Jamen kære Kristian,,,,
det hjælper ikke noget at være så tværvidenskabelig blind at man ikke kan se hvor begreberne og tanker og ideerne om selvets (Atman) og dets eventuelle identitet med "noget" overindividuelt eller med Brahman som verdensaltet/kosmos, den yderste realitet, som skulle være en altomfattende, altgennemtrængende og upersonlig kraft, hvor disse begreber går igen i vestens filosofi.
Også i vestens filosofi har man sat selvet (Atman) i forbindelse med verdensaltet eller kosmos, den yderse realitet, som skulle være en altomfattende, altgennemtrængende og upersonlig kraft. Det har filosoffer altid gjort uanset om de har kendskab eller ikke har haft kendskab til begreberne Brahman og Atman fra indisk filosofi og "teologi".
Det er almene religiøse erfaringer for alle mennesker, man behøver hverken være filosof eller noget andet for at være deltager i disse ontologiske strukturelle forhold der gør sig gældende for et individ med et navn og en identitet i et samfund. Hvis man sætter ord på og studerer forholdet, så kan man selv sagt videreudvikle herpå og opdage sin egen identitet og selv og dets muligheder for en overindividuel og kosmisk eller verdensalt identitet, som værende en del af eller ligefrem optaget i noget altomfattende, altgennemtrængende, der er en upersonlig kraft. Det der sker i vesten er at man opdager at selvet/jeget/subjektet har natur, men ikke fuldt ud kan forklares og forstås som kun natur, som noget "det" noget, der er en uselvstændig del af verdensaltet eller som måske ligefrem kan optages heri.
»Indsigtens kerne består i erkendelsen af selvets (atman) identitet med verdensaltet (brahman), den yderste realitet, som er en altomfattende, altgennemtrængende, upersonlig kraft.« (Citat slut). Det vil være for vidt at komme ind på vestens kritik af gold gnosis eller erkendelse. Men jeg må lige nævne at Gnosis/erkendelser der ikke rammer mennesket i viljen og følelseslivet og ned i legemet, det materielle, og dermed medfører en forandring (gør os til nye skabninger), anerkendes slet ikke som væsentlige i vesten. Både Paulus og Marx gør op med gold viden (overbygning) uden nytte, altså viden der ikke skaber nyt og forandrer noget.
Selv har jeg haft utallige
af disse kosmiske (Atman - Brahman) erfaringer i forbindelse med fuld bevidsthed eller vågenhed (altså aldrig ved hjælp af stoffer/hjælpestoffer), og hvad er søvnen for eksempel, ja ingen kunne leve og overleve uden at "det" var med os (kunsten er selvfølgelig at kunne konsultere "dette" også i vågen liv, så vidt det ikke skader selvet/jeget, det konkrete individ, men tværtimod virker opbyggeligt og gør os sunde og robuste. Et krav man i mange år har stillet i vesten).
Man/vi må ikke gøre tingene mere mystisk og højhellige end de er, ja jeg mener det er dig Kristian og ikke mig, der gør "det" (det vi taler om) utilnærmelig og utilgængelig. Det er et gennemgående træk jeg fornemmer at finde hos dig, at du gør tingene (enkle ting) højhellige og omgærde tingene med mystik og påstår at det kræver års træning og endda forståelse af frontforskning i fysik og avanceret matematik fordi disse er kriterier for hvad man må antage (de kriterier du selv opererer med), og at det kun er forbeholdt ganske få udvalgte at forstå de her forhold (det kræver også mange års meditativ træning).
Heroverfor står det kristne protestantiske princip, at alt hvad der er krøbet ud af dåben er præst. Dette princip findes allerede hos den uforfærdede anarkist eller militante Paulus. Ingen kan være tættere på sandheden og den ultimative virkelighed end andre. Hverken udsøgt gnosis eller rettroenhed og noget andet kan gøre krav på disse forhold og stille sig i vejen for den enkeltes møde med de ultimative ontologiske strukturelle forhold, OG vi skal lovsynge om vores forstand omkring disse forhold, hvilket betyder at vi skal tale om det så det bliver forståeligt for enhver og ikke kun en klike (vi skal gøre det til almen viden der er begribelig for enhver og ikke omgærde det med højhellig mystik for specielle trænede, disciple og præsteskab, der er udvalgte og eksperte. Det er netop den vej vesten er gået, man gør alle sine opdagelser omkring selvet (Atman)/jeget/subjektet almen tilgængelige og det er netop det der har medført de store samfundsforandringer og det moderne individ som nu bliver spredt over hele jorden som værende den eneste gangbare virkelige civilisation, alle tørster efter vestens frugter, kun magthaverne og de reaktionærer og konservative ryster i bukserne over denne frihed og forstandighed og u-ortodokse videnskabelige/forstandige og ligefremme holdning til alle spørgsmål (også spørgsmålet om Brahman og Atman mmm), og de religiøse spørgsmål om individet og dets grund (hvad det måtte grunde i) og konstruktion og nyskabelse, eller muligheder for at blive ny og skabe sig et nyt liv).
Det der er vigtig er at få folk til at tale frit om de her forhold. Frem på bordet med hvordan vores selv (Atman) eller jeget skal forstås. Hvad det grunder i eller ikke grunder i (hvilke identitetsmuligheder findes) og hvor kommer friheden ind om den overhovedet kommer ind i billedet og så videre.
Diskursen om selvet er jo kommet meget videre i vesten end i østen. Menneskets selvbevidsthed og forståelse er jo eksploderet i vesten fordi vi gjorde som Paulus sagde, tænke forstandigt om disse forhold til opbyggelse og gavn/hjælp for hinanden. Og alle disse erkendelser er i dag blevet eksporteret til resten af verden.
Det mange gør er at de tror vesten er gået glip af noget og at østen sidder inde med en hemmelighed. Men forholdet er stik modsat om man ønsker at forstå vesten, nemlig er det sådan at alt det med Atman og Brahman, det fik vesten hurtig styr på og en pragmatisk videnskabelig tilgang til, og med den frie tanke fik alle del i disse nye erkendelser om det moderne selv og selvforståelse, subjekt, menneske, den moderne selvbevidsthed. Og Atman og Brahman betragtningerne er blot en mindre del af det moderne individs selvforståelse, som henføres til resocialisering og restitution; sundhed og egenomsorg og naturlighed (i øvrigt en oral problemstilling om det lille barn der endnu ikke er selvbevidst, hvordan det erfarer sin i verden væren, altså forholdet til "det" id'et og det ubevidste; altså det er før Jeg-Du fasen, før syndefaldet og fremmedgørelsen. Altså hvordan et vosken menneske har det med sig selv som ren natur, som et med verdensaltet den yderste realitet, som er en altomfattende, altgennemtrængende, upersonlig kraft (psykosen og demensen eller den servile religiøse underdanighed der sænker intelligensen, er at man opgiver sig selv, atman, til fordel for Brahman eller Gud. Disse regressive tendenser imod monisme, om at kravle eller søge tilbage til paradiset, før jeget, før syndefaldet, findes der tendenser på i alle religioner. Men dette er tab at autonomi og frihed, det er religiøsitet og tab af Gudmennesket eller jeg-mennesket, Kristus, det moderne menneske med et Jeg-legeme, altså det er tab af at det er det fremmedgjorte frie syndige selvbevidste og selvrådige menneske der finder sig selv, fred og ro og forligelse og forsoning med sig selv og sin natur ("det" identitet)).
Vestens teologi, filosofi og psykologi, psykoanalysen ikke mindst, og psykiatri om de her forhold er så meget mere avanceret og fremskreden, at dersom man først har prøvet udviklingen/selvudviklingen i vest, er der intet nyt i øst, for det er behandlet i vest i en meget mere moderne og videnskabelig diskurs og ikke mindst pragmatisk diskurs. Vi har gjort det til genstand for kritik, for undersøgelse og sat det i masseproduktion (forstandige tanker til gavn for hinanden 1 Kor 14) disse tanker om Atman og Brahman (eller Gud, Kristus mennesket), med helt nye og moderne begreber der er pragmatiske og derfor anvendelige og som ikke kræver servil religiøs underdanighed og afhængighed, som ikke udsletter menneskets moderne jeg-struktur/selv-struktur, hvor vi eksperimenterer, forsker og i frihed med hinanden skaber samfund og vores liv og historie hele tiden på nye måder. Og her er jeget eller selvets forhold til Brahman blot en af mange diskurser vi forholder os til som henføres til resocialisering og restitution; sundhed og egenomsorg og naturlighed, og nu også aktualiseres i moderne hjerneforskning og det at vesten angriber meditation på en videnskabelig måde og ikke en religiøs måde.
mange kærlige hilsner Hanskrist.
PS:
kampparolen lyder, til sagen, lige på og hårdt, og lad os få Atman og Brahman på bordet, og østens religiøse og teologiske begreber på bordet. Disse begreber er blevet en levende og integreret del af vestens filosofi og teologi for mange, mange, år siden, og de overlevede ikke i arkaisk form men blev slagtet og vi har udtømt begge disse begreber for nærring og betydning og beholdt det væsentlige til fortsat spændende diskurs.
Den der med at tro østen her har fat i noget vesten er gået forbi eller glip af eller ikke har forstået, den holder ikke.
Ideen om Brahman holdt ikke og Atman blev til B-atman, eller det moderne jeg i vesten, det moderne selv, eller subjektforståelse.
PPS:
og det er dig der siger du hverken tror på Gud, Fanden eller hans pumpestok, men jeg skal love for at du tror på noget udefinerlig religiøs og højhellig og utilnærmelig pumpestok noget som du gør lidt for mystisk på den ene side og på den anden side placerer over i avanceret matematisk fysik. Hvad med en mere pragmatisk og videnskabelig tilgang til disse størrelser og disse tanker fra øst, den teologi eller filosofi og lære om mennesket.
Kunne du præcisere hvad det er du omgærde med mystik og har en så stor ærefrygtindgydende respekt for, som vi almindelige dødelige ikke kan få nem adgang til, eller har fri taleret overfor.
Jeg ved godt hvad Paulus ville sige til dig Kristian, nemlig følgende:
Du er fri af Brahman! Jeg har svært ved at se om du lever i servil religiøs underdanighed eller om du føler dig fri?
Dit forhold til "det", identitetsforhold til "det", er det uden åbenbaringer, uden begivenheder? Kommer der noget ud af "det"? Og hvad i så fald? eller hvem i så fald. I den tradition jeg tilhører er det mennesket og det menneskelige der har været skjult for mig selv som kommer til eller blive åbenbaret ved "det" forholdet (via forholdet eller processen med det ubevidste), via meditation også. Det er sørme vigtig om pilen peger på mennesket, det konkrete unikke menneske, eller på noget umenneskeligt og upersonligt noget der overgår os eller som vi i et og alt er afhængige af og servil underlagt og som vil udslette vores karakter og personlighed og dermed konkrete menneskelighed og personlighed i nøjagtig lige dette legeme.
Svar
Citer
