Hej Ano.
Det kan godt være svært at komme forbi sprogets begrænsninger, men hvis ordet(sproget) ses som det det er, nemlig symboler for symboler, så er der en god chance for at man begynder, at opleve det som er hinsides ordet eller sproget.
Jeg tror vi alle kender til det at se smilet på et lille barn. Oftes vækker det en følelse af glæde og mildhed i vores hjerte. Denne glæde og mildhed er i sandheden ikke begrænset af vores begrebsverden eller nogen form overhovedet. Men vi begrænser os selv og vores oplevelse af vores sande væsen når vi tror at symbolerne er virkeligheden.
Manden pegede på månen, og ja, alle kiggede på mandens finger og gik glip af det han pegede på.
Fjing fjong og ding dong, det kan da ikke misfortolkes, vel.