Det har du ret i at, det gode ved kærlighed, ikke er tilfældigt.
men er rettet imod andre med det mål at hjælpe andre mennesker.
men bund og grund så har kærlighed jo ikke noget at gøre med gud, det er bare jer troende der giver ham æren for det.
dyrs omsorg for deres unger er jo lige så stor, som vores til vores børn.
om vi så er kristne eller ateister eller maoister.
men der er jo også en bag side af kærlighed.
for kærlighed er jo i virkeligheden at tilside sætte nogle midler så en part får mere end andre.
så når vi giver et barn mere mad end andre, så kalder vi det kærlighed, men vi tager det jo fra andre børn, der ikke har så meget.
så hvis kærlighed er godhed, så bliver det skæv vriddet på en eller anden måde.
som en ræve mor der elsker sine små hvalpe så meget at hun slår kaniner ihjeld.
kaninerne syndes ikke at det er kærlighed, men det syndes ræveungerne.
så hvis gud er almægtig og styre alt, jamen så kan han stadig ikke være ren godhed ;)
for der er en balance i det hele.
Jeg må nok tilstå at blander man filosofi ind i religion, så falder religion fra hinaden.
før i tiden, brugte man filosifiske udledninger til at konkludere at derfor fandtes gud.
men de tider er godt nok langt væk efter hådnen ;)
da jeg mere om mere kommer frem til at derfor findes der ikke en gud.