristendommen efter Pauls død. Således er også Rubæk's begreb og new age ide (Dan Brown og Klaus Berger) om den Paulinske Kirkekristendom helt hen i vejret, for Kirkekristendommen er syltet ind i græsk metafysisk tænkning, som på ingen måder ligner det Paulus siger gør sig gældende om Gud og mennesket og Gudmennesket Kristus.

Takket være Pauls antropologi, den kristologiske antropologi og ontologi, bliver subjekt forståelsen anderledes i vesten. Og Hegel kalder da også det modernes fødsel, det moderne menneskes fødsel, for kristendommens fødsel. Kimen til det moderne frigjorte menneske er Kristus Jesus, evangeliet om Kristus Jesus, Gudmennesket. Den humanisme og antropologi der findes hos Paulus er så radikal og meget anderledes end hvad vi møder i alle andre religioner. En religiøs mystiker og religionsstifter af de største af slagsen, der samtidigt er Tænkningens og Frihedens Apostel (akademisk dannet med tværvidenskabelig overblik, der bruger begreber og behersker forskellige diskurser om subjektet) er aldrig set før siger A. Schweitzer. Dette er gådefuldt at den samme person har begge sider med på højeste plan, for normalt falder det gerne ud til den ene side.

At alt hos Paulus var frihed og ånd fra Gud og over til mennesket, endda så meget at selv tænkningen var fra Gud, dette er det der fylder mennesket i vest med stolthed og styrke og som gør at vi har fri taleret overfor Gud og enhver tekst, religiøs tekst. Paulus taler da også om at de nye skabninger vi mennesker er i Gud, der er vi virkelig frie og frimodige (har fri taleret) og levende og stolte overfor Gud, og endda ingen hellige tekster kan komme imellem os og de tanker vi har direkte fra Gud i Kristus (i vores Gudmenneskelige natur). At Paulus formår at blive i sin Kristusmystik, på den antropologiske banehalvdel er fremragende set. Det er meget vigtig også at have for øje at Paulus ikke opererer med en homogen menneskemasse eller størrelse. Der er nemlig Adam-mennesket, det der lever under loven, religiøs ordning og indflydelse, altså under overjeget, afguderi, fiktive illusioner, og så derfor ikke er Herre i eget Hus og ikke forstår sine hensigter (Rom 7),,, og så er der Kristusmennesket, de nye skabninger i Kristus, disse mennesker er frie og lever som det Guds nådeskraftværk Paulus fortæller om i forbindelse med sin kristologiske antropologi og ontologi.

Kristendom er anti-muslimsk, hvor muslim betyder en der underkaster sig Allah/Gud. Kristendom er opbygget nøjagtig efter det modsatte princip.

I den sammenhæng er en lille sjov historie på sin plads, så folk ikke tar fejl af mig. For da jeg flyttede fra Holstebro til Nørresundby, der flyttede jeg fra en lejlighed i et "indvandrekvarter" med aggressive politiske toner og optøjer dagligt, hvor især de unge piger førte an. I forbindelse med at jeg bar mine flyttekasser ud blev jeg hyldet som menneske, fordi som flokken sagde; "du er det eneste menneske vi kender, der aldrig gør forskel på folk". Det er vigtig at vide at det er som tænker og teologisk tænker og filosof at jeg stiller skarpt på tingene. Dette svarer til at min svoger og min nabo efter at have været sammen med mig dagligt igennem flere år, pludselig fik et chok da de fandt mig som HansKrist på religionsdebatten. De anede ikke at jeg var kristen og endda hard core kristen tænker. Jeg ka også være på arbejdspladser og i golfklubber og andre idrætsklubber uden at folk ville ane noget (og det er ikke fordi jeg er anonym og falder i med tapetet eller omgivelserne skal jeg hilse og sige). Dette skyldes at for mig er kristendom radikal humanisme, det er fri og selvstændig tænkning, forstandighed (Paulus og Kant), det er spontanitet og livlighed (Kant Paulus) når man er sammen med andre mennesker, det er forstandighed og et stærkt jeg eller person inde bag ved der bliver i sproget og i kommunikationen og aldrig falder ned på "DET" niveauet, som aldrig går under niveau, under mennesket eller jegets niveau, personniveauet og spiller mystisk "det" agtig eller ubevidst og som ikke vil vise følelser eller begær, længsler eller ønsker. I Kristus er der intet, neutrum eller "Det" over mig, der er intet Brahman, jeg er fri, jeg er et Kristusmenneske der orienterer mig imod historien (balladen og interessekonflikterne), altså personer og det personlige, folks skæbner og konflikter. Jeg tilhører historien primært og ikke naturen, jeg er ikke et DET væsen. I JEG ER, udsagnet er det JEG-et der har primat over ER, over "det" (friheden og ånden der har primat over naturen (man kunne også med en vis forsigtighed sige at Atman har primat over Brahman, eller man kunne sige med Berdyaev at; "jeg ikke er en del af naturen, men naturen en del af mig")).

Derfor siger jeg fra overfor, eller identitetsmarkerer jeg, overfor østens religiøse indflydelse som den er kommet via det vi kalder for nyreligiøsitet igennem de sidste mange år. Ingen mennesker skal neutralisere mig, føre mig bag lyset eller køre mig under niveau, under sproglighed og kommunikation, historie og skæbne (interessekonflikter/(Marx) og tiltrækning/libido (Freud og Jung)), under person niveauet og ned i "det". Under meditation kan man ikke undgå at forholde sig til "det", og hvad pokker det første man finder er JEG-et og DU-et; hende og mig, ham og hende. Barnet og moderen og faderen. Bevidstheden er fyldt med motiver, billeder og arketyper og er kendetegnet ved intentionalitet fra ende til anden.

Men meditation er stadig spændende og "det" spiller da også en rolle. Men jeg har intet neutrum eller neutralt fundet endnu, intet udifferentieret fundet endnu. Som Berdyaev siger, det er et drama uden lige. Der er heller ingen ro, alt er ild og krig/strid (interessekonflikter (den ene ide forsøger at æde den anden ide, som en anden rytter rider jeg på kæpheste)) og man kan ikke bade i den samme flod to gange. Hver gang jeg sætter mig og mediterer, aner jeg ikke hvad der sker, på den måde er det dramatisk spændende og lidt en spændingsgyser, alt efter temperament.

Når overjeget, hverdagens larm af ideer og tanker, hidrørende kulturen, falder til ro i en meditation, kunne man tro, endelig fred og ro, men for pokker så begynder først dramaet, dette drama, hvor man selv er hovedpersonen. Al hverdagens usexede trivialitet og servilitet afløses af seksualitet og erotik, af længlser og drømme og minder, af triumf og nederlag, af oprør og aggressivitet. Hvor skal man gå hen for at forstå disse ontologiske stærke og påtrængende forhold, jo man skal til Jung, man skal til Hegel og Marx og Freud og Bergson. Østen har ingen rimelige forklaringer på hvad der sker under en meditation. Østen (Cohen også) mediterer ikke autentisk, på sandheden som åbenbaring, men på en formening og fordom om bevidstheden. Jeg er opdraget under sandheden som åbenbaring (Paulus, Heidegger, Jung og Nietzsche), hvor det er det autentiske menneske, eller det sandt menneskelige, der åbenbares mere end det er noget åndeligt eller guddommeligt, noget sublimt bevidsthedsmæssigt uden kød og blod. Kort sagt i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod. Dette er denne vægtlæggen på egoet, mennesket og antropologien der er den levende sande autentiske tradition om mennesket, om hvem jeg er.

Jo mere jeg mediterer jo mere aktuel bliver Jung og Nietzsche (Heraklit), Husserl og Heidegger og Løgstrup og Bergson.

Jeg er spændt på hvordan jeg en dag vil opfatte Gîtâ -en. Ud fra Kræn-p's essay i bogen, der præsenterer forskellige forståelse af Gîtâ -en,, kan jeg jo godt fornemme i hvilken retning jeg hælder.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#8460 - 12/12/2009 13:43 Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA [Re: Kræn-P]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Lektørudtalelse

Når man som forlag udgiver en bog, kan man sende den til DBC, som sørger for registrering i biblioteksystemet, så den kan ses på ’bibliotek.dk’. Samtidig bliver der udarbejdet en lektørudtalelse, som bibliotekarer og andre professionelle har adgang til.

I dag har jeg med posten modtaget den lektørudtalelse, som er udarbejdet vedrørende den nye oversættelse af Bhagavadgita. Jeg ville gerne have bragt en fuldstændig afskrift af udtalelsen, men reglen er, at jeg kun må citere ti procent fra den.

Lektøren hedder Ellen Lind Jensen, og hun angiver som målgruppe for bogen: Indologer, professionelle samt ihærdige amatører. Hun har ikke selv udddannelse i sanskrit, men skriver i øvrigt:

»Jeg har ikke forudsætninger for at bedømme kvaliteten af oversættelsen, men kun grund til at tro, der er tale om et dygtigt og sobert arbejde. Det er krævende læsning.« (Citat slut).


Med venlig hilsen

Forlaget Gammelmark
v/ Kristian Pedersen

Top Svar Citer
#8462 - 12/12/2009 14:54 Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.

Jeg ser, du stiler et næsten uendelig langt indlæg også til mig.

Det ka' du godt spare dig.

Jeg respekterer naturligvis fuldt ud din ytringsfrihed, samt at du har de meninger m.v., du har.

Men de er ikke mine.

For mig er de ikke sandhed, og de inspirerer mig ikke på nogen måde.

Så jeg ville spilde min tid, hvis jeg begyndte at læse, hvad du skriver smiler

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#8463 - 12/12/2009 16:05 Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
Hey Arne,,, nøjagtig på det punkt misforstår du mig, som mange andre misforstår mig.

Jeg vil blive ved og ved med at skrive til dig og om dit ståsted, hvilket jeg også har gjort i forhold til Esther, disciple og Vang og andre, der har bedyret at de ikke læser mig.

Om I svarer mig eller ikke svarer mig, betyder ikke alverden for mig, dette er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at de velbegavede bebattører læser hvad jeg skriver en godbid er her (1)* , så de kan se der er et alternativ til det du skriver og så til det du gør oprør imod (folkekirkekristendommen og kristendommen i det hele taget).

Det jeg gør er altid at stille et alternativ op, så folk ikke skal tro at alternativet til folkekirkekristendommen er det du disker op med, men der findes faktisk et meget mere konstruktivt og meget anderledes alternativ der er kontinentaleuropæisk tænkning.

Mange tror at alternativet til folkekirkekristendommen eller kristendommen i det hele taget, er det du præsenterer os for, det Rubæk, Esther og Jan Serotonin præsenterer os for, eller det Kræn-p (der i sin tid fravalgte kristendommen) står for. Langt de fleste mennesker er hoppet på "jeres" vogn, fordi de ikke kendte den helt tredie mulighed, nemlig moderne teologisk kontinentaleuropæisk kristen tænkning, hvor især Nicholas Berdyaev spiller en afgørende rolle, og manden med rod i den ortodoxe tænkning og tysk idealisme (Kant begejstret), blev også anerkendt fra alle sider (Tillich er nærmest elev af ham og Jacques Maritain kom privat til Berdyaevs søndagsmøder).

Hvorfor den kontinentaleuropæiske tænkning ikke er forstået, har Allan Bloom redegjort for i "Historien om Vestens Intellektuelle forfald". Der er simpelthen en hel generation af det vi forstår ved højt uddannede mennesker, der sprang den kontinentaleuropæiske tænkning over. På grund af dette intellektuelle forfald var der mange der vendte sig mod østens filosofi uden at have forstået de kontinentaleuropæiske giganter, fra især tyskland og frankrig. At man har strøget filosofikum har selvfølgelig ikke gjort tingene bedre.

Problemet er at når du ikke læser hvad jeg skriver, da bliver du sårbar overfor kritik (fx dersom Anne eller Y læser mine indlæg, får hun/han på hånden foræret en lang række argumenter imod dit Gudsbegreb og dine tanker om kristendom og religiøsitet). Jeg er iøvrigt påvirket af 2 ortodoxe tænkere, så du går også glip af at orientere dig i ortodox tænkning.

Du ville blive meget klogere på en lang række forhold hvis du læste mine indlæg. Og at blive klogere det er altså det du ligestiller med at spilde din tid . Jeg tror du hurtigst muligt skulle komme ud af den vildfarelse at dette at blive klogere er det samme som at spilde sin tid.

Ud fra en anden betragtning kunne man også sige at det er spild af tid for dig at læse mig fordi du nøjagtig ved hvad jeg står for. Men dette er ikke tilfældet, du er ikke i nærheden af at forstå de religionsfilosofiske pointer jeg disker op med, hvilket man kan se på det du skriver.

Det er ellers et af de vægtigste indlæg længe, måske nogensinde, hvis vi tænker religionsfilosofisk, ja af høj høj kvalitet er det mit indlæg du afviser. Men jeg vil tro der kun findes en 2 - 3 debattører der magter at læse og forstå mit indlæg. Ikke fordi det er så vanskelig at forstå, for min formidling, af et svært tilgængeligt stof, er udmærket yeah ; men fordi det kræver at man er kommet ud over sine narcissistiske barnlige projektioner og forestillinger om det med Gud, Ånden eller bevidstheden. Nøjagtig det der sker i den kontinentaleuropæiske tænkning fra Kant over Hegel/Marx og frem til Husserl og de endnu større elever, Heidegger, Sartre og Løgstrup. Og ikke mindst Barth, der rev Gud løs fra livet og Heidegger der rev livet løs fra Gud; er nøjagtig det skridt der gør at den kontinentaleuropæiske tænkning er meget dyberegående end østens tænkning, når det gælder Ånd og bevidsthed (hvor fordommen er at det forholder sig omvendt). Har Barth og Heidegger så noget til fælles, ja så meget at Heidegger siger på et tidspunkt at åndeligt liv findes der faktisk kun hos Karl Barth.

Hvis man ønsker at forstå mennesket, og da især mennesket, så vidt det angår ånden og bevidstheden (altså en erkendelsens antropologi), så er det sørme i europa, og på kontinentet at det har sneet.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

(1)*:

Siden Kant er Brahman behandlet under "tingen i sig selv" med hensyn til den ydre verden. Naturen er ikke det, hvori de love, vi kalder naturlove, gælder - men omvendt: i den udstrækning vi betragter noget ud fra den slags "loves" perspektiv, konstituerer vi det som "natur", der fremtræder, men i den udstrækning vi betragter det i spontanitetens og frihedens perspektiv, er der tale om "ånd" ("Ånden i naturen" eller Brahman).

Atman er siden Kant behandlet under begrebet Frihed (nøjagtig som Paulus kæder man ånd og frihed uløseligt sammen (se 2 Kor 3, 17)). At mennesekt er en åndelig skabning, eller har Guds Ånd, betyder at det er et historisk væsen der handler frit og etisk og ikke efter nødvendighed, naturens eller samfundsideologier, fiktive illusioner.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 11 < 1 2 3 4 ... 10 11 >


Seneste indlæg
Ramadan-måneden
af Anonym
29/03/2024 03:03
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Med Obama og Clintons hjælp når Biden-..
29/03/2024 05:47
Luftalarmer over hele Ukraine i nat: Én..
29/03/2024 02:41
Økonomisk hjælp på vej til amerikansk..
29/03/2024 02:03
Verdens glemte konflikt: FN-opfordring o..
29/03/2024 01:28
Stormen Nelson raser flere steder i Euro..
29/03/2024 00:31
Nyheder fra Religion.dk