Kære debattører og gæster.

I den tid, jeg har deltaget i debatten her, har det ikke skortet på opfordringer til at stoppe eller i de mindste holde min kæft. De sidste er udelukkende kommet fra herværende debattører. De første fra venner og meningsfæller i den videnskabelige verdens jordnære univers, og har som begrundelse haft: Hvorfor i alverden spilder du din tid og din viden på en håndfuld selvoptagede ignoranter, når der er hårdt brug for den i andre og væsentligt større fora? Mit svar har hver gang været: Jeg føler et vist ansvar for at hjælpe denne portal til en succes, da jeg har været med til at starte den, og der er et behov for et sted, hvor enhver crackpot og frustreret person kan afreagere sin utilfredshed med verden og andre mennesker. Desuden har der også været en del debattører og gæster, som har udtrykt glæde over min medvirken.

Jeg håbede, at dette fristed for ytringsfrihed kunne kombineres med en række seriøse debatter om mange forskellige emner på en måde, hvor de ikke forstyrrede hinanden, kort sagt en opdeling i interesseområder, der kunne tiltrække vægtige debattører og øge oplysningsniveauet. 4-5 års forudgående forskning i internetdebatter viste en mulighed for dette, men den forudsatte et grafisk design og en programmering af portalen, som ikke var økonomisk mulig under startbetingelserne.

Resultatet, som enhver, der har fulgt forløbet, kan se, blev, at seriøse debattører blev frataget lysten til deltage, da debatten hurtigt blev domineret af selvcentrerede missionærer for individuelle livsholdninger, som overdængede debatten med bibelcitater, moralske bandbuller og særegne filosofiske udredninger.

Mine forsøg på at bremse denne uheldige udvikling ved at tage til genmæle mod "missionærerne" blev hurtigt udnævnt af samme til at være debatødelæggende. Som konsekvens heraf besluttede jeg at begrænse mig til sparsomme kommentarer fra sidelinien. Det viste sig ikke at gavne debatten, for i løbet af de trekvart år, min selvpålagte begrænsning varede, sygnede debatten hen, så der ofte kunne gå op til 4-5 dage uden nogen aktivitet overhovedet.

Omvendt, da jeg besluttede at genoptage min aktive deltagelse, gik der kun få dage inden debatten igen blev livlig og gæstebesøgene steg. Det skyldtes selvfølgelig ikke min indsats alene, men at andre debattører og nye deltagere mandede sig op til at skrive nogle gode indlæg. Forløbet bekræfter fuldt ud resultaterne af min foregående undersøgelse af mediet. Detaljerne kan vi vende tilbage til senere.

Men alting har en ende, som Shu-bi-dua synger, og det gælder også min følelse af ansvar for denne debatportal. Det har ganske vist ikke forstyrret min nattesøvn at blive beløjet, udsat for groft citatfusk og mistolkninger af mine indlæg, kaldt for idiot, arrogant, hovmodig, svindler, dumt svin, uvidende, umoralsk og en række rendestensskældsord, som jeg ikke gider gentage her. Det har i højere grad karakteriseret mine opponenters niveau frem for mit, men før eller senere må man på den baggrund stille sig selv spørgsmålet; Hvad gør du her?

Ingen har kunnet give mig en fornuftig grund til at fortsætte, og det har jeg så tænkt mig at tage konsekvensen af, utvivlsomt til glæde for nogle. Men inden jeg helt forlader debatten besvarer jeg gerne (hvis nogen skulle ønske det) seriøse spørgsmål om mine holdninger og om min viden om internetdebatter til brug for dem, der vil fortsætte bestræbelserne på at udvikle denne debat til et højere niveau.

Jeg vil fortsat være passivt medlem af støtteforeningen, men så længe debatten her befinder sig på det nuværende niveau, kan jeg ikke henvise seriøse debattører til trosfrihed.dk, men vil nøjes med at henvise de, der har behov for en næsten ubegrænset ytringsfrihed.

Mvh

Ole Bjørn

Kære Ole Bjørn.

Da du betegner dit oplæg som en afslutningsdebat, må det vel være meningen, at du imødeser indlæg herom. Jeg skal være den første til at beklage, at du har besluttet dig for at ophøre med at skrive indlæg her på debatten, idet du har produceret rigtig mange tekster, der er egnet til at skabe nøjere eftertanke. Derfor vil jeg opfordre dig til at tage din beslutning op til fornyet overvejelse.

Da jeg fik hovedet oven vande efter arbejdet med at få Bhagavadgita-oversættelsen gjort færdig og med den fæle hoben af administrative og logistiske gøremål, der er forbundet med at få bogen trykt og få etableret Forlaget Gammelmark, fandt jeg igen tid til at skrive indlæg her på vort forum.

Jeg havde naturligvis bemærket din ihærdige virksomhed i chat-boksen, og det var efter min opfattelse utilfredsstillende, at dit skrivetalent ikke kom til udfoldelse i egentlige debatter her på forumet. Derfor skrev jeg dette oplæg, hvor de første afsnit var designet med henblik på, at du efter al sandsynlighed ville tage til genmæle. Dette gjorde du så også. I denne henseende er du jo så nem.

Og heldigvis fortsatte du med at skrive indlæg, hvilket jeg kun kan udtrykke min glæde over. Det skal jo nok være rigtigt, at din beslutning om at genoptage debatten er netop dét, der nu i en periode har pustet lidt liv i Trosfrihed.dk. Og når du nu igen stiller dig ud på sidelinien, skal det såmænd nok gå sådan, at debatten visner igen.

Du var jo én af de bærende kræfter bag initiativet til Trosfrihed.dk, som du havde knyttet store forventninger til, jfr. dét, som du skriver i dit oplæg:

»Jeg håbede, at dette fristed for ytringsfrihed kunne kombineres med en række seriøse debatter om mange forskellige emner på en måde, hvor de ikke forstyrrede hinanden, kort sagt en opdeling i interesseområder, der kunne tiltrække vægtige debattører og øge oplysningsniveauet. 4-5 års forudgående forskning i internetdebatter viste en mulighed for dette, men den forudsatte et grafisk design og en programmering af portalen, som ikke var økonomisk mulig under startbetingelserne.« (Citat slut).

Af historiske årsager er det jo velgørende, at vi nu får forklaringen på, hvorfor det ikke lod sig gøre at skabe netop det grafiske design og den programmering af portalen, som du havde peget på med basis i 4-5 års forudgående forskning i internetdebatter. Det var der simpelt hen ikke økonomisk grundlag for, hvilket du jo forklarede os alle i dette indlæg.

Jeg er ked af, at du nu ikke længer føler et ansvar for vort debatforum, hvilket du jo giver udtryk for gennem følgende udsagn:

»Men alting har en ende, som Shu-bi-dua synger, og det gælder også min følelse af ansvar for denne debatportal. Det har ganske vist ikke forstyrret min nattesøvn at blive beløjet, udsat for groft citatfusk og mistolkninger af mine indlæg, kaldt for idiot, arrogant, hovmodig, svindler, dumt svin, uvidende, umoralsk og en række rendestensskældsord, som jeg ikke gider gentage her. Det har i højere grad karakteriseret mine opponenters niveau frem for mit, men før eller senere må man på den baggrund stille sig selv spørgsmålet; Hvad gør du her?« (Citat slut).

Kunne man monstro ikke bruge billedet af spurven i trandansen og vende dette billede om, så man skildrede dig som en flot trane, der er kommet ind i en dans, der danses af småtskårne, forpjuskede og nævenyttige spurve?


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Undskyld. I sidste afsnit skulle der naturligvis stå 'tranedansen'.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Kære Kristian.

Dit indlæg blev anledningen, men var ikke årsagen til at jeg genindtrådte i debatten. Jeg havde allerede besluttet mig, men havde ikke bestemt mig til om emnet skulle være sekter (MENNESKEFISKERNE), islam eller forholdet mellem ateister og troende. Nu blev det så din dobbeltmoralske provokation jeg reagerede på, og debatmæssigt er jeg jo, som du siger, nem at provokere.

Jeg bryder mig ikke om sammenligningen af debattørerne med småtskårne, forpjuskede spurve, for selv om jeg nøgternt set er nået væsentligt længere end de fleste med hensyn til viden, indsigt og forståelse, så er det ikke det grundlag, jeg selv vurderer mennesker på. Det gør jeg først og fremmest på deres interesse og empati for andre mennesker, og der har jeg selv på denne debat mødt nogle, som jeg anser for bedre mennesker end jeg.

Det er desværre ikke dem, der dominerer debatten, men mest mennesker, der er her for at overbevise andre om "sandheden" i deres syn på verden, så de kan stive deres usikre ego af. De er her ikke for at lære nyt, for der igennem at udvikle deres syn på verden. Det præger deres indlæg, hvor postulater (især om modparten) erstatter argumentation. Det er ifølge resultatet af min forskning den egentlige grund til den manglende tilgang af nye debattører.

Man ser det bl.a. på, at en lang række private blogge har langt flere læsere og kommentatorer end trosfrihed.dk fordi deres præsentation af emnerne klart er et oplæg til debat, og ikke en docering af en "indiskutabel sandhed". Hvem gider debattere med selvglade meningspaver, der ikke vil lytte til argumenter eller svare på relevante spørgsmål. Jeg gider i hvert fald ikke længere.

Som nævnt har ingen kunnet give mig en fornuftig grund til at fortsætte, men masser af fornuftige grunde til at stoppe. Jeg har derfor købt et domæne, hvor jeg fremover vil publicere dele af min viden og mine tanker til glæde for eventuelle interesserede. Der vil blive mulighed for komme med seriøse kommentarer, men smædeindlæg og selvpromoveringer vil blive henvist til trosfrihed.dk som jo kan rumme alle opfattelser.

Min sidelinieaktivitet her vil også blive drastisk reduceret eller helt forsvinde, så ingen selvcentreret debattør behøver at frygte, at jeg "bider dem i haserne". Jeg er interesseret i at lære folk at tænke selv, og har ikke forsteninger som målgruppe.

Jeg håber for trosfrihed.dk, at når debatten nu ikke kan være anderledes med den dominerende gruppe af overbeviste "sandhedsapostle", at man så i hvert fald får samlet nogle flere af slagsen, så portalen på sigt kan overleve økonomisk. Der er absolut et behov for en sådan portal, et behov som ikke dækkes af andre debatter. Alle bør have en chance for at komme til orde, selv anonyme smædeskrivere som "Thomas". Det kan man så arbejde på.

Mvh

Ole Bjørn

Kære Ole Bjørn.



Held og lykke med dit nye domæne, hvor der, så vidt jeg kan se af dine oplysninger, vil blive praktiseret censur, så du derved selv får monopol på nedvurderende bemærkninger og selvpromovering.

Det bliver spændende at se, hvor mange du vil henvise til Trosfrihed.dk. De skal være så hjerteligt velkomne.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Kære Kristian.

Et domæne er ikke en debatportal, så censur er der ikke tale om. Du kan sammenligne det med hvis en forfatter skriver en bog, som du ikke bryder dig om. Det giver dig ingen ret til at få trykt din kritik i 2. oplag af bogen, for den er bogen uvedkommende. Men det er hverken censur eller en indskrænkning i din ytringsfrihed, for du kan anmelde bogen på nettet, i aviserne eller fjernsynet, hvis de synes, at din kritik er relevant, og giver dig plads.

Men hvis nogen skriver til forfatteren og påpeger en fejl i hans argumentation eller at der er en vinkel på emnet, som han burde have medtaget, så vil det for en seriøs forfatter være naturligt, at han medtager det i andet oplag.

Jeg har da heller ikke tænkt mig at offentliggøre kommentarer, der blot er rosende. Mine beslutninger påvirkes hverken af smiger eller fornærmelser. Formålet med mit domæne er jo netop, at mennesker skal tage selvstændig stilling til hvad jeg skriver om, uden i samme åndedrag at skulle påvirkes af følelsesmæssige udgydelser fra tilfældige mennesker.

Gør som jeg, Kristian. Tænk dig om før du skriver, så undgår du at vrøvle. Du kan jo godt.

Iøvrigt skal mit domæne ikke bruges til nedvurderende bemærkninger, men til mine nøgterne analyser af tingenes tilstand. De nedvurderende usaglige følelsesudladninger vil fortsat høre hjemme i trosfriheds ubegrænsede regi. I får ingen konkurrence fra mig i den henseende, kun nye læsere og potentielle smædeskrivere.

At jeg vil promovere mine litterære produktioner ved at stille dem gratis til skue på domænet er en selvfølge. Hvad havde du ellers forestillet dig? At jeg skulle rakke dem ned?

Det er vist en ommer, Kristian.

Mvh

Ole Bjørn

Held og lykke, Ole.

Jeg tror, at det er en god idé, at du tager en pause (eller stopper helt hvis du vil) fra debatterne.

Som jeg ser det, består dine indlæg næsten udelukkende i kunstig selvros. Du formår ikke at mobilisere nok empati til at indse, at vi andre gennemskuer denne bastante selvros. Og det er trods din sproglige lidt-over-middel-kompetence som du på forskellig vis forsøger at bruge til at camouflere dine selvrosende bemærkninger med.

Du mener nok ikke at behøve det, men jeg ønsker dig mere glæde og fred i dagligdagen og håber, at du udvikler dig personligt.

Kære Ole Bjørn

Jeg er ikke den, Trosfrihed skal satse på, for jeg ser ikke debatforumer som et specielt givende sted for mig, hvorfor jeg heller ikke føler mig berettiget til at komme med en god kommentar til din afslutningsdebat. Hvad der er bedst for dig, skal jeg ikke kunne sige, men hvis du ikke føler for at debattere her, er der vel ingen grund til at fortsætte, selvom du har været med til at starte portalen. Veje mødes - og uanset de mange kampe på onlinedebatten, var vi en god gruppe, der også nød godt af hinandens selskab, både der og her - men veje vil også i flere tilfælde skilles.

I det hele taget mener jeg nok, at denne internetverden er ved at tage over. Vi dyrker med andre ord computeren som en anden gud. Hvor ofte klikker jeg ikke selv ind på en debat, på min blog, på facebook og tjekker mails? Vi kan godt leve uden debatterne og lign. steder, men jeg ved også, at de kan være tankevækkende og en måde at komme i kontakt med mennesker, man normalt ikke ville møde. Så jeg ønsker dig held og lykke med dit nye projekt på din egen portal!

Mvh
Anne

10 gode råd til dig, Thomas smædeskriver.

1) Stop dit hykleri om kærlighed, som du ikke ved, hvad er.
2) Prøv ikke at bedømme andre, for det mangler du forudsætninger for.
3) Lad være med at præke det falske "urevangelium", for det hører ikke hjemme i kristendommen.
4) Hold op med at smæde mennesker, som har en anden opfattelse end dig.
5) Hold op med at foregive, at du er en anden end den Thomas "Visdommen", som vi har oplevet i flere udgaver, under forskellige pseudonymer.
6) Gør alvor af at registrere dig igen.
7) Gør dig ikke klog på det danske sprog eller andre sprog, for det har du heller ikke forstand på.
8) Prøv ikke at fortolke Jesu ord, for det er du rigtig dårlig til.
9) Fej for din egen dør, før du prøver at belære andre om, hvordan de skal leve.
10) Nøjs med at fortælle om dine følelser, for det er det eneste, som du har bedre kendskab til end andre.

Hvis du følger samtlige disse råd, så er der håb om at du en dag kan blive respekteret for din klogskab, i stedet for at blive kendt for dine dumheder.

Held og lykke, smædeskriver.

Tak skal du have, Anne.

Du er et plus for enhver debat, og også for de debattører som er uenige med dig, fordi du ligesom Jan kun tilfører debatten positive holdninger.

Du har ganske ret med hensyn til internettet, og jeg har da også skrevet et essay om dets farlighed, som kommer på min hjemmeside (ikke portal). Jeg skal nok give besked, når jeg er klar til at åbne den.

Held og lykke selv med dine studier.

Kh

Ole Bjørn