annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Rødhus i januar
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 310 gæster og 306 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#8215 - 03/12/2009 11:11 Jul for gudsglade hjerner
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Det er jul selv for det moderne menneske i en sekulariseret verden. Mennesket lever på trods af julehøjtiden med rationelle indsigter, som tidligere blev brugt til at underbygge påstanden om Gud, der nu er reduceret til et videns begreb, hvor kun det naturlige kan forklares. Gud er ikke længere en del af årsagssammenhængen. Miraklernes tid eller troen på miraklerne er forbi. I hvert fald når man prøver at formidle sin Guds-tro på de betingelser, den moderne verden sætter, hvor mennesket med sin sunde fornuft rent faktisk kan vide noget om verden og dens beskaffenhed. Gud kan man derimod ikke vide noget om, og mennesket kan forklares uden gudetro. Evolutionspsykologien og hjerneforskningen kan med andre ord sige sandheden om mennesket. Tør man spørge, hvad det præcist er, man tiltror videnskaben? Kan den f.eks. forklare, hvorfor mange tror, at vi i julen fejrer Jesu fødsel? Eller kan den afvise mange menneskers tro på, at naturen omkring dem er skabt på en måde, der ligger uden for menneskets rækkevidde? Der synes i hvert fald at være et budskab, der gennem snart 2000 år har lydt fra generation til generation.

Nu hænder det, at jeg af og til støder på en ateist, der rent faktisk mener at kunne afvise enhver religiøs påstand. Dette kan han gøre uden de store vanskeligheder, da han kan nøjes med at pege på den dokumenterede sandhed, som videnskaben stiller til rådighed. På den måde bliver ateismen et sikkerhedsnet over for denne tilværelses mange uløselige mysterier, der altid har fået mennesker til at tolke noget så som en stor almægtig gud ind i verden. Det kaldes ifølge enhver god ateist for himmelnisser eller overtro. Hjerner uden Gud har ubetvivlsomt svaret. Skulle man følge deres opskrift på en forbedret menneskelig eksistens, er der ikke meget plads til hverken fantasi eller spontanitet, og vi kunne vel lige så godt lukke julefesten ned med englene, der synger om fred på jorden; klokkerne, der ringer ind; stjernen, der skinner i natten og barnet, der fødes i krybben. Er det hele blot en fantasifuld leg, som når far leger julemand for sine yngste børn?

Måske ville det være nemmere, hvis hjerner kunne indstilles på den samme kanal: En med tro, eller en med ikke-tro. Men sådan er virkeligheden ikke. Og hjerner er heller ikke skabt som en ensartet maskine med frekvenser bestemt af biopolitik og psykologiteknik. Hjernen har gud ske lov og tak et såkaldt kreativt center, hvis celleaktivitet ikke har videnskaben som det sikre grundlag for nytænkning og kreativitet. Mon ikke vi alle sammen har fået evnen til at tænke og nyde godt af alle de sanseindtryk, som er med til at gøre livet i og omkring os til et mere kreativt sted for selv de barnlige sjæle, der ikke lader historien om en mørk nat med stjernen over Betlehem begrave i et mørke uden den spontane juleglæde?

Kristendommen blev netop til den nat, Gud brød ind i menneskets fantasi med englesang og stjernedrys. Da var det gamle forbi, og en ny tid var indtruffet med en liflig duft af kærlighed og fred selv i de fattige hjerter. Et barn er født i Betlehem, og et barn er født i hver lille menneskehjerne. Derfor er kristendommen ikke bare en historie om en overnaturlig Gud, men derimod den virkelighed, hvor Gud lod sig skrive ind i historien og ind i ethvert menneskes liv. Derfor kan alle gudsglade hjerner glæde sig over den hellige nat, hvor Menneskesønnen kom og løste vores lænker fra ufred og manglen på kærlighed. Miraklernes tid slet ikke forbi, hvis vi tillader os selv at tænke på dem .

Så længe mennesket lever, kan det ikke andet end at bruge sin hjerne. Sammen med fantasien kan den skabe ord og billeder for det, der umiddelbart ikke viser sig, men som alligevel opleves som en åben verden – en verden, hvor himlen er andet end et tomt hul uden julestjerne og uden tusindvis af julelys, der sammen går pilgrimsgang på jorden, så selv et lille barn må presse sin næse mod den kulde rude for at se lyset i den mørke nat:

”>>Ser du den<< sagde mormor, og skubbede mig mod vinduet. >>Ser hvad<<? >>Julelysene<< sagde mormor. Jeg prøvede, men så kun en klar vinternat. >>Nej<< jeg tvivlede på det og lagde næsten helt ind mod vinduet så den blev kold. Mormor lagde en hånd på mit bryst. >>Det er med hjertet du skal se>>, sagde hun, og så alvorlig ud. Da fik jeg øje på dem. For i samme sekund blev de tændt af englene ved den store stjerne. Først et, så to, og siden blev der flere og flere”.

Mvh
Anne smiler


Redigeret af ALH (03/12/2009 11:59)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#8223 - 03/12/2009 19:41 Re: Jul for gudsglade hjerner [Re: ALH]
Hanskrist Online   content
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
du har da vist fået for meget julegløg Anne

gudsglade hjerner eller jul for gudsglade hjerner

er til dato det dårligste skriftlige indlæg jeg har set fra din hånd og ånden må ha været spiritus alkohol eller er det virkelig bare det rene senti-mentale gudsglade julevanvid der afslører at du i den grad har rotter på loftet (celleaktivitet og kreativt center):

Hjernen har gud ske lov og tak et såkaldt kreativt center, hvis celleaktivitet ikke har videnskaben som det sikre grundlag for nytænkning og kreativitet.

Hvordan ka du synke så dybt at du skriver et så alkoholiseret indlæg uden mening overhovedet; men værst af det hele, så er det en hån imod kristendommen, ja en latterliggørelse af kristendommen som jeg sjældent har set lige.

Hvis det du der har skrevet, bare så meget som en smule skulle have at gøre med kristendom, så har kristendommen diskvalificeret sig selv. Selvmål og selvmord er det.

Lov mig at du aldrig mere forsøger dig i denne genre (kreativt center; celleaktivitet). Eller også gør det 100% gennemført uden for guds skyld at blande kristendommen ind i det, for det mislykkes da totalt for dig.

Hva har kristendommen gjort dig Anne? Siden du tog den som gidsel eller spandt den ind i dit ufordøjede julestemningsopkast.

Hvis du prædikede sådan i min Kirke, da ville du blive afskediget øjeblikkeligt.

Det minder om et sammenbrud eller dit indlæg er symptom på et sammenbrud. Og i den forstand vil jeg sige at intet er vigtigere her i livet for os mennesker end nervesammenbrud, et nervøst sammenbrud (jeg har selv flere af salgsen som jeg behersker til fulde og gennemfører med stil og charme). Nervesammenbrud (en afslappelse af sindet og de mentale kræfter) er noget af det vigtigste for vores mentale og psykiske sundhed og velbefindende. Men disse nervesammenbrud ("afslappelser" af sindet (nervøse sammenbrud)) bør foregå og forløbe frit og naturligt. Du kunne have valgt at falde i søvn, at smide dig på sofaen og spise slik, at gå i bad, eller at synge en sang eller pjatte og lege med dine venner eller dine kæledyr, i det mindste at have valgt noget lystigt og fornøjeligt for dig selv og eventuelt andre.

Der findes utallige måder at afspænde og afslappe sit sind på. Du valgte tilsyneladende at køre formel 1 VM racerløb i vores Kristus McLaren Mercedes imod ateisternes og naturvidenskabernes Ferrari, og du blev da også i den grad kørt bagud og af banen. Hver ting til sin tid Anne. I den tilstand du var i (sammenbrud eller totale afslappelse af dit sind), må du ikke sætte dig ind i et sådant avanceret køretøj og stille op imod de andre i et sådant vigtigt løb.

Hvis du vil gøre dig forhåbninger om at bevare dit sæde hos Kristus McLaren Mercedes, da må du i det mindste love at være ædru når du stiller op en anden gang. Hvis du lider under GudsLalleGlad juleopstemt LillePige celle-hjerne-aktivitet så sætter du dig ikke ind i en formel 1 racer og kører imod de store en anden gang. Så bliver du i kravlegården og pludrer med alle de andre børn, hvor I ka lege med rim og remser og fortælle hinanden om nisser og julemanden og rotterne på loftet. Men prøv for guds skyld ikke at sige noget i Kristeligt forstand evangelisk relevant en anden gang.

Lov mig at du aldrig mere i den grad vil kunne finde på at gøre grin med kristendommen, Kristus. Vi er virkelig i afdelingen for demente oldinge kvinder, ikke engang børn i dag ville hoppe på den, forhåbentligt ikke.

Anne for pokker da, lille pige julefølelserne løb da i den grad af med dig.

Hjernen har gud ske lov og tak et såkaldt kreativt center, hvis celleaktivitet ikke har videnskaben som det sikre grundlag for nytænkning og kreativitet.

Dit indlæg er alt andet end nytænkning og kreativitet. Der findes ikke engang spor af nytænkning og kreativitet i dit indlæg.

I dit indlæg har du netop kapituleret og overladt scenen til naturvidenskab, fordi du forviser dig selv fra virkelighedens verden, og flygter ind i en afsondret alternativ poetisk fantasifuld verdensforklaring der er usand fra ende til anden.

Du har netop med dit indlæg, gjort det hele til blot en fantasifuld leg, som når far leger julemand for sine yngste børn?



Kristendommen blev netop til den nat, Gud brød ind i menneskets fantasi med englesang og stjernedrys. Da var det gamle forbi, og en ny tid var indtruffet med en liflig duft af kærlighed og fred selv i de fattige hjerter. Et barn er født i Betlehem, og et barn er født i hver lille menneskehjerne. Derfor er kristendommen ikke bare en historie om en overnaturlig Gud, men derimod en historie om menneskets frihed til at tænke og glæde sig over den hellige nat, hvor Menneskesønnen kom og løste vores lænker fra ufred og manglen på kærlighed.

Så længe mennesket lever, kan det ikke andet end at bruge sin hjerne. Sammen med fantasien kan den skabe ord og billeder for det, der umiddelbart ikke viser sig, men som alligevel opleves som en åben verden



Så længe mennesket lever, kan det ikke andet end at bruge sin hjerne. Du har da godt nok ikke brugt din. Du glemmer da fuldstændig at lovsynge med din forstand.

Du beskriver den mest lumrede indelukkede og syge/usande og opdigtede løgne verden jeg nogensinde er blevet præsenteret for. Længere bort fra kristendommen kan vi ikke komme, længere bort fra Kristus, kan vi ikke komme. Det er det glade julevanvid. Og intet er mere ødelæggende for kristendommen end sådan en gang julebræk prædiken.

Hvis valget stod mellem det du præsenterer som kristendom og evangelium og så det vi forstår ved ateisme, da var ateisme eneste rimelige valg. Men heldigvis er kristendom og evangelium et stort alternativ til det der kommer frem i dit indlæg.

Problemet er at du ikke er den eneste der f-lyver og fantaserer frit og ukritisk om kristendom og evangelium her op til jul.

Julen er den tid hvor utallige præster og teologer virkelig afslører at de kun har nisser på hjernen og rotter på loftet.

Julen er den store lakmusprøve for om det er løgn og latin eller sandhed og ægte Kristusvidnesbyrd der prædikes/formidles befolkningen.

I den grad at sammenblande fiktion og virkelighed er et overgreb på begge genre.

Man taler om det glade evangelium, men der var intet at glædes over i dit indlæg som var det glade vanvid i stedet for, ja en skændsel fra ende til anden var det, hvad du skrev.

Hårde ord fra HansKrist fik du med på vejen. Disse hårde ord har du fået fordi jeg ved du kan, det har du bevist til overmål at du er knaldhamrende dygtig og endda den jeg vil erklære mig at stå nærmest i tænkning her på debatterne. Hvad der gik galt for dig i det her julenissehalløjopstemte indlæg med celleaktiviteter der pludselig ikke hang sammen med virkeligheden og resten af verden skal jeg være usagt, du må selv vide det. Men dit indlæg i dag klokken 11:02 "Længsel", viser at du igen er blevet ædru, er kommet dig over din "lille pige juleopstemthed" hvor følelserne da helt løb af med dig Anne.

At følelserne i den grad kan løbe af med selv den bedste her op til jul, fik vi her et godt eksempel på.

Nå Anne, nu skal jeg nok slippe dig, resten er ikke møntet på dig.

Der er ellers masse af muligheder for at få følelserne med i kristendommen, men man må så bare ikke begynde med julen. Ihvertfald ikke uden meget grundige forklaringer på hvad det er man tænker på.

Julen (juleevangeliet) og det barnlige kvindelige sind om at nu skal vi alle være glade og glæde os og så vores gavefråds, og så 2000 år på afstand af begivenhederne, gør kristendommen til en farce. Man taler om at langfredag og påsken er en stor udfordring for præsterne/teologerne, men den største udfordring må nu være julen.

Kristendommen er bygget op på at man mætter munde, at man deler af sit overskud med de fattige som bydes med til bords, nadver, og man må nok sige at vi ikke sulter her i vores verdensdel (alt relativt, der er nogle i danmark der ikke er med på vanvidsvognen/forbrugsfesten, fordi de ikke magter det økonomisk i så høj grad som flertallet).

Gå en tur i Bilka og se disse overvægtige gangbesværede fede danskere der bevæger sig i snegletempo, asmatisk skubbende rundt på overlæssede/overdyngede indkøbsvogne der "visa dan-eskorters" ud til CO2 øsen, fordi man ikke gider gå eller cykle, ja man skulle jo gerne holde sin pæreform og åndedrætsbesvær og sine rygelunger ved lige. Jeg har aldrig kunnet identificere mig med disse danmarks lyserøde KjærGård grise. Jeg føler mig meget, meget, mere på bølgelængde med Paulus og det han giver udtryk for i sine breve. Et og andet er gået grueligt galt siden Paulus, det er ihvertfald ikke det samfund han forbandt med Kristus, at Kristus var på vej til at blive alt i alle.

"Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov." Galaterbrevet 6,2.

Julen kunne have et eneste tema, taknemlighed over at vi har så rigeligt at spise, at vi ikke lider nogen sult og nød. Flere gange har jeg selv med tårerne trillende ned af kinderne forladt Bilka på grund af den overdådighed af fødevarerudbud der mødte mig der. Flere gange har jeg stået udenfor og rystet over hele kroppen og tårerne bare trillede og trillede ned af kinderne på mig, på grund af dette overdådige udbud af fødevarer, hvor vi alle bare kunne tage for os af retterne og sydfrugterne og grønlandsrejerne, oliven og vin fra middelhavslandene mmm.

Hvis jeg så tændte for tv avisen og hørte hele den borgerlige fjog-hede lejr tale om skattelettelser for den øvre middelklasse, ja så stod min verden ikke længere. Hvem er disse mennesker, hvem er hjorth, hvem er fjogh, hvem er pind, hvem er CEPOS; jeg kender dem ikke, jeg har intet til fælles med disse mennesker. Ikke fordi jeg er modstander af en stærk økonomi eller en god økonomi, men der må være andre måder, hvorpå man kan opretholde en god og bæredygtig økonomi, end at køre privatforbruget deroppe hvor det overhovedet ingen mening længere har, når man ser på hvordan folk ellers lever rundt omkring på kloden.

I alle de år jeg har kendt min far og forstået hvad det er der kommer ud af hans mund, har han sagt at der ingen taknemlighed er hos folk længere. Folk er ikke taknemlige over hvad de har råd til. Han har fortalt historier om sult og det at gå sulten i seng og hjemmelavede julegaver.

Og utaknemligheden den højstemmes op til jul så det er ganske usmageligt og grotesk at være vidner til.

Julen er utaknemlighedens fest og højtid og der hvor man lyver om kristendommen og nadverfællesskabet. Det er ren forløjet og falsk idalisme og man lyver om kristendommens iboende socialisme og broderskab.

Der skal brede skuldrer til at være kristen i dag, synd tappert kræver det.



Måden vi her i vores verdensdel fejrer jul på, er en skandale og jeg så gerne at hedenskab og kristendom igen blev separeret.



Hvad tænker muslimerne ikke om os hvis de tror der er en forbindelse mellem den måde vi fejrer jul og så kristendom.

Det eneste positive jeg kan forbinde med julen og kristendom, er at Paulus har sørget for at vi ka spise vores flæskesteg, uden Paulus havde vi sikkert ikke måttet spise gris, frikadeller og flæskesteg.

mvh Hanskrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#8226 - 03/12/2009 20:10 Re: Jul for gudsglade hjerner [Re: Hanskrist]
Anonym
Uregistreret

Kære Hanskrist,

Dit indlæg til Anne får mig til at tænke på den fine balancegang mellem at sige sin mening og at bruge sårende ord. Det ER en svær balancegang, men har du overhovedet forsøgt at gå den?
Top Svar Citer
#8227 - 03/12/2009 21:11 Re: Jul for gudsglade hjerner [Re: Hanskrist]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære Hans

"Det eneste positive jeg kan forbinde med julen og kristendom, er at Paulus har sørget for at vi ka spise vores flæskesteg, uden Paulus havde vi sikkert ikke måttet spise gris, frikadeller og flæskesteg."

- Ja, det skulle ikke undre mig! Og jeg takker for din rørende beskrivelse om mødet med Bilka og dine tanker om den tungnemme og fede dvaske jul. Dér synes jeg faktisk, at du fanger noget som må siges at have virkeligheds releveans.

Men jeg mener også, at du glemmer noget centralt i din big-mouth-kritik af "Jul for gudsglade hjerner". Hvis vi ser bort fra alt det uhyggelige julestads, skulle denne højtid jo markere Kristi fødsel, Guds menneskevordelse. Jeg vil undlade at bruge ord på denne andet end det, at det jo netop er Guds menneskelighed, Guds bøjen sig ned mod mennesket, der vedkendes i julen. Så burde der ikke bag din jule-kritik ligge en tilkendegivelse af, hvad kristendommen så handler om, at den handler om andet end frikadeller og flæskesteg, masser af julegaver, der har kørt julebudgettet langt op, en forestilling om familernes fest og ih og åh så megen kærlighed osv.? Men ok, man kan selvf. sige, at teologien ligger i din Bilka beskrivelse, hvor Gud så at sige sørger med de, der farer fortabt rundt i Bilka...

Mvh
Anne

P.S
Jeg havde sagt, at jeg ikke ville svare, men jeg kunne ikke lade være, da jeg nu alligevel var så eddikesur og trist (ikke på dig) over, at jeg har fået stjålet alt mit træningstøj mm.

P.P.S
Jeg er egentlig ikke specielt vild med julen. Men jeg kan godt komme i "Jesu-fødsel-stemning" når jeg f.eks. hører noget godt gospelmusik, og, så synes jeg ikke, at det er så kvalmende sødt det vers, jeg har citeret, om barnet der skal se med hjertet.

____________________________________________________________


Redigeret af ALH (03/12/2009 21:14)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#8228 - 03/12/2009 21:38 Re: Jul for gudsglade hjerner [Re: ALH]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Til Hans, andre eller blot mig selv.

Det her handler om tro, julen, burde rette en opmærksomhed mod troen og mod lyset i mørket, et lys ude ved den anden..

Niels Grønkjær skriver (ikke om julen, men om interessen for Gud):

"I troen er mennesket ude af sig selv, ude ved de andre. I troen står mennesket ikke længere 'over for' det andet menneske; det involverer sig i dets liv. I troen er mennesket 'næsten' for det andet menneske. Sagt på en måde, så drejer kristendommen sig om, at sansning bliver til opmærksomhed." [...] Kristendommen fokuserer således ikke på 'subjektiviteten', hvor subjektet decentreres, og vi bliver en anden ved at blive til for nogen [...] Inddraget i Guds bevægende handling lever vi med i det andet menneskes liv."

Grønkjær fortsætter med sine interessante betragtninger, der nok kan redde hver en falsk julestemning, om det gælder mig og mit indlæg, vil jeg ikke her bedømme:

"Hvis jeg er blevet klogere, så er det, fordi jeg i vid udstrækning er ophørt med at måle mit liv på forestillingen om noget autentisk. Gud har lært mig, at jeg ikke skal vende tilbage til nogen oprindelse, for han sender mig ud i 'verden'.

Glædelig aften og en god nat.. cool
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#8273 - 05/12/2009 10:40 Re: Jul for gudsglade hjerner [Re: ALH]
arentzen Offline
godt igang
Registeret: 03/01/2007
Indlæg: 53
Kære Anne

Tak for dit rigtigt gode indlæg. Efter at have siddet og tænkt lidt over det, kom jeg til at tænke på en artikel jeg forleden dag læste på videnskab.dk, der hedder "Er Jesus et rumvæsen?". Her skriver "videnskaben" eller i det mindste Ph.d i religionshistorie Mikael Rothstein,
at »Jesus bliver genopfundet hele tiden. Der findes ikke en rigtig eller original udgave af ham - så lidt som af alle andre guder.«

Så er niveauet ligesom lagt. Jeg vil nu hellere hellere påstå, at "Jesus er den samme som han altid har været, men han bliver hele tiden opfundet påny af videnskaben og andre skriftkloge, der ikke kan blive enige om hvem han var og er".

Jeg havde nu forventet, at forfatteren til artiklen havde researchet lidt mere, og f. eks. læst bogen Jesus i stjernerne og belyst tingene ud fra et astronomisk/astrologisk synspunkt. Nuvel, ovennævnte er kun et lille eksempel på de enorme kontraster der er imellem tro og videnskaben. Jeg bibeholder min tro på, som du skriver "Derfor kan alle gudsglade hjerner glæde sig over den hellige nat, hvor Menneskesønnen kom og løste vores lænker fra ufred og manglen på kærlighed. Miraklernes tid slet ikke forbi, hvis vi tillader os selv at tænke på dem." Så må videnskaben selv bestemme hvilken "viden den vil skabe" griner
_________________________
Med venlig hilsen
Peter Arentzen smiler
Top Svar Citer
#8279 - 05/12/2009 14:07 Re: Jul for gudsglade hjerner [Re: arentzen]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære Peter

Mange tak for dit input, som jeg lige vil gemme og tænke lidt over ved lejlighed.

Nu er jeg nok selv noget skeptisk over for mit indlæg, som bærer præg af en smule ironi og en noget sentimental juleglæde uden så megen faglighed, men jeg synes, at du har valgt en udmærket sentens af mit indlæg med link til M. Rothstein (som jo indbyder til endnu et provokerende indslag, men så risikerer jeg nok nogle flere tæsk fra Hanskrist, der ikke altid kan styre sin big-mouth-kærlighed til mig:).

Jeg var i aftes til koncert med Oslo Gospel Choir (for tredje gang), og det var selvf. pragtfuldt. Den første halvdel var julekoncert, og den anden halvdel var gospel koncert. Faktisk var anden halvdel bedst, fordi julens ellers smukke sange godt kan komme til at lide under en sentimentalitet, som ikke rigtig findes i evangeliet. I gospel-musikken er der så meget liv og udtryk, at Jesu fødsel er blevet til Kristus-begivenheden, hvilket jo også ligger i det glade budskab: En frelser er blevet født - Guds komme til verden; en historie vi må sige er en uafsluttet begivenhed ind i vores historie..

Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Kreml beder populært russisk socialt me..
28/03/2024 10:21
USA: Vi arbejder på et nyt møde med Is..
28/03/2024 09:56
Motorcykeltræf og vejarbejde kan give p..
28/03/2024 09:40
Nyheder fra Religion.dk