Hej Arne.

Jeg kender buddhismen vældig godt, men flere præster påstår at buddhister er at betragte som ateister, netop fordi de ingen gud har og det lød da meget sandsynligt for mig.

Men skal alle der tilbeder et eller andet så betegnes som religiøse, såsom satan, thor, odin, julemanden og de mange der dyrker en eller anden sten også betragtet som værende tilknyttet en religion, mener du virkelig det?? eller hvor går skillelinien, det må være enten eller.

"Hvad er din tro(viden er der jo ingen der har)?."

Da jeg ingen tro har, læner jeg mig op ad den viden der findes og den er nu ret så stor. Den tilgængelige viden er så altid bevist næsten 100%, mens der ingen beviser findes for noget som helst, der kan bekræfte at der findes ca.5000 guder og at een gudesøn Jesus engang betrådte denne jord.

Ikke desto mindre tror de fleste, mere på det sidstnævnte end på videnskabens resultater, muligvis fordi de ikke gider sætte sig ind i dem, de er ellers let tilgængelige.

Nu føler jeg mig ikke inddoktrineret i grænseløs tro på videnskabens altomfattende visdom, men har en tillid til at videnskaben vil komme frem med resultater der slår helligånden og dens følgesvende ned af pinden, før eller siden, det vil selfølgelig blive stort nederlag for troende, som de sikkert vil have svært ved at acceptere.

Så valget står imellem guderne og videnskaben, hvordan kan du tvivle?.

Bl.a. skal de 64 store ultrakorte millimeter bølgelængde radioantenner i Chile, der er ved at blive indkørt, nok bringe store nyheder når de kører optimalt, man mener at det skulle blive muligt, at se helt tilbage til the Big Bang.

" Så du mener dermed, at muslimer er lige så intelligente som menneskene i vesten, jeg kan se at du helst vil have at alle betegnes som lige intelligente, talibannernes intelligens kan ligge på et meget lille"

Ah, først taler du om alle muslimer, så bliver det pludselig til talibannere. Men det er åbenbart ét fedt for dig - hvilket netop var min pointe.

Kære Arne.

Jeg tror, at det hører med til næsten alle menneskers psykiske inventar, at vi kan have religiøse oplevelser. Der må være én eller anden grundlæggende struktur i dybet af os, som skaber mulighed for at få oplevelsen af noget helligt. Noget numinøst.

Langt hen ad vejen er jeg enig med Treram i, at der i forbindelse med de etablerede religioner er tale om indoktrinering og dyrkning af synspunkter, der svæver frit i luften, og som ganske enkelt ikke kan være rigtige i forhold til den verden, som vi notorisk lever i. Disse etablerede religiøst baserede sociale strukturer, har jo heller aldrig – så vidt jeg véd – været en hjertesag for dig.

Men tilbage står det, der subjektivt for mig, er oplevelsen af det numinøse, det hellige. Selv om jeg ikke regner mig til gruppen af troende – hvad dette udtryk så end måtte betyde – kan jeg ikke overvære en julenats-messe i for eksempel Sct. Michèl-Katedralen i Bruxelles uden at blive følelsesmæssigt berørt af det, som jeg abstrakt vil kalde følelsen af hellighed.

Jeg har også overværet Sct. Benedicts’s brødre synge gregorianske timebønner i den smukke barokkirke, der hører til klosteret Abtei Neresheim i Sydtyskland. Også her har jeg oplevet at blive grebet af følelsen af hellighed.

Ligesom du er jeg også stærkt fascineret af det univers, som vi er en del af. Når jeg i maj står op ved tretiden om morgenen for at sætte mig ud i skoven med riflen, er mine tanker ofte vandret ud i uendeligheden. Den pladsbuk, som jeg kender så godt, og som jeg nu på jægers vis vil have med hjem, er en del af det samme liv, som jeg selv er en del af.

Jeg kigger som du på træerne, der farves gyldentrøde af den opgående sol, og jeg forundres over de dybe sammenhænge i altet, der gør det muligt, at jeg nu kan sidde her og undre mig. Thi det lys, der kommer fra solen, er skabt gennem en så indviklet proces inde i vor lokale fiksstjerne, at man bliver grebet af det uforståelige, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Det er også i denne proces, kulstoffet dannes. Dette forunderlige stof, der med sine valensmuligheder er rygraden i alt biologiske liv. Og tanken går videre med en erkendelse af, at pladsbukken, træerne og jeg selv er gjort af stof, der er blevet til i for længst eksploderede fiksstjerner, og som har beriget den tåge, hvori vor sol og dens satellitter har dannet sig i en gigantisk roterende skive.

Det går også op for én, at hverken bukken, træet eller jeg selv kunne leve, hvis ikke den uafladelige cyklus af fødsel, temporær eksistens og død var intakt. Under min fodsål er der mikroorganismer, hvis antal skal skrives med tolv cifre. De opstår og lever af hinanden, så træet kan opsuge de stoffer, som dannes, og deres genetiske kode matcher for to tredjedels vedkommende mit eget dna.

Jeg betragter også de røde skovmyrer, der ligesom jeg er dannet af stjernestøv fra eksploderede supernovaer. De har dannet samfund, der er så velorganiserede, at deres bo af visne grannåle kan sammenlignes med en organisme, hvor hver celle tjener helhedens beståen. Og der opstår den kætterske tanke, om jeg måske selv er rammen om et samfund af de mikrober, som lever i en uafladelig fødsel-død-cyklus i min fordøjelseskanal.

Måske er mennesket slet ikke skabningens herre, men blot et hensigtsmæssigt bosted for det forunderlige mikroliv, der gradvist er vokset ud af ursuppen.

Nu står bukken der, og jeg oplever symbiosen med såvel ham, som myrerne og træerne. Min finger krummer sig om aftrækkeren, og min bevidsthed flytter sig ud til bukken, så jeg med pegefingeren kan berøre ham på det punkt på bladet, der ligger midt i trådkorset. Alt bliver ét, og jeg går hjem med bukkens sammenbundne ben over skulderen, og med efterklangen af et helligt eftertænksomhedens øjeblik i sindet. Dette ligger som en farvning af sindet i dagens videre gøremål.

I dag var det bukken, der døde. Næste gang er det måske mig, og ad åre vil andre bukke æde af det græs, i hvilket fotosyntesen har omdannet en lille bitte del af det kulstof, som kom ud i form af CO2 gennem skorstenen fra det krematorium, hvor mine jordiske rester blev brændt.

Jo, Arne, jeg tror, jeg véd, hvad du mener.


Med venlig hilsen

Kristian